fredag, marts 11, 2016

Bliv ven med banetovet!

Eller rapport fra en svømmehal ...

På grund af en langvarig og sejlivet forkølelse og vinterferie, var det 4 uger siden, jeg havde været i svømmehal.
Så stikker angsten for det dybe vand sit hoved frem, og jeg skal svømme langs kanten for at føle mig sikker.

En mand på holdet, der heller ikke er sikker, svømmer på tværs, der, hvor man kan bunde.

Jeg svømmer på langs og siger venligt til manden, der står langs kanten og puster ud, om han holder pause eller om han er klar? Og så vil jeg svømme afsted afhængig af hans plan.
Han svarer meget vredt, at jeg da kan svømme langs tovet midt i bassinet.
Jeg svarer, at jeg er bange for det dybe vand. "Det må du da kunne forstå?", spørger jeg.
Til det hvæser han meget vredt NEJ.

Nå. Jeg ved, at folk der er bange meget let konverterer angsten over til vrede. Jeg mødte en meget vred mand i en svømmehal sidste sommer.

Jeg ved også, at vores instruktør Michael har ret, når han siger, at de begrænsninger jeg oplever ved svømning, sidder i mine tanker og ikke i min svømmeteknik.
Jeg har en lille snak med Michael, som siger "Bliv ven med banetovet."
Han siger selvfølgelig meget andet, men nu er mit mantra: bliv ven med banetovet, bliv ven med banetovet, bliv ven ...

Bassinet er delt på langs af det stramt udspændte banetov. På den ene side svømmer motionssvømmere og på den anden side begynderholdet.
Selvom banetovet er spændt stramt ud, så føles det alligevel lidt vakkelvornt at sætte sin lid til. Og mine ben vil flyde op foran mig, som om jeg sidder.
Jeg indledte mine forsøg på at blive ven med banetovet i den lave ende af bassinet. Med Pippi Langstrømpes ord i hovedet "Jeg har ikke prøvet det før. Det kan jeg nok godt finde ud af."

Inden den 3 kvarter lange lektion var slut, havde jeg svømmet flere banelængder i rimelig tryg nærhed af bassinkanten.
Og hentet flere "pinde" op fra bunden.
Det føltes godt  ;-)



Fra Gerlev Idrætshøjskole da det hele begyndte.
I okt. 2014.

7 kommentarer:

  1. Betty, du er mit forbillede, hvad angår det at være stoppet på arbejde og så stadig udfordre sig selv. Hatten af for det og god weekend til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er uvant at være et forbillede ;-) Tak for tilliden ;-)
      God weekend til dig også.

      Slet
  2. Jeg er vild med at følge med i dine trængsler og sejre i vandet. Og en dag følger jeg måske efter.....

    SvarSlet
  3. Jamen tak Eva. Jeg troede, du var meget fortrolig med det våde element? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg også, - hvis mit hoved er sikkert oven vande.....

      Slet
    2. Haha Eva, frisuresvømning ;-) Det gjorde jeg også engang. Når du er klar, får du hovedet under vandet ;-)

      Slet
  4. Der er noget med accept og selverkendelse der skal afstemmes. Du ved hvor dine grænser er, og har accepteret, derfor kan du se andre kan have samme udfordringer. Ham den negative har ikke benyttet selvindsigt, og derved accepteret svagheden.
    Jeg ved ikke om der er en kant du kan holde ved, når du svømmer på langs, hvis det er her din fokus er, så vil det ikke være så nemt at benytte banetovet, for tage omkring det er ikke det samme.
    Som jeg før har nævnt er min skræk underlig, er ikke bange for at få hovedet under vand, men bange for at slippe fodfæste.

    SvarSlet