I Lunden ved Silkeborg Langsø er der gang i træfældningen.
Måske trives de gamle træer ikke mere i den meget våde jord.
Lunden er ikke kun et rekreativt område. Det er også Medborgerhuset, hvor der foregår alle mulige arrangementer.
Vi har korøvelse der hver tirsdag eftermiddag.
Jeg gik en tur ned til vandet efter kor i dag.
Da jeg så de store fældede træer, tænkte jeg på vores korleder, der døde i går.
Sidst i november fik han diagnosen på en uheldbredlig sygdom.
Han var 83 eller 84 år. Jeg har kun kendt ham de sidste 5 år af hans liv, mens jeg har været med i koret.
Han må have været en krudtugle, da han var yngre, for han var da utrolig energisk og inspirerende på sine gamle dage.
Han kunne både lave egne melodier og tekster og indstudere andres værker med os.
Og blive ved så højt oppe i årene.
Koret bliver heldigvis ført videre af et af medlemmerne.
Indtil videre.
Måske vil det ikke være nemt at finde en ny korleder?
Et seniorkor er nok ikke det, der trækker mest i korledere?
Det kunne være sjovt, hvis vi kunne få en ung. En musikstuderende, der skulle øve sig?
Jeg kom til at tænke på de her strofer fra en sang.
'.....for de gamle som faldt........(.....) ny overalt.....'
Nej, jeg kan ikke huske den.
Men der skal plantes nye træer.
Og der kommer nye korledere.
Æret være mindet om Bo.
Hvor er det dejligt når man møder åndsfriske, livsbekræftende gamle mennesker der stadig kan dele ud af deres livs godtepose, det kan jeg fornemme din gamle korleder kunne...
SvarSlet"mangen eg er for uvejret segnet,
SvarSletmen endda er vi frejdige i hu..."
Du tænker på Det haver så nyligen regnet:)
Det er meget svært at finde korledere, der lige passer. Men man må prøve sig frem med kemien, for det er vist det vigtigste. Jeg håber, I finder en ny, som kan være til gensidig glæde.
Det er trist at læse, at jeres korleder er død, men flot, at han har kunnet dyrke interessen for sang og musik i en høj alder. Jeg håber, I finder en ny, dygtig korleder - ung eller gammel - hvor kemien er i orden.
SvarSletJonna, som du siger, så kunne han dele ud af sin godtepose i sin høje alder. Til glæde for mange. Og for ham selv også
SvarSletEva, det er lige præcis den.
SvarSletTak for det. Jeg tænkte også 'bare Eva kommer forbi - hun kender den helt sikkert' ;-)
Korledere står ikke i kø. Det med kemien er nok helt afgørende, men jeg håber, det lykkes at finde en anden.
Madame, det er vemodigt, at vores korleder døde. Han var selv helt afklaret og taknemmelig over, han havde haft et indholdsrigt liv.
SvarSlet