mandag, april 13, 2015

De blå drenge i haven.

For nogle dage siden læste jeg en artikel af havekvinden Mette Østergaard.
Hun skriver om de dejlige blå løgvækster, der findes i haverne netop nu. Engang i fordums tid gik de under fællesbetegnelsen "de små blå drenge."
Det synes jeg, er en meget charmerende fællesbetegnelse for scilla, snepryd og perlehyacinter.

Jeg har for flere år siden lagt scillaløg omkring blommetræet og glæder mig hvert år over det lille blå tæppe.
Da jeg for nogle dage siden fik mulighed for at supplere med flere scilla (troede jeg) tog jeg glad imod tilbuddet. Mattias hjalp mig med at grave op.

Det viser sig nu, at de nye planter slet ikke er scilla, men snepryd.
Scilla er en lille klokkeblomst, der vender sit ansigt ned, mens snepryd vender ansigtet op.

Andre steder i haven blomstrer perlehyacinterne.

Nu vil jeg flytte nogle perlehyacinter  hen under blommetræet.

På den måde får jeg samlet de små blå drenge, scilla, snepryd og perlehyacint.

Jeg tror, de vil trives i hinandens selskab.
Og jeg er sikker på, det bliver et flot syn, når de alle kommer til at stå tæt.

Alle tre løgvækster fås også i hvid, men på denne her årstid kan ingen slå den blå farve efter min mening.

6 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig - små blå drenge skal bestemt ikke være hvide :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har hvide perlehyacinter i haven. de er søde, men de blå er bedst. ;-)

      Slet
  2. Så lærte jeg også noget i dag. Om Scilla og Snepryd.
    Sikke et dejligt navn, - de små, blå drenge.
    De skal selvfølgelig være blå.
    Men når de skal stå på mit spisebord til pynt, er jeg mest vild med de hvide :)

    SvarSlet
  3. Eva, jeg synes, det er sådan et charmerende navn. ;-)
    Jeg fik også hvide perlehyacinter i en sammenplanting for et par år siden. Det er nok rigtigt, at de er de sødeste inde. Mine er nu plantet ud i haven, hvor de trives.

    SvarSlet
  4. Jeg har så svært ved at huske navne på det vi møder i naturen, må lige indrømme det er generelt navne der falder mig svært. Det er en lille historie der hjælper mig med at huske.
    Næste gang jeg møder Scilla og snepryd husker jeg dette indlæg, men navnene er væk, både det var dig der skrev og navnet, men billedet er der.
    Det er dejligt at have lidt af alt i haven, både det der kommer medens sneen ligger, og det der bliver når sneen kommer :-)

    SvarSlet
  5. Abildjyden, det er godt med små historier, der støtter hukommelsen.

    SvarSlet