Hun er blevet mor siden sidste år og står snart i den situation, at den lille guldklump skal ud i verden og passes, mens hun er på arbejde.
De fleste mødre tænker tilbage i tiden på egne fødsler på deres børns fødselsdag.
Men jeg tænker især tilbage i år, og det hænger nok sammen med min datters mor-status.
Det er som om, det ikke er så længe siden, jeg selv var der........
Måske kommer indlægget til at handle mere om mig og tiden dengang, end dagens fødselar.....
Hun blev født på Silkeborg Sygehus, som også var min arbejdsplads.
Jeg var på arbejde den dag - som sædvanligt til kl. 12.
Det var helt almindeligt med en arbejdsdag fra 8-12 blandt fysioterapeuter.
Jeg havde haft barselsgymnatik om formiddagen med de nybagte mødre, som lå på 4sengs-stuer.
Mødrene og personalet vidste, at fra 10-11 var der barselsgymnastik, så da blev de små passet, mens jeg gik fra stue til stue og instruerede i knibeøvelser og andre gode øvelser og hvile/ammestillinger. De var indlagt i 5-7 dage.
Nu er det sådan de fleste steder, at moderen skal gå langt til fysioterapien for at få instruktion i efterfødselsgymnastik , hvis hun vil og kan nå det den dag, hun er indlagt.
Men den dag for 34 år siden kørte jeg hjem fra arbejde som sædvanligt. (Én af mine kolleger gik, da hun skulle føde sit 4. barn, direkte fra gymnastiksalen og op på fødestuen)
Hen på eftermiddagen gik fødselen i gang. Vi boede 5 km. fra sygehuset og ved 18 tiden var hun født, yngstebarnet.
Der måtte ikke fotograferes på fødestuen her i provinsen.
Jeg syntes, det var irriterende, for da min ældste datter blev født, boede vi i København, og hun er født på Rigshospitalet. Der måtte man godt fotografere.
Men det var overlægen, der var suveræn enehersker på sin afdeling.
Jeg skiftede lige rolle den dag fra at være personale til at være patient.
Det vænnede jeg mig hurtigt til.
Og ret beset er det den bedst tænkelige patientrolle at være i, når alting vel at mærke er gået godt.
De 5-6 dage jeg var indlagt, var ikke en dag for meget, syntes jeg dengang.
Nu skal de nybagte mødre og fædre (for de får også en seng) ud dagen efter.
Måske kunne de slet ikke forestille sig at forblive indlagt.
Det er jo sådan, det er.
Dengang var barselsorloven på 12 uger.
Det er rystende kort tid, synes jeg i dag. Få år tidligere var den endda kun på 6 uger.
Men det var jo sådan, det var.
Jeg var glad for min korte arbejdstid, og at vores søde nabokone var dagplejemor.
Nu glæder jeg mig over mine døtres lange barsel.
Jeg tror såmænd, det ville være godt for et lille barn, om den var et år længere.
Men nu er alle indstillet på, at det er omkring 1 års alderen, der files lidt mere i den navlesnor, der nok ikke blev klippet helt over ved fødselen.
Jo, jeg ved godt, den er klippet helt og aldeles over.
Men symbiosen, så. Den skal der files i.
Mødregruppen er sikkert på cafe.
Sådan var det ikke i 'min tid'. Men hvor jeg synes, det er dejligt for de nybagte mødre.
Men om lidt gælder det fejring af min kære yngste datter, som jeg har haft så spektakulære og uforglemmelige oplevelser sammen med. Som har givet mig store udfordringer engang. Som jeg har lært så meget af.
Bl.a. den store kærlighed som først er en symbiotisk tilstand, men som også handler om at vokse fra hinanden og blive selvstændige. Jeg er stolt af hendes måde at stå på sine to ben på. Af den måde hun lever i sine roller i sit liv. Og jeg glæder mig over at være med.
Ja, så kom det vidst til at handle mest om mig.
Men det gør alt, hvad man siger og gør vel i virkeligeheden.
Tillykke med din datter! Det var sandelig nogle andre tider med barslen dengang - at arbejde til sidste sekund og have så lidt tid derefter. Sådan er det jo stadig hernede - mange arbejder til et par dage inden, da man kun har 14 uger efter - eller totalt. Så det man bruger inden går fra dagene efter! Der er stadig mange områder, hvor Skandinavien er milelangt fremme i forhold til resten af verden - men nok glemmer lidt de fordele!
SvarSletHold da op, Nille, er det stadig sådan i Belgien - med sådan en kort barselsorlov? Det er da barske vilkår.Mon der så er gode institutioner - eller holder kvinderne op med at arbejde, når de får børn?
SvarSletHjertelig tillykke med den yngste, ja det var anderledes barske tider dengang vores blev født ,men godt det har ændret sig, 12 uger sammenlagt barsel var ikke meget, men sådan var det bare dengang....
SvarSletTak Jonna. Ja, hvor er det godt, der er blevet bedre forhold nu.
SvarSletTillykke med din datter.
SvarSletDet er dejligt med tanker tilbage, - som også handler om i dag.
Tilykke med hende - og tak for et dejlig hjertevarmt indlæg, der sendte mig 35 år tilbage i tiden. Det kunne have været min egen historie - jeg arbejdede på Hvidovre hospital, da jeg var gravid.
SvarSletMeget tidstypiske billeder - vi har oven i købet haft det samme møblement i stuen, kan jeg se på din stribede lænestol :-)
12 uger var ALT for lidt - jeg valgte at blive arbejdsløs for at kunne gå hjemme i et år, jeg nægtede pure at aflevere Charlotte så tidligt - som du siger, er det godt, at orloven er blevet et års tid i dag.
Tillykke med din datter, Betty! Ja, tiderne har forandret sig - min venindes datter fødte i går, og hun blev sendt hjem fra hospitalet få timer efter, selv om hun har et barn på 3 år. Jeg synes, det er uhyggeligt!
SvarSletTillykke med datteren :-)
SvarSletMeget af historien kan jeg sagtens identificere mig med. Om knapt 14 dage fylder vores den ældste også 34, og 12 ugers barselsorlov måtte jeg nøjes med til begge vores børn.
Nilles kommentar kommer lidt bag på mig.
Tak Eva. Det med at tænke tilbage, bliver nok mere betydningsfuldt med årene?
SvarSletDer bliver også mere at tænke tilbage på. ;-)
Tak Ellen. Sjovt, vi havde samme stribede sofamøbler. De fyldte meget og man sad godt, men kors hvor er de grimme, synes jeg, når jeg ser billederne i dag.
SvarSletJeg sagde også mit arbejde op, da jeg fik min ældste datter. Vi flyttede til Silkeborg, da hun var 7 mdr. og da begyndte jeg at arbejde.
Pia, det er hyggeligt at dele erfaringer og erindringer i vores alder. Vi kan jo næsten mærke, hvordan det var.
SvarSletDerimod siger det ikke vores børn noget.
Det er en fjern fortid for dem, tror jeg. ;-)