Bøger.

Inden jeg skulle aflevere bøgerne på biblioteket samlede jeg dem i en stak.
Der har været gode læseoplevelser i dem.

Den nederste, Min Barndom I 50'erne, er skrevet af kendte mennesker. Jeg synes, den er interessant, fordi det var min barndoms årti. Der var dog ingen af forfatterne, der var vokset op så langt ude på landet, som jeg. Men flere af dem havde tilbragt sommerferier som feriebarn på landet, og det var sjovt at læse deres observationer.
Den næstnederste Underdanmarks Jægersoldater, skrevet af Lisbeth Zornig handler om 6-7 kendte mennesker, der har oplevet en barndom med vold, svigt, misbrug eller/og psykisk syge forældre. De har klaret at få et liv med uddannelse og job. Og det bogen prøver at afdække og analysere, er, hvordan det kunne lade sig gøre for dem.
De to øverste er romaner. Dorthe Nors, der fik sit gennembrud som forfatter i USA før Danmark. En lille velskrevet roman om at bo i København, mens hovedpersonen drømmer og længes tilbage til Vestjylland, mens hun er ved at tage kørekort. Kørelærerens mantra: Spejl, skulder, blink.
Pigen Uden Navn er en meget rørende og tankevækkende roman. Den er bygget på virkelige hændelser, men er fiktion. I årene 1854 til 1929 blev forældreløse børn i New York samlet og sendt med tog ud i Midtvesten i håb om, at familier der ville tage et barn til sig. I løbet af de mange år kom det til at dreje sig om 200, 000 børn. For mange af dem blev det et liv uden kærlighed og omsorg, men med hårdt og slidsomt arbejde. For mig var det en ukendt side af Amerikas historie.

Den bog, jeg vil kåre som den bedste af dem, jeg har læst her i begyndelsen af 2016, er ikke med her. Jeg har lånt den i min omgangskreds, og den er afleveret igen.
Det er Ida Jessens En Ny Tid. Den er så velskrevet, at det er en fornøjelse at læse. Hvis den fås som lydbog, vil jeg låne den for at høre den oplæst. Men den er nok ikke på e-reolen. De mest populære forfattere vil ikke være med der.