En pausefisk-hilsen ...

En pausefisk-hilsen fra den dag, Christian var med henne og kigge på akvariet i Psykiatriens Hus.
Jeg elsker at opleve sammen med de små.

Så forskellige dage ...

Det er da utroligt, så varieret vejret er for tiden.
Her har der været sneblomster på buskene i dag.

Bare 18 km. vestpå hvor min datter bor, er der slet ingen sne.
Min svigersøn har fødselsdag, så jeg har været der i dag.

For et halvt år siden fotograferede jeg Mattias, mens han sad og tryllede med en ske.
Jeg satte 12 billeder sammen i en ramme.
Hvorfor samme motiv i 12 udgaver, er der måske nogen der tænker?
Hvorfor ikke et forskelligt billede for hver måned?

Jeg syntes, det var interessant at se, hvor forskellig den samme situation kunne være.

Jeg har ikke rigtig plads til store billeder, og eftersom fødselaren ikke havde set det, så endte det med at blive fødselsdagsgaven i dag. Han blev glad for det.
Min datter havde set det for et stykke tid siden og kunne godt lide det.

Jeg prøvede at fotografere billedet, inden jeg tog afsted.
Det er blevet lidt sjovt med spejlinger.

Om en bog jeg ikke har læst ...

Da jeg lyttede til slutningen af Christian Bitz' foredrag i søndags, kom jeg til at tænke på titlen på en bog, jeg endnu ikke har læst.
Titlen 'Vi er bedst når vi er glade' passede så godt på foredraget, så jeg tænkte, at det måske er en ny trend, at vi skal være glade og begejstrede.
Måske er der kogt nok suppe på de ben, der handler om kost og motion (ikke at vi skal droppe det), men der skal flere 'boller på suppen'
Mikael Kamber har skrevet bogen. (linket går til Saxo, hvor flere personer anmelder den)

Biblioteket har ikke fået den endnu, så jeg gik ind til boghandleren for at kigge i den.
Bogens emne henvender sig især til ledere og medarbejdere i alle typer virksomheder, men den er også interessant for et meget bredt publikum.

Sidst i bogen fandt jeg opskriften på at blive eller være glad.
Jeg husker ikke alle 6 punkter.
Men de første fire kan jeg huske:
- Vær sammen med dem du holder af.
- Lev sundt.
- Gør noget godt for andre.
- Dyrk det du er god til.

Det jeg især blev begejstret for, var punkt tre, fordi jeg synes, vi er blevet alt for optaget af at konkurrere, af at blive nr 1, af at udvikle og optimere os selv (gælder selvfølgelig ikke dig, der læser med her ;-))
Så for min skyld må det godt blive en ny trend, at vi gør noget godt for hinanden.
Jeg glæder mig til at læse bogen, men venter på biblioteket.

Det sneede tæt, da jeg gik hjem i dag forbi havnen

og gennem Papirfabrikken

I går var der høj sol, og det så ud, som om sivene i Langsø stod i små glasvaser.

Frosten bider ...

Det har været bidende koldt de seneste dage.
Temperaturen har været omkring minus 6 grader. Ikke at det er så slemt, men blæsten har gjort. at det føles meget koldere.
Vintergækkerne ligger besvimede på jorden. Jeg er dog sikker på, de vågner op igen, når frosten forsvinder.

De små erantis har ikke lagt sig ned, men de er stivfrosne.

På terrassen har jeg en potte med mini-påskeliljer.
De er også frosne. De stængler, der bøjer sig yndefuldt, er helt stive.
Mon de overlever?

I går var der Kvindemesse i Musikhuset her i byen.
Lions Theodora stod bag arrangementet og overskuddet går til vanskeligt stillede børn.
At dømme efter fremmødet må der blive et stort overskud.
I Børns Voksenvenner er vi langt med planer om, hvad et evt bidrag skal bruges til.

Christian Bitz, ernæringsekspert, var en af talerne.
Han var meget underholdende og talte selvfølgelig om kost og motion.
Vi har hørt det før, og der var heller ikke noget nyt.
Dog understregede han vigtigheden af at finde balancen - at undgå ekstremer.

Han sluttede af med at hylde Ole Henriksen.
Vi skal blive ligeså glade som han er.
Det er vigtig at være glad. At være begejstret. At være taknemmelig.

Opskriften fandt jeg i dag, da jeg stod og bladrede i Mikael Kambers nye bog 'Vi er bedst når vi er glade'.
Det vil jeg skrive om en anden gang.

Nu må der vist en pausefisk på ...

Lige pludselig er det torsdag igen ...
Og der går længere og længere tid mellem mine blogindlæg.
Jeg har travlt - på den gode måde.
Så derfor kommer der pausefisk på.
Mit billede er fra den seneste nye bygning i forbindelse med Regionshospitalet Silkeborg.
 Psykiatriens Hus, som ligger lige i mit nabolag.
Jeg var gået derind, fordi jeg ville se nogle udstillede billeder i et cafeområde.
Udover billederne fik jeg også fornøjelsen af et stort akvarium.

Det er ikke så nemt at fotografere fisk - de vil ikke stå stille.

Akvariet er lavet som en biotop fra Malawisøen i Afrika.
Det vil sige, at fiskene kommer fra netop den sø. De trives ikke med grønne planter og den slags 'pynt' vi ofte ser i akvarier. De lever mellem store sten og klippestykker.
I morgen kommer Christian her hos mig. Så skal vi hen og se på fisk.

