søndag, august 26, 2012

Der var både fugl og fisk

Mens far og mor havde praktiske opgaver, der skulle løses, var Mattias og jeg i Aqua.
Aqua er et stort ferskvandsakvarium.
De findes kæmpestore andre steder. Også med saltvand.
Her er det ikke så stort. Men alligevel med så mange forskellige fisk og fugle, der lever i vand, at der er nok at se på i flere dage.
Udenfor lever forskellige ænder, storkens unger vandrer rundt, og der er bævere og oddere.

Jeg tror såmænd, en 8 måneders er lige så glad for en tur i skoven i sin barnevogn som en tur i Aqua.
Men vejret var så ustabilt med både sol og regn, så jeg ville være indendørs.
Mattias syntes, det var mest interessant at kigge på de andre børn. Det var til gengæld også så spændende, at de 3 timer gik uden gråd eller protester.

En adgangsbillet koster 140 kr. Jeg ærgrer mig over, jeg ikke købte et årskort til 185, for jeg vil helt sikkert komme igen. Det er både hyggeligt og sjovt for børn - og at dømme efter de øvrige voksne gæster - også for deres bedsteforældre.

6 kommentarer:

  1. Ja for pokker , det ville ha ' været god økonomi med et årskort, men pyt , i fik en god dag i tørvejr

    SvarSlet
  2. Hyggeligt besøg i Aqua i det bedste selskab.

    SvarSlet
  3. Det ser vel nok hyggeligt ud, Betty - ja, et årskort er nok en rigtig god idé. Tænk at der er så lidt forskel på de to priser.

    SvarSlet
  4. Måtte da lige over og kigge, nu du havde lagt et link - det ser rigtig godt ud - der bliver nok mange besøg endnu med dine børnebørn :-)
    Der er desværre nok for langt fra Norddjursland, når vi kommer til efteråret ...

    SvarSlet
  5. Jonna, det var en god dag. Og næste gang køber jeg årskort. ;-)

    Eva, nemlig, det bedste selskab ;-)

    Madame, det var hyggeligt. Og forbavsende lille forskel på en billet og et årskort

    Ellen, jeg er opsat på flere besøg i selskab med de små. ;-)
    Måske er det lidt langt at køre fra Djursland. Der har I også Kattegatcentret, som I sikkert kender. Gensyn er altid godt, synes jeg.

    SvarSlet
  6. Avoid long strings of keywords, keeping these to six words or less.

    The first is to place text links at the bottom of your homepage
    to your main internal pages. Back within the days
    if the internet was still young getting ranked inside search engines had not been to difficult.


    My page ... seo link robot review

    SvarSlet