I barndommens land.

Omstændighederne var sørgelige.
 Jeg har været til begravelse i Thy. Min fætters kone døde ved en ulykke. Det var en smuk højtidelighed og jeg tror, min fætter og de to døtre vil se tilbage på dagen med varme, idet mange mennesker var tilstede og på den måde støttede familien.
Familien på min fars side bor i Thy, og jeg var inviteret til at bo hos en kusine og hendes mand. Måske rykker fætre og kusiner mere sammen nu, da der ikke er flere af forældregenerationen tilbage, og det er vores egen generation, vi går til begravelse hos. Sådan har det i hvert fald været i min familie. Vi har mange fælles oplevelser at genopfriske og nye at blive delagtiggjorte i. Det er en stor glæde.
Mine billeder er fra Nr. Vorupør, hvor jeg har tilbragt mange ferier sammen med mine børn og børnebørn. Selvfølgelig måtte jeg forbi, når jeg nu var så tæt på.

Havbadet, som har været næsten helt tilsandet, er nu renset op og klar til sommersæsonen.
Jeg havde badetøjet med, men jeg manglede nogle at bade sammen med.
Jeg er medlem af den lokale "Hop i Havbadet" vinterbadeklub, men jeg havde ikke lavet aftale med nogle af medlemmerne og var ikke klar til at være der kl 9, som er mødetidspunktet for de lokale.
Det må vente til sommer. Og så er det ikke vinterbadning mere.

Her bliver opført en velfærdsbygning.
Sådan hedder den.


En bygning for omklædning.

Jeg synes, den ser lille ud, men vi må se til sommer ;-)

I Vorupør er det oplagt at købe en fiskefrikadelle i Røgeriet og spise den på en bænk med udsigt til molen og fiskerbådene.







Købt i butikken med den manende advarsel.

"You touch. You Die."  Jeg har endnu ikke set, at nogle har prøvet at røre ...

Jeg skal også altid lige forbi mine forældres og min brors gravsteder.
Og mit barndomshjem, hvor min mor boede alene i sine sidste år. I 55 år var det mit barndomsland.
På denne her årstid omkranset af grønne og gule farver.