fredag, marts 04, 2016

Inde i Ninjago-boblen.


Jeg har været i Lego Ninjago-land i flere timer i dag.

Chr. har overstået det værste af en slem forkølelse, men har ikke været  i børnehave hele ugen.
Da jeg passede ham i dag, måtte vi en tur i nærliggende Føtex for at købe smør og se på Lego.

Han har i forvejen virkelig et stort udvalg af Lego og kan lege med det i timevis.
Vi har før været ude at kigge på Lego, uden det resulterede i et køb.

I dag var der et stort ønske om en bestemt æske Ninjago.
Jeg kunne se ideen i en-fødselsdags-gave-på-forskud. Han har fødselsdags om lige præcis en måned. Som tænkt så gjort, og vi drog hjem med en pakke Lego.
Jeg plejer at sige, at jeg ikke kan samle Lego. Men det viste sig, at det kunne vi i fællesskab. Der følger meget udførlig instruktion med hver pakke.

Jeg blev helt grebet af processen med at samle denne her mærkelige borg.
Og tænkte på Pippi Langstrømpe, der sagde, når hun stod over for noget nyt: "Det har jeg ikke prøvet før. Det kan jeg sikkert godt finde ud af."
(Citeret frit som jeg husker det)


Nu har jeg lært navnene på nogle af ninjaerne. Der er Zane og Cole og Kai og Jay.
Og sikkert flere.





Den hvide Zane, den sorte Cole, den blå Jay og den røde Kai.


Kassen er fuld af kropsdele til at bygge legomænd med.


Det er selvfølgelig vigtigt, de bliver sat sammen på den rigtige måde.




Christian nyder godt af, at han overtager sin storebrors lego, idet han leger med noget på et andet niveau.

Vi havde også en stille stund med en malebog. Det er meget hyggeligt at sidde og fylde ud med farver på hver sin side.
Jeg er på 3.uge med en langvarig forkølelse, men i dag kunne jeg mærke tydelig bedring.
Efter to - tre besøg hos lægen, syntes han endelig i forgårs, jeg skulle have lidt symptomlindring i form af næsedråber med binyrebark. Det har hjulpet på pandehule og bihuler.

Christians forældre synes iøvrigt ikke, det er en god ide med en fødselsdagsgave på forskud. Gaverne hører til på fødselsdagen. Det kan de selvfølgelig have ret i ...
Men nu var vi alene hjemme.

8 kommentarer:

  1. God bedring til dig, og trods forældres protester så hyggede I jer jo med lego og du blev meget klogere på Ninjagoverdenen :-)

    SvarSlet
  2. Nogle gange er bedsteforældre altså klogere end forældre ;)

    Det lyder dejligt, at du endelig føler bedring i forkølelsen. Det har været en lang omgang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, skal vi bestemme det? At bedsteforældre er de klogeste? Ja, sommetider ;-) ;-)
      Det har været en lang omgang forkølelse.

      Slet
  3. Det er jo netop, det der er det dejlige ved at være bedsteforældre, og sådanne timer sammen med et barnebarn er bare guld værd.Rigtig god bedring til dig.

    SvarSlet
  4. Tak Marianne. Det er dejligt at være sammen med de små ;-)

    SvarSlet
  5. Godt der er tid og helbred til at lege med det kæreste guld. Så hyggeligt med det at tegne/male - lego etc.
    Øv med de forkølelser etc. både for børnebørnene og dig. Så det var godt lægen forbarmede sig. Jeg husker jo en berømt sætning
    En forkølelse tager en uge med behandling og 7 dage uden, hvor den sidste er den bedste.
    Nu hvor du har været ramt i flere uger, så kræver det behandling, og ja, det er ikke sjovt hvis det bliver kronisk med bihulerne, taler af erfaring (får fast noget for at holde dem frie idag).
    God bedring.

    SvarSlet
  6. Karin, jeg kender også den med en uge med og uden behandling. Jeg tror dog, den gælder for folk i rimelig ung alder. Jeg mener at konstatere, at jeg med alderen - i hvert fald de sidste 2 år - har brugt meget længere til på at komme mig.
    Det er ikke sjovt, du har noget kronisk med bihulerne.

    SvarSlet