Jeg havde en sjov lille opgave i formiddags på Silkeborg Bad.
Børnehaven, der holder til i én af bygningerne derude, havde fået råd til at hyre en danselærerinde.
Så 10 torsdage før museets åbningstid, låner de panorama-salen.
Jeg var der for at låse de to hold ind og ud.
Overtøjet blev pænt lagt i forhallen. Flyverdragt og støvler, der hørte sammen.
Og så på med hjemmeskoene.
De første 10 min. var fri til at spæne rundt.
Og panorama-salen indbyder virkelig til at spæne.
Sikke en energi de lagde for dagen, de små.
Jeg var virkelig imponeret over danselærerinden.
Den måde, hun kunne få børnene til at holde fokus og deltage i mange forskellige bevægelseslege, var meget spændende at overvære.
Pontus Kjerrmans figurer står vist lidt undrende der i baggrunden. De hedder forresten embedsmænd.
Det var sjovt.
Jeg vil også gå i børnehave. ;-)
I aften skal jeg derud igen,
Der er omvisning og middag for vagtgruppen. Det plejer at være hyggeligt.
pragtfuldt med en flok søde dejlige, livlige unger, det er jo en fryd at se dem udfolde sig ...
SvarSletSikke en skøn idé :-) Og jeres panorama-sal er utrolig smuk med det fine kig ud i naturen.
SvarSletJonna, det var så sjovt at se, og de var så søde, ungerne.
SvarSletMadame, jeg tror det er en af de flotteste udsigter her i omegnen. Nok især på grund af de store vinduer.
SvarSletDet er en god ide at lade børnene komme ind i museet, så slipper de for at rydde alting væk i børnehaven.