Mit fotoapparat returnerede meget hurtigt til mig igen. Leveret af Post Danmark.
Mens jeg var uden kamera, tænkte jeg, at det var godt, det ikke var telefonen, jeg havde glemt. Det ville jeg have været virkelig ked af.
Men siden i går har jeg været uden telefon.
I går morges var jeg ude i haven og havde lagt telefonen på havebordet. Jeg glemte at tage den med ind. Og da jeg et par timer senere kom til at tænke på det, hvad det regnet en lille smule. Ikke meget. Slet ikke som vi hørte om i Horsens. Men alligevel nok til at der lå vand på telefonen, og den var gået helt i sort.
Nu er der gået flere dage - 3 faktisk, siden jeg skrev begyndelsen på indlægget her.
I mellemtiden er jeg blevet udstyret med en lånetelefon, idet butikken ikke havde den telefon, jeg ville have, på lager.
Jeg nåede at opleve, at en sms sendt i god tro, selvfølgelig ikke blev modtaget af mig i det døgn, jeg ikke havde telefon. Det skabte noget ravage i en plan, jeg havde med to tidligere kolleger.
Men det løste sig med nabohjælp.
Tænk altså. Den telefon betyder helt utrolig meget. Men der var jo engang, vi klarede os fint uden at gå med sådan et apparat på os hele tiden.
Mattias har været her i formiddag. Vi bagte morgenmadspandekager. Det er vist blevet et helt ritual for tiden. Med lidt ført hånd kan han hælde dej op på panden og lidt senere vende pandekagen.
Med en palet, hans mor lavede til mig i sløjdtimerne for mere end 30 år siden.
Bagefter var vi ude at spille fodbold.
Der bliver øvet meget i at sparke over målet, og så skal bolden selvfølgelig tilbage igen.
Jeg er ikke den skarpeste målmand, men jeg bliver accepteret.
Det varer nok ikke længe, før jeg ikke kan være med mere.
That's life.
For nogle dage siden, da Chr var her,begravede vi en død fugleunge.
Den fik en blomst.
Der blev også bagt pandekager den dag.
De sidste to gange, Chr. har været her, har han opfordret mig meget til at få lagt spil ind på min telefon.
Han er meget glad for nogle bestemte legospil og film og vil gerne spille her.
Mattias snakkede også om det i dag.
Jeg har ikke noget imod spil. Men jeg vil gerne snakke med de to drenge. Jeg er jo priviligeret med alene-tid nogle få timer om ugen, og indtil videre er tiden gået med små hverdagsaktiviteter og leg.
Men det bliver nok ikke ved med at gå?
Det må vist være juni måneds billede. Jeg synes, vi har bagt pandekager adskillige gange.
Jeg hepper på pandekager i stedet for spil. Og mon ikke også drengene ville gøre det, hvis de havde min erfaring?
SvarSletEva, det tror jeg. De ved bare ikke, hvad der er godt for dem. Så må vi voksne prøve at stimulere den interesse, de har. Det svære er, når spillet tilsyneladende er den største interesse. Lige for tiden ...
SvarSletDet er altid en balancegang med de spil, men jeg er sikker på, at I finder en god en af slagsen, og at du alligevel bevarer din popularitet.
SvarSletPandekager bliver nok aldrig upopulære :-)
Hvor er det hyggeligt med besøg og pandekager, og selvfølgelig er der brug for hjælp.
SvarSletMht. app med diverse spil etc. så har børnene brug for stilletid præcis som du og jeg. Husk på børnene bliver afleveret før forældrene møder på job, der er mange omkring dem hele dagen, og stor aktivitet. Så når de lander hjemme, om det er hos forældrene eller hos mormor/farmor/bedstemor, så er der brug for stille tid.