lørdag, oktober 04, 2014

Sådan en række hverdage løber hurtigt afsted.

Ugen har stået en del i børnebørnenes tegn.
Mattias har været med hele sin familie på sin fars side på  en vellykket ferie på Cypern. Hans mor havde mulighed for at have ham hjemme den første dag efter ferien, som var i tirsdags, og jeg var med på AQUA, hvor klappefiskene blev fodret, mens vi var der.


Christian har været syg med feber og har været hjemme i en uge. Han har været heldig med mor på barselsorlov, og hun har så til gengæld haft hænderne fulde.
Jeg har været forbi flere gange for at lege med ham og gå tur med ham til biblioteket eller til Torvet.

Drengen og Skildpadden, der står i springvandet er en spændende udfordring. Der kan klatres på ham, springes i land og ud igen. Det kan meget nemt give en våd sok.

Vores kor har afholdt en lille 30 års koncert sammen med seniororkestret og en lille gruppe børnehavebørn. Der kom mange flere publikum, end vi havde forventet, og det er altid dejligt.

Snart drager jeg til Slagelse og tror, jeg bliver rigtig glad for vand på Gerlev Idrætshøjskole.
Svømmebrillerne er købt.

Måske kommer der en opdatering østfra.

2 kommentarer:

  1. Og dine døtre er heldige med at have fået deres børn så sent, at mormor er gået på efterløn :-) Så kan du både nyde børnene og alle de arrangementer, du kommer af sted til. God tur på højskole.

    SvarSlet
  2. Hvor må det være dejligt at være så fleksibel, at du kan nyde dine børnebørn så meget.

    Og husk endelig opdatering østfra. Det er spændende!

    SvarSlet