De tidlige tulipaner er færdige for i år, og hovederne er nappet af.
Jeg vidste det godt før, men fik det genopfrisket på turen til Holland, (hvor tulipanhovederne klippes af meget tidligt) at kraften til løget bliver større, når der ikke skal deles med blomsten også.
Jeg vil gerne, at mine løg skal blive ved med at være fulde af kraft, men jeg vil også nyde tulipanerne så længe som muligt.
Nu er der nogle af de mere specielle tulipaner tilbage, men blæsten rusker i dem, så det er også snart slut med dem.
Denne her skønhed ligner mere en bonderose.
De fligede, der ser lidt vilde ud.
De tofarvede.
Din bonderosetulipan er rigtig sød, men der er en del af de moderne tulipaner, jeg ikke bryder mig så meget om, fx dem der har en frynsekant hele vejen rundt om kronbladene. Lige på det punkt er jeg nok meget traditionel :-)
SvarSletEllen, jeg synes også, at de traditionelle tulipaner er de rigtige! De andre er mere sjove, end de er rigtige tulipaner. De frynsede går jeg heller ikke efter. Jeg har set stedmoderblomster med frynser. De kom heller ikke med hjem. Jo, de gjorde vist nok for nogle år siden. Bare for at prøve ;-)
SletNu du skriver om at nappe hovederne af tulipanerne falder mine tanker tilbage til ungdommen, en historie jeg er meget pinlig og flov over jeg har været med til, det har siddet i mig siden. Nå må komme til indrømmelsens time. Jeg og nogle venner nappede hovederne lidt for tidligt, på tulipanerne i vores anlæg, de smagte så godt, ja, vi spiste dem.
SvarSletDet gjorde godt at sige det højt.
Karin, gjorde I virkelig det???? Godt at få ord på og få det ud i lyset ;-) ;-)
SletTænk, at I spiste dem? Jeg vidste ikke, at tulipaner smager godt.
Mon der var nogen, der opdagede, at tulipanerne havde tabt hovederne for tidligt? Eller var der rigeligt af dem?
Jeg kan ikke huske smagen udover det desværre ikke kun blev til en.
SletDer var rigeligt, så tror ikke, eller husker ikke om det blev opdaget. Andre plukkede buketter, men det er jo ikke en undskyldning.