tirsdag, marts 17, 2015

Om have igen - og om foredrag.

Der klippes ned i haven i dag også.
Dejlig beskæftigelse i det fine vejr. Mit termometer viser 11 varmegrader i skyggen.

Erantisserne breder sig uhæmmet.

Heldigvis er der afsætning for dem.

Jeg er stjerneglad for at se dem som de første blomster i haven.
Men nu må de gerne pakke sammen.
Sådan er jeg så utaknemmelig.




For nogle år siden, tog jeg en klump anemoner med hjem fra skoven.
Nu er der kun en enlig blomst tilbage, men det er heller ikke det rette element for den.

I aften skal jeg til foredrag og høre Svend Brinkmann tale om sin seneste bog "Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang".
Jeg læste bogen i efteråret, da den udkom, og jeg har også hørt ham før tale om det overdiagnostiserende samfund/menneske. Han har spændende tanker.


4 kommentarer:

  1. Jeg kender ham ikke - ej heller hans bog, men det må være spændende at høre på forfatteren selv, når man har læst hans bog. God fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, det var rigtig spændende.

      Slet
  2. Uha, jeg håber, det var et spændende foredrag.
    Jeg læste et lille citat fra bogen på facebook forleden. Det var noget med at øve sig i at sige nej. F.eks. kunne man til medarbejdersamtale, hvis chefen foreslår noget "personlig udvikling", sige:
    "Nej tak, jeg vil hellere have en kageordning".
    Det tog jeg til mig ;)

    SvarSlet
  3. Eva, bogen er skrevet med stor humor, men pointen er alvorlig nok. Nemlig at vi lader os presse til livslang udvikling. Og det er usundt for mennesker. Det skaber stress, pres og depression.
    God ide med kage ;-)

    SvarSlet