onsdag, marts 25, 2015

Legetøj fra genbrugsbutik.

At købe legetøj med hjem fra en genbrugsbutik er sådan en billig fornøjelse. Og er legetøjet ikke aktuelt af den ene eller anden grund, er det let at levere det tilbage igen. Der er ikke investeret mange penge eller følelser eller stor omtanke i det, så det er let at give slip på.

I Christians lege for tiden indgår der to grupper:
De onde og de gode. Eller de kan også kaldes politi og røvere.


Det her spil opfylder fint betingelserne.

Jeg har altid rollen som de onde eller røverne.
Mine figurer bliver altid fanget og kastet i fængsel.

Hvordan de rigtige regler er for spillet, aner jeg ikke.
Det er heller ikke nødvendigt. Chr kan de regler, der er brug for, og spillet kan underholde os i lang tid.

Den hvide kasse med de mange løsdele, tog jeg med hjem for at finde ud af, om det overhovedet er interessant.
Det er det. De onde kan skydes, de kan fanges og sættes i fængsel.
Jeg blev lidt betænkelig, da jeg opdagede, at det er krigslegetøj. Det bryder jeg mig ikke om.
Der er tanks og kanoner og andre skydevåben .
Jeg har snakket med hans far og mor, som mener, det er ok.
I dag vil jeg sætte det væk, og høre om han spørger efter det.


Så er der mere ro over sådan en gang perler.

Æsken her + en guldmedalje (som han fik med hjem) gav jeg 20 kr. for.
De andre to ting var noget med 50-60 kr.

Jeg skal have købt nogle flere perler og plader.
Jeg har stadig en masse meget små perler, som mine piger brugte, da de var lidt ældre.


Vi havde et par hyggelige timer, lørdag tidlig aften og søndag formiddag, da han sov her.  Han sov til kl. 6.30, så det var ikke uhørt tidligt, som morgenen før, da han var klar til at begynde dagen allerede 05.15 hos sin mor og far.
Alligevel sov jeg en 3 timers middagssøvn, efter han var blevet hentet af sin far ...

Jeg læste et udsagn af erhvervsmanden Asger Åmund. Mon ikke han lige er fyldt 75? Han sagde i hvert fald, da han blev spurgt, hvilken slags bedstefar han er, at han er ikke sådan en type, der trækker vejret gennem sine børnebørn.
Den vil jeg lige tænke over ...  ;-)

4 kommentarer:

  1. Den bemærkning fra Åmund er virkelig god - jeg tror desværre, der er mange bedsteforældre, der gør det. Det er selvfølgelig skønt at være sammen med børnebørnene, og jeg savner dem næsten altid, men jeg må altså også indrømme, at jeg stornyder Johns og mit særdeles frie liv.
    Det med krigslegetøj: Det var C også imod, men drenge er drenge, og hvad gør de i mangel af legetøj? De finder da bare alt muligt andet, der kan bruges til våben, for krig leger de, også uden at vide hvad det er, eller at det er skidt. Eller kan være ... jeg tror bare det er en fase, de skal igennem. Det var også Charlottes konklusion. Jeg tror slet ikke, man skal være bekymret, hvis drengen er normal og har et trygt og godt hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tror også, det er en fase at lege krig, og jeg tror heller ikke små drenge ved, hvad det betyder, men de prøver nogle roller af.
      Drenge har altid kunnet finde pinde, der kunne bruges som sværd eller skydevåben, så der er nok behov for den slags lege.
      Det sjove i dag var, at han var optaget af noget helt andet. Og sådan skifter legene fra dag til dag.

      Slet
  2. Måske er krigslege i virkeligheden vigtige for at få en sund drenge (og pige...)-barndom? Man kan jo lære meget af det, som man kan bruge senere i livet. Jeg ved ikke så meget om det, men jeg kender mange børn, som ikke er robuste. Og det er ikke godt for dem....

    Asger Åmund kan virkelig få tingene sagt. Jeg nyder at være bedstemor, men børnebørnene er forældrenes.
    Jeg tror nu heller ikke, at du ånder gennem dine børnebørn. Men du er bestemt en dejlig mormor, som tænker fornuftige tanker.

    SvarSlet
  3. Eva, jeg tror det er vigtigt for børnene at lege og fantasere med forskellige roller. Og efter at have skrevet og tænkt over det og hørt jeres kommentarer, så synes jeg også, det er ok med det legetøj.
    Ja, børnene er forældrenes, som du skriver. Tak for dine ord om mig som mormor. ;-)

    SvarSlet