Det er et flot hus.
Jeg har lånt et billede fra arkitektfirmaets hjemmeside.
Jeg er altid interesseret i, hvem arkitekten er, når jeg ser en bygning.
I det her tilfælde er det et firma i Herning, der hedder arkitec A/C.
Det oplyses ikke, hvem der har arbejdet på lige præcis det her hus.
Det gør man måske ikke nu om stunder.

 Silkeborg sygehus blev bygget i 1902 af arkitekt Anton Rosen.
Han tegnede flere huse i Silkeborg bl.a. Skovvilla på KunstCentret Silkeborg Bad.

Bygningerne, der udgør sygehuset, er en sand knopskydning opstået gennem årene.
Jeg gik lige ind omkring nogle af de gamle bygninger, hvor der stadig er noget af Anton Rosens håndværk tilbage.

Bag facaden er der i dag administration.
Mens jeg arbejdede der, var der i mange år lungeafdeling og senest var der børneafdeling indtil den funktion blev flyttet til Randers.

Weekenden byder på to fødselsdage, hvoraf den ene skal fejres på Kryb i Ly Kro i nærheden af Fredericia og den anden på Fyn.

Jeg vender tilbage, og indtil da ønskes du god weekend

Klaverspil i Aarhus.

Hvis du er i Aarhus i dagtimerne i denne her uge, kan du høre en flok unge klavertalenter i Musikhuset.
Der afvikles Aarhus International Piano Competition.
Hver dag mellem kl. 10 og 16 spilles flotte koncerter af de unge deltagere, der er fra 11 til 21 år.
Hver deltager spiller en ½ time.
Jeg overværede to i eftermiddags.
En ung mand fra Rusland og en anden ung mand fra Letland.
De spillede fantastisk. Jeg hørte Carl Nielsen, Chopin, Brahms og Prokofiev.
Og der var ikke et eneste nodeblad at se.
Det er imponerende, de kan huske så meget udenad.
På lørdag er der finalekoncert, hvor de 4 vindere spiller sammen med Aarhus Symfoniorkester.
Jeg har andre planer, så jeg kommer ikke til at se vinderen.
Udover æren er der flere pengepræmier. Den største på 60,000 kr.

I morgen tidlig skal jeg opleve noget så eksotisk som at stå op klokken halv syv.
Jeg ved ikke engang, hvornår det bliver lyst nu for tiden. (pensionistens privilegium)
Det finder jeg ud af på vej til Viborg. Christian, det lille skind, er syg og hans far og mor kan ikke så godt holde fri i morgen.
Så er det jo godt, jeg kan.

En forfatteraften.

Sammen med ca. 249 andre silkeborgere har jeg været til foredrag med Kim Leine i aften.
Han var her også i efteråret 2010.
Da var vi bare en lille flok på en 30-40 mennesker.
Du har måske læst hans nyeste bog 'Profeterne i Evighedsfjorden'? som nok er den bog, der har gjort ham kendt og populær.
Han var populær hos mig også før den.

Den er på mere end 500 sider og udkom for et års tid siden.
Da jeg gik i gang med at læse den for længe siden, måtte jeg give op.

Men i anden omgang har jeg næsten ikke kunne lægge den fra mig, og jeg blev lige færdig med den i eftermiddags.
Livet i København og i Grønland i 1780-90erne for norske Morten, der læser teologi og senere bliver præst i en dansk koloni i Grønland, er spændende og barsk læsning.
Bogen er sine steder lidt langtrukken.
I aften fik vi forfatterens ord for, at han holder af det langtrukne. Så sådan skal det være.
Vi bliver også som læsere belønnet for at holde ud, og det er nemt at tilgive forfatteren.

Da min ældste datter arbejdede i Grønland for nogle år siden og jeg besøgte hende, 'opdagede' jeg Grønland. Før den tid var det et fjernt og uinteressant sted for mig.
Men siden da, har jeg læst om Grønland og fulgt med i, hvad der sker, og jeg synes, det er meget spændende både det, der foregår nu, og det der skete tilbage i historien.
Kim Leine forstår at skildre, på en særlig indfølende måde, mødet mellem danskere og grønlændere og det faktum, at grønlændere er vrede på danskerne. Det er nok også grunden til, at han blev kaldt 'kalak', da han arbejdede som sygeplejerske deroppe. Kalak betyder ikke bare grønlænder, men skide-grønlænder - hvad han betragtede som bedre end at blive kaldt skide-dansker (hvad de fleste også var)

Kim Leines første roman 'Kalak' udkom i 2007.
En selvbiografisk roman kalder han den, idet indholdet handler om hans eget liv, mens bogen er struktureret som en roman.
I 2008 udkom 'Valdemarsdag' og i 2009 'Tunu'.

Jeg synes, han er en fantastisk forfatter og har læst det, han har skrevet indtil nu. Jeg glæder mig over, han er på vej med andre udgivelser. Han planlægger både et bind 2 og 3 som fortsættelse af 'Profeterne i Evighedsfjorden'.
Men først kommer en bog, han er i gang med nu, om Finlands-krigen.

Kim Leine har for nylig modtaget boghandlernes pris De Gyldne Laurbær og andre priser, som jeg ikke lige kan huske, og han er indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.