Julerier.

Ved indgangen til planteskolen bliver vi mødt af denne her flotte kreation af blade og grene.

Der er vinduer og lysindfald fra begge sider, så hun kommer ikke helt til sin ret på mit billede.

Men hun får mig til at tænke på sagnet om Kraka.
Hun skulle møde Regnar Lodbrog, men hun måtte ikke være påklædt og heller ikke nøgen.
Det klarede hun ved at slå sit lange hår ud svøbe sig ind i et fiskenet.

Gad vide, om hun kunne have løst opgaven i en dragt som denne her?




Julen holder sit indtog alle steder. I svømmehallen bliver vi mødt af en masse nisser på trappen ved indgangen.

Ude ved Almind sø er der ingen julerier.
I dag var der blæst og bølger.

Læg mærke til, hvordan grebene ved trappen er pakket ind, så vi har noget solidt at holde i.
En lille detalje, men en meget stor behagelighed.

For første gang syntes jeg, det føltes koldt.
Det var blæsten.

Hvorfor hedder det telefontråde??

I min gade er der stor aktivitet, fordi telefontråde og master skal fjernes og alle 'tråde' lægges ned i jorden.

Det har stået på et stykke tid, og når Christian kommer, skal vi altid se, hvor dybt, der er gravet og hvor mange ledninger, der ligger i jorden.



Da han spurgte, hvorfor det hedder telefontråde, kunne jeg bare svare, at engang var de nødvendige, for at vi kunne ringe til hinanden.

Men de er vel stadig nødvendige - trådene?

Nu er de bare samlet i en tyk ledning og lagt ned i jorden.

Jeg kan ikke gøre rede for det, men det er vel også lige meget. Bare det virker.
Telefon, computer, elektricitet og hvad ved jeg.

Men Christians spørgsmål fik mig til at tænke over, hvor almindelig en telefon er nu. En lille mobil én, vi altid har med os. Jeg er ikke vokset op med en telefon i huset. På min barndomsegn var der meget få familier, der havde telefon i 1950erne. Jeg kan ikke huske, hvornår mine forældre fik telefon, måske først i 60erne, men jeg kan huske nummeret: Vang 46. Vi skulle have Karla på Centralen til at forbinde os med dem, vi skulle snakke med.
Det var noget hyggeligt over en telefon, der stod på et bestemt sted.
Ikke at jeg ville bytte tilbage.
Jeg kan huske, da mine børn var små, så havde de tit et kapløb om, hvem der først nåede hen til telefonen, når den ringede.

Samme dag, som jeg fik spørgsmålet om telefontråde, undrede Christian sig også over brevsprækken i min dør. Hvorfor er der sådan en lille låge i døren??
Det var da ikke i så fjern en fortid, at postbudet kom til hver dør, tænker jeg?
Eller var det?
I hvert fald må jeg konstatere, at telefontråde og brevsprækker er ukendte fænomener for et børnehavebarn i dag.

Vejr og vind har uden tvivl forsinket arbejdet. Det har sneet. Det har regnet, og der har været en storm.
Men meget kan ordnes under en paraply.

Arbejdet derude på fortorvet er færdigt. Der er lagt nye fliser og sat nye lysmaster op.

Endnu er de gamle telefonpæle eller lysmaster ikke taget ned. Og dermed er vi vel heller ikke forbundet med de nye 'tråde'?


Jeg er imponeret over, de kan arbejde med så store gravemaskiner, som jeg har set, uden at ramme nogle af de rør og fiberbånd, der ligger der i forvejen.

De har også været i godt humør, de arbejdsmænd, som Chr. kalder dem.

Vejr og vind.

Vejrmeldingen i dag lød på et meget forskelligt og blandet vejr.
Da solen prøvede at få magten ved 9 tiden i morges, skyndte jeg mig ud med badedragten inderst på kroppen og et stort håndklæde over armen.
På parkeringspladsen ved Østre, var der helt fyldt op med biler. Ikke fordi der var et særligt arrangement. Bare fordi folk var ude at løbe eller gå eller bade.
Jeg gik en hurtig tur i Vejlbo Mose. Der ser man morgensolen.

Jeg afsluttede min gåtur med at gå hen til Vestre. Der bliver vandtemperaturen målt og skrevet på en tavle.
For et par dage siden:

Tilbage til Østre for at bade.

Når jeg er alene, går jeg til Østre, fordi der som regel er andre mennesker.

Da jeg var klædt af, var der trængsel på badebroen, idet 4 personer var på vej op og ned ad badebroen/trappen.
Eftersom et bad i søen er en handling, der kun tager kort tid, blev det hurtigt min tur.
Jeg bliver stadig hver gang overrasket over, at det ikke er koldere.

På vej hjem i bilen, begyndte et voldsomt regnvejr. Og her i aften har der været en periode med stormvejr med en styrke, der lød helt uhyggeligt.
Det er taget af igen, og vi går ind i en ny uge med mere normalt vejr.

Lidt af hvert før december.

På vejen hjem, sidst på eftermiddagen, standsede jeg og prøvede panoramafunktionen på mit fotoapparat.

Det fungerer. Jeg skal vist øve mig i at bruge det lidt mere.

Hos Mattias blev julekasserne fundet frem i dag.
Det vakte stor glæde.

London har sin London Big Eye.
Vi har også fået vores her i byen.

På mirakuløs vis, synes jeg, er der blevet plads til Pariserhjul på Torvet.
Torvet, som er en byggeplads for tiden, og som skal ende med at være loft over en underjordisk p-kælder.
Mon ikke jeg kan få lokket nogen med derop?

I god tid ...

Vi er i god tid. Jeg ved det.
Men her i ugens løb, lavede jeg en portion peberkagedej og delte den i to.
Den ene halvdel tog jeg med ud til Mattias i tirsdags. Den anden halvdel blev brugt, da Christian var her i onsdags.

Begge drenge syntes, uafhængige af hinanden, at pebernødder skal være sådan nogle små ormeagtige nogen.


Jeg går ind for metodefrihed.

Jeg kan få lov at have de små runde for mig selv.

Da Johanne kom med sin mor for at hente Christian, ville hun også være med.
Hun var tilfreds med at skubbe rundt med lidt mel og bide i en af de pebernødder, der var bagt.

Om andemad.

Nu har jeg endelig set kommunens skilt om fodring af ænder. Eller vi opfordres til ikke at fodre ænder.
Der er sjove tegninger og oplysende tekst.

Det er nu så hyggeligt at gå med et 3 - 4 årig barnebarn og fodre ænder.
Men jeg kan godt forstå budskabet.
Og ænderne er væk. Eller næsten væk. Der plejer at være rigtig mange, men jeg så kun to.

Billedet her er fra august.

Sneen nåede også hertil.

Ifølge vejrmeldingen i går, ville sneen holde sig til Syd- og Østdanmark. Sådan forstod jeg det i det mindste.
Det var en fin overraskelse at vågne op til et snedækket landskab.

Jeg havde en lille sneboldekamp med Chr. i formiddags.

Det er også sjovt at 'vaske' sin mor med ruden som mellemlag.

I eftermiddags var jeg inviteret til fødselsdag i nabolaget. Dejligt at kunne gå dertil.
Der graves i fortorvet her. El-ledninger skal lægges ned og fuglene må finde andre steder at sætte sig.
Jeg synes, det ser så godt ud, når der sidder en lang række fugle på deroppe på ledningerne.

Men det er snart slut.
Og fuglene vil uden tvivl hurtigt tilpasse sig.