torsdag, marts 12, 2015

Sie will ein Fisch im Wasser sein ...


I koret synger vi som opvarmning/afveksling Nina Hagens "Sie will ein Fisch ... "

Den findes i en dansk oversættelse:

"Nu vil hun svømme som en fisk
i havets flaskegrønne dyb.
Vil være perlende beruset,
blæse blide, bløde bobler".

Den er så smittende og sjov, og når jeg er til svømning, så svømmer hun med ...

Jeg er dog langt fra at svømme som en fisk, men i går aftes svømmede jeg bassinlængden fra den lave ende hen til den dybe.
Det er i sagens natur præcis den samme længde fra den dybe ende til den lave, som er rimelig nemt for mig. Men på det psykologiske plan er det meget mere udfordrende at svømme mod den dybe og blive mere og mere forpustet jo dybere bassinet bliver.
Jeg vil gerne give dårlig kondition skylden for, jeg bliver så forpustet, men instruktør Michael siger, at det er skræk og rædsel, der tager vejret fra mig.
Da en af de andre deltagere på holdet fortalte mig, at det først var her efter jul, hun var blevet fortrolig med at svømme på det dybe, spurgte jeg, om hun var nybegynder fra august?
Men nej. Hun begyndte for 3 år siden!
Det var 5. gang i går, og der er 5 gange tilbage inden sæsonen slutter.
Jeg er efterhånden blevet klar over, at svømning er ikke noget, jeg lærer lige i en ruf.

Jeg hentede Mattias i børnehaven i dag.
Legene - eller aktiviterne spændte vidt. Først noget udendørs med at rive i et bed. Så skulle en stige tages ud, og det er temmelig farligt at kravle de 6 - 8 skridt op, når man kun er et par måneder over 3 år.

Indendørs er der drabelige krigere, som jeg ikke forstår mig på.


Det betyder vist også mindre.
Bare jeg holder en i hver hånd.








Det er også hyggeligt med mere fredelig sysler.
I Spidermandsdragt kan man sagtens sidde stille i lang tid og lægge perler i mønster.

Da jeg på et tidspunkt sagde, at jeg snart skulle hjem, spurgte han "Hvem venter på dig?".

6 kommentarer:

  1. Det er så fedt at følge med i dine svømmeudfordringer. Det er jo egentlig ikke så tit som voksne, at vi har så konkret en udfordring, der kan måles.

    Sikke en skøn aktivitet der kan være med en treårig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det havde jeg ikke tænkt på, men det er sjældent, vi som voksne (gamle) er i gang med noget, vi kan måles på. Men sjovt er det. ;-)

      Slet
  2. 'Hvem venter på dig' - hvor var det sødt sagt af den lille mand :-) Det er spændende at følge din svømmeundervisning! Man skal åbenbart helst begyndte som barn. Min Bella begyndte, da hun var 4 år, og nu, hvor hun er 9, går hun til elitesvømning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, hvor er det flot, at Bella går til elitesvømning. Det er ligesom cykling, som de fleste danskere lærer som små. Når det bliver indlært tidligt, så glemmer man det ikke igen. Jeg er sikker på, Bella vil få glæde af sine svømmefærdigheder hele livet.

      Slet
  3. Hahaha - godt spørgsmål fra den lille purk :-D Og også meget fint, for det viser, at han kender til hensyntagen.
    Jeg ville have sagt lidt det samme som Madame - det har helt sikkert noget med alderen at gøre - selv om jeg ikke kunne lide det, kastede jeg mig ud i det med dødsforagt, da jeg lærte at svømme som barn - der var jo ikke noget at være bange for; det var bare ikke behageligt, syntes jeg også dengang. Det med at hade at have hovedet under vand er kommet langt senere for mit vedkommende.

    SvarSlet
  4. Ellen, børn siger sommetide noget overraskende. Og sommetider klogere end vi forestillede os.
    Ja, de rer ingen tvivl om, at de færdigheder man lærer som barn, dem husker man hele livet.
    Det var da flot, du lærte at svømme som barn, selvom du ikke kunne lide det. Og du svarer så ikke til min teori, om at have glæde af det hele livet.

    SvarSlet