Se den film........

Jeg så en vidunderlig film i går.
Niceville.
For en gangs skyld havde jeg ikke læst anmeldelser, så jeg vidste ikke, hvad den handlede om.
Kun at flere havde sagt, at den var lige noget for mig.
Og det var den!

Vi er i Mississippi i 60erne.
Den nye racelov er netop blevet indført, og det er forbudt at adskille hvide og sorte.
Men at indføre en lov betyder ikke, at mennesker ændrer holdning.
Ku Klux Klan hærger, og de sorte tjenestepiger bliver stadig ydmyget i de hvide familier.
Miss Skeeter, en ung hvid kvinde kan ikke få at vide, hvorfor hendes 'mammy' forsvandt, mens hun selv var væk på college.
Hun sætter sig for at fortælle de sorte tjenestepigers historie. Men de ved godt, det er meget farligt.
Så meget desto mere modigt er det, da den første vover sig frem og inspirerer andre til at følge efter.
Det er en rørende film. En grusom historie. Og fuld af humor.
Man græder og man griner.
Jeg vil kalde den årets bedste film.

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at åbne mine billeder fra Kairo i 2006 og Cape Town i 2007.
Der er masser af billeder.
Spændende oplevelser. Fantastiske naturscenerier. Dejlige, gæstfrie, hyggelige mennesker, som var yngstes svigerfamilie dengang.
Jeg kiggede efter billeder af deres maid - tjenestepigen.
Det var meget mærkeligt for mig at opleve, at tjenestepigen havde så lav status. Det ville være helt utænkeligt, at hun satte sig og drak en kop kaffe eller spiste frokost sammen med os.
Niceville mindede mig så meget om den ferie i en familie, hvor der kom en maid hver morgen.
Det er heller ikke fair af mig at sammenligne. De talte pænt til hende og var venlige.
Men der var pinagtig stor forskel på folk.

Billede med blødt fokus.
Maid i baggrunden i køkkenet.
I forgrunden planlægges nytårsaften på en eksklusiv restaurant.
Sådan en aften koster det samme som en maids månedsløn.
Det er svært at forstå.
Selvfølgelig må man leve, som man gør i det land, man er udstationeret i.
Skik følge eller land fly. Andre har skabt traditioner, der må følges.
Jeg tror bare, det ville være svært for mig.
Eller også er man nødt til at vænne sig til det.
Nå, jeg kommer jo ikke i den situation.
Men alt det blev jeg mindet om, da jeg så filmen.

Hvis man så bare kunne sige "Ja, sådan var det i Amerika engang. Det var dengang, sådan er det ikke mere".
Men vi hører jævnligt beretninger om, hvordan filippinske au pair piger bliver holdt under slavelignende forhold rundt om i verden.
Der er mange og lange forklaringer.........

Den forkælede.....

Forleden dag, da Henrik kom hjem og stod udenfor sin hoveddør, troede han, der havde været indbrud.
Der var lys indenfor, og han slukker altid, når han går.

Det viste sig, at nissen havde været på besøg og efterladt en pakkekalender.
Den samme nisse som for 3 år siden.

Årh, han er heldig........
Jeg har aldrig fået nogen. Jeg er vist ikke gammel nok..........

Med min interesse for kirkehistorie har jeg gennem årene spurgt ind til trætavlen
med teksten fra Mat. 16.19.
Udover at hænge i gangen og være baggrund for pakkerne, hvor kommer den så fra og hvorfor?
Henrik har den fra sin far, som en dag var med sin bror, præsten, oppe på loftet i den lille kirke i et lille sogn, som vist nok var på Sjælland, og hvor præsten regerede. Der lå så meget, der skulle væk fra loftet, så tavlen kunne ligeså godt komme med til Aarhus.
Sådan var det for 100 år siden - omtrent.

Jeg er mere nysgerrig og tænker på, hvor gammel den er? Hvor har den haft sin plads inden den kom op på loftet?
Hvem har mon malet motivet af Jesus, der overrækker Peter himmerigets nøgle?
Og sådan kan jeg blive ved med at undre mig

Aftenbillede.

