onsdag, oktober 20, 2021

Cat pulling its tail.

 Det yogasprog - det er altså sjovt. Som nu den stilling, der hedder 'cat pulling its tail'. Jeg ligger og morer mig, lydløst dog, der på måtten. På Google er der masser af billeder af stillingen, men jeg vil ikke krænke nogens ophavsret ved at 'låne' et. Vi har fået en ny yin-yogainstruktør i Sportscentret. Den bedste ud af de tre, jeg har oplevet. Den første har for svære stillinger for mig. Den næste som også var yin, sluttede da de første corona-nedlukninger trådte i kraft og er ikke vendt tilbage siden. Heidi har en mere blid og meditativ tilgang. Hun viser stillingen, som vi er i ca tre min. Hun forklarer, hvordan vi kan kompensere med blokke, hvis vi ikke kan gå helt ind i et stræk, og så går hun rundt, og meget stille korrigerer hun den enkelte. Hun spørger, inden timen starter, om det er ok, hun retter. Jeg vil gerne vises ind i en stilling, hvis jeg ikke rigtig kan mærke, om mine lemmer er det rigtige sted :-)  men jeg ved at for nogen, er det meget sårbart at blive rettet på. I mandags sluttede hun timen med regnbue-meditation. Meget langsomt guider hun os igennem regnbuens farver. Det var så dejligt. 

Men nu kommer det værste: HUN SLUTTER hos os!! Hulk-hulk. Hun har fået sin drømmestilling, som betyder, hun ikke kan undervise om formiddagen. Jeg håber, hun kan/vil lave en time en sen eftermiddag eller aften. 

I går var min bror og svigerinde her og de medbragte en stor pose æbler fra deres store æbletræ. Et gammelt træ, som stod i haven længe før de kom, så vi ved ikke hvilken sort det er. Men det er et saftigt og velsmagende æble. Nu vil jeg skrælle og lægge nogen i fryseren, så jeg kan lave æblekage til afveksling for den blommetrifli, jeg bruger meget for tiden. Mon jeg kan gøre med æblerne som med blommerne: Jeg koger de udstenede blommer ved svag varme med sukker i ca 10 min med en kanelstang eller stjerneanis. Der skal være noget struktur tilbage. Så tager jeg blommerne op med en hulske og koger saften ind i 10-15 min, mens det bulderkoger. Smagen bliver kraftigere, og det er ikke nødvendigt at jævne.
Om lidt skal til mødes med Mattias og hans mor. Vi skal i Team Teater i Herning. Det er vist første gang i mange år, jeg ikke er i Vorupør i efterårsferien. Til gengæld kan jeg glæde mig over de mange minde-billeder, facebook lægger op fra tidligere ferier. 

Et billede fra efterårsferien 2015, da der var stor underholdning eller læring i at flytte kastanjer fra et brædt til en skål :-)








Og dengang et par pinde og nogle krabbeklør kunne udfordre håndværkeren i en fireårig :-)


6 kommentarer:

  1. Jeg håber for dig, at din yogalærer finder tid til fritidsundervisning!
    Det er skønt at få æbler foræret. Vores flinke æbleleverandør fra vejen har sagt, at vi nu kan hente alle de æbler vi orker/kan bruge, for de har taget, hvad de har behov for, så vi har fyldt lageret op med forråd til vinteren. Og de har stadig MASSER af æbler, så der er mad nok til fuglene :-)
    Jeg kan godt forstå, hvis du savner din efterårsferie lidt. Det er da så hyggeligt.

    SvarSlet
  2. Ellen, det håber jeg virkelig også.
    Hvor er I heldige med sådan en æbleleverandør i nabolaget, hvor I kan hente så mange æbler, I kan spise.
    Jeg havde valgt, at jeg ville være hjemme i denne her efterårsferie. Det er også hyggeligt.

    SvarSlet
  3. Hvor er det søde billeder, Betty :-)
    Åh, det er synd, at din gode yogainstruktør nu stopper, men jeg håber, hun vil undervise på et andet tidspunkt af dagen.
    Jeg har mange gange tænkt på at begynde at gå til yoga - det må være en dejlig form for motion og udstrækning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Ja, jeg håber vores gode yogainstruktør tilbyder et andet tidspunkt. Måske du finder et yogahold, der passer til dig. Det er ikke lige meget, hvilken form for yoga, der bliver undervis i.

      Slet
  4. Æblerne er filippa æbler. De er bare gode både at spise og kogt til æblegrød.

    SvarSlet
  5. Lykke, tusind tak for at identificere æblerne :-)
    De er nemlig rigtig gode både at spise og at koge.

    SvarSlet