onsdag, marts 18, 2015

Post(efter)foredrag.

Foredraget i går aftes, som var blevet til i samarbejde mellem biblioteket og AOF, trak fulde huse.
Og mere end 100 gik forgæves, fortalte arrangørerne.
250 mennesker er der plads til i Medborgerhusets sal. Og for en gangs skyld var der mange mænd blandt publikum.


Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, uddybede sin seneste bog
"Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang"

Han har tidligere skrevet flere bøger, som ikke har opnået den store opmærksomhed.

Han fortalte, at både han selv og forlaget var blevet overrasket over den storm af reaktioner, der opstod i kølvandet på udgivelsen sidste efterår. Han fik mange hug af fagfæller og andre, der er beskæftiget indenfor selvudviklingsbranchen.

Bogen er en parodi på de mange bøger om selvudvikling/realisering, som han hævder er blevet tvang på de fleste arbejdspladser. Offentlige og private. Helt ned til de yngste i folkeskolen. Det er blevet tvang, at vi hele tiden skal udvikle os, være omstillingsparate, innovative og positive.
Ifølge Svend Brinkmann er det en usund kultur, der presser mennesker hårdt og i nogle tilfælde med depressioner som resultat.
Bogen er lille og letlæst. Vi skal holde fast i rødderne, og vi skal sige 'nej' sommetider.
Vi skal ikke altid lede efter svar inde i os selv. Vi skal række ud over os selv. Vi skal være ansvarlige og pligtopfyldende - også selvom vi ikke har lyst (gå imod mavefornemmelsen) i en given situation.
Gammeldags dyder, vil jeg sige.


Hvis linket virker, er Politikens anmeldelse her.

Og Information her.  (hvis Politikens link ikke virker - virker måske kun hvis man er abon.)


Jeg læste bogen i efteråret og synes, den er en spændende analyse af vores samfund skrevet af en forfatter med glimt i øjet.




4 kommentarer:

  1. Han lyder som en mand helt efter mit hjerte, men jeg har nu også altid kun grinet lettere hånligt af alle de selvhjælpsbøger, som man er blevet bombarderet med gennem de sidste mange år. Jeg nåede en femtedel ind i en engang og har skyet dem som pesten lige siden :-)

    SvarSlet
  2. Der kommer MANGE trends forbi folkeskolen for tiden, og medarbejdere og ledere presses til at løbe rundt som hovedløse høns. Jeg håber, at Svend Brinkmann bliver den næste trend der kommer i spil.

    SvarSlet
  3. Spændende at læse, hvad du fortæller, Betty! Jeg læste anmeldelserne, da bogen kom og var fascineret af, at der er en, der går imod tidens trends.

    SvarSlet
  4. Jeg må vist hellere få lånt den bog :-) tak fordi du fortæller

    SvarSlet