Sådan så der ud nede ved Havnen, da jeg gik hjem i går aftes.
Trekanten til venstre i billedet er en af Hjejlebådene.
Det ser lidt spøjst ud.

Brobyggerne

Her til morgen ligger sneen som et fint, hvidt lag.
Nok kun for en kort tid. Termometret er lige oppe omkring 1 varmegrad.

Lige for tiden er jeg ved at læse Jan Guillous nye roman 'Brobyggerne'.
Den er første bind i en serie om 1900-tallet. Meget velskrevet og spændende.
Vi følger tre brødre fra Bergen, der bliver uddannet ingeniører i Dresden i 1901.
Den teknologiske udvikling er lige begyndt, og meningen er, at de tre skal vende hjem til Norge for at bidrage til landets mest spektakulære ingeniørprojekt, nemlig jernbanen mellem Oslo og Bergen.
Men mødet med kærligheden vælter alle planer for brødrene.
Kun den ene rejser hjem til Norge og arbejder på Bergensbanen, mens han længes efter kæresten i Tyskland.
På Hardangervidda var der virkelig vinter dengang i 1901, 02 og 03
Der var vild og voldsom sne og frost.
Livet har været ufatteligt hårdt for ingeniørerne og banebisserne.
Jeg har for mange år siden rejst med tog fra Oslo til Bergen. Nu får jeg lyst til at rejse den strækning igen.

En anden bror bygger jernbaner i de tyske kolonier i Afrika.
Det er også en meget spændende vinkel at få på udviklingen. Det første bind slutter i 1919.
Den første verdenskrig er afsluttet og har sat et rystende præg på vores hovedpersoner, der har oplevet grusomme ting.

Jeg håber, Jan Guillou snart er færdig med bind 2.
Men jeg kan godt huske, hvordan det var med de fire bøger om Tempelridderne og Arn.
Da udkom der en bog om året fra 1998 til 2001.
Sådan bliver det nok også med denne her serie.
Man må være tålmodig.

Jul på Badet.

Jeg blev noget overrasket over det store opbud af hjemmeværnspoliti ved Silkeborg Bad, da jeg ankom i går.
Men i betragtning af, hvor mange mennesker, der besøgte Badet, så var det nok det, der skulle til.
714 børn og voksne blev det til i løbet af de 4 timer.
Det var dejligt at se så mange, der trodsede det regnfulde vejr.

I parken var der mulighed for at købe ting og sager fra de mange boder.
Der var blæsere, der spillede julemelodier, og der var ponyer at ride på.

Der var fri adgang til udstillingerne, og rigtig mange benyttede sig af det.
Jeg tror dog, det der trak mest, var muligheden for at bage sine egne kager.

Der blev rullet dej og stukket figurer ud.
Der blev skrevet navne på bagepapir, og efter en tid kunne man hente sine varme, nybagte kager.

Og den blå mand må henslæbe vinteren indendørs.

Mens han drømmer om sommerens brusebad

En lille ny.

I går kom han til verden.
Den lille dreng, vi har ventet på og glædet os til at møde.
Han er en vidunderlig lille menneske-spire. Og forældrene har det godt.
De bor heldigvis tæt på mig, så der er mulighed for at følge med i den udvikling, som er så naturlig og almindelig, men alligevel så mirakuløs.
Der er meget at glæde sig over og være taknemmelig for i min lille verden.

I dag er der julemarked på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Forhåbentlig bliver det tørvejr.
Jeg skal 'på arbejde' fra 12-16.

Mest smil og lidt tårer.....

Den er ellers en herlig ting, sådan en gynge.
Men når tæerne sætter sig fast i nettet, så er det ikke sjovt.

Det er vidst også forbudt at lade høns gå på trådnet.
Og så udsætter den onde mormor én for sådan en oplevelse.

Så er det godt, moderen kommer hjem og tager én i bad.

Dagen er gået med en yndet beskæftigelse: babysitting.
Man er på!
Men det er mega-hyggeligt.