fredag, juni 26, 2015

Jeg var lige ved at blive nervøs for vores FRAMTID ...

I går var der en masse dytten og båtten og hurraråb, mens de nybagte studenter dansede rundt om statuen af Drewsen (byens grundlægger).


Jeg gætter på, at teksten på skiltet er en dril til os voksne, der lægger vægt på korrekt stavning.

Mit blommetræ, der var ramt af lidt nattefrost under blomstringen, lægger an til en formidabel høst.
Jeg var også dengang bekymret, fordi jeg kun så et par bier i blomsterne. Nu stod jeg der ganske vist ikke hele tiden, men jeg kigger tit på det træ.
Der har været utøj eller en bladsygdom eller begge dele på færde. Bladene krøllede sig sammen for så til sidst at visne. Heldigvis ikke alle blade.
Alligevel er der et væld af blommer på vej.


5 kommentarer:

  1. Min niece er blevet student i år,og de havde også leget med stavningen, - det er åbenbart blevet moderne.
    Sikke en omgang blommer. Bare træet nu kan bære det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er da sjovt, det foregår andre steder også - det med stavningen.
      Ja, bare grenen kan holde til vægten.

      Slet
  2. Jeg håber da, at du har ret i, at de bare driller :-)
    Heldige dig - sikke en masse blommer - jeg kan slet ingen se på vores træ, som ellers gav så meget sidste år.

    SvarSlet
  3. Ellen, jeg er ret sikker på de driller, selv om jeg ikke kender nogle på gymnasiet for tiden.
    Ja, jeg er heldig med mit træ, som bærer en masse blommer hvert år.
    Ærgerligt for jer, at jeres ikke gør. Min bror har også et blommetræ, der er ustabilt mht. at bære frugt.

    SvarSlet
  4. Det er en dejlig uge, med tilbagevendende hestevogne, dans og sjov i centrum, traditionerne gentages, det er så hyggeligt :-)

    Det bliver lækkert med blommer til marmelade, grød eller bare til at guffe. Mums.

    SvarSlet