torsdag, maj 21, 2015
Hverdagsglimt.
Biblioteket har ofte et tema kørende.
For tiden handler det om ensomhed, som også DR har fokus på for tiden.
Jeg kom forbi skabet her i går. "Hvilke fællesskaber indgår du i?"
Der er blyanter og posters og alle kan deltage.
Hvad mange også gør.
Jeg stod og kiggede på de mange sedler og deres budskaber.
Mit øjne fangede "Jeg er en enspænder."
Det er vel ok at have det sådan?
Jeg så et program om unge ensomme i tv i går. For dem var det i hvert fald ikke ok. Det er synd for dem, der gerne vil række ud, men ikke rigtig kan få det til.
Da jeg kom hen i børnehaven i går, var de to venner i gang med en aktivitet, der kræver finmotorik.
Ellers handler det rigtig meget om at klatre og balancere.
Der skal uanede mængder luft til at puste frøene af mælkebøtterne.
Var der ikke noget med, vi talte, hvor mange kærester vi havde - dengang i barndommens land?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er herligt med biblioteker, og med dygtige medarbejdere, der fanger tiden og laver temaer.
SvarSletJo, der har vist noget med mælkebøtter og pusteri og kærester. Det er nu længe siden, jeg har prøvet at puste. Der er ellers rig lejlighed på offentlige arealer......
Eva, der er rigelig med mælkebøtter at puste til ;-)
SletMeget morsom ide med den tavle. Enspændere er det vist frivilligt, og der er stor forskel på at være alene og at være ensom. Det sidste er aldrig sjovt, fordi det er ufrivilligt.
SvarSletJo, man havde så mange kærester, som der var frø tilbage efter pustning :-)
Ellen, der er nok stor forskel på at være frivillig alene. I modsætning til dem, der ufrivilligt mangler kontakt med andre.
SletJa, pusteriet på mælkebøtter og lysene på lagkagen går ud på det samme ;-)
Vi er alle forskellige mht. mængden af tid, der benyttes i fællesskaber. Det er vigtig viden når der tales om ensomhed.
SvarSletDet at være enspænder er et valg, det at koble fra det liv der er i dag, hvor vi er online/på 24/7, er for nogle vigtigt for at kunne leve det hurtige liv, og for andre energikilden til det at drøne derud af med det høje tempo.
Jeg mindes også noget med hvor mange kærester, både ved at puste mælkebøtten, og tanken ruller videre til noget med den lille marguerit i græsplænen, hvor vi rykkede de hvide af. Der er så mange sjove små lege :-)
Abildjyden ja, jeg kan slutte mig til dine tanker om fællesskab og ensomhed.
SvarSletJeg havde helt glemt den med margueriten ;-) Dejligt at blive mindet om.