Det er ikke tit, jeg er på posthuset, men i lørdags ville jeg sende en gave til min niece, der fylder 15 på tirsdag.
Da jeg alligevel var i Aarhus, kunne jeg meget passende lægge min morgengåtur til postkontoret på Banegårdsplads.
Der er meget at kigge på der, idet væggene i det store rum er dækket af malerier af maleren Axel P. Jensen.
Han levede fra 1885 til 1972 og udførte mange udsmykningsopgaver i sin tid.
Kunst på offentlige steder var ikke almindeligt i begyndelsen af det forrige århundrede, men Ny Carlbergsfonden gav 20.000 kr og Aarhus by gav 5.000 kr.
Nu her 100 år senere er der helt andre beløb på banen. Jeg tænker på de 171 millioner, som Sallingfonden har doneret til Aarhus for få dage siden. Det må være sjovt at være Karin Salling, der som en anden julemand kan dele ud.
Da jeg googlede på hendes navn, kom der en artikel frem fra Ekstra Bladet fra 2005.
Der er en ufattelig detaljeret gennemgang af flere ægtepagt(er) oprettet gennem mange år af en generøs og gavmild ægtefælle, der gik ind i deres ægteskab med krav om, at der ikke skulle være formuefællesskab.
Og jeg undrer mig over, hvordan så private oplysninger kan læses i avisen.
Nå, men jeg er kommet på afveje.
Det var jo billederne på postkontoret, det skulle handle om.
Motiverne skulle være landskaber, der var typiske for den jyske natur.
Bortset fra et kæmpebillede, der dækker den ene endevæg. Det er fra Aarhus Sydhavn.
Det er ikke kedeligt at stå i kø der.
Køen var iøvrigt forbavsende kort.
På vejen tilbage var der for en gangs skyld plads i den lille hyggelige Bülows Kaffebar.
Der er mange fine steder, - når man lige har øje for det.
SvarSletSallings Fond har åbenbart mange penge, for det er da utrolige beløb, de har doneret på det sidste. Også en million til min elskede Musikskole:)
Bülows Kaffebar har jeg til gode, og det bliver snart, for jeg har en veninde, som lige er blevet medejer. Et hyggeligt sted, kan jeg fornemme.
Fornemt med så smuk kunst på et posthus, så er der noget at se på i køen :-)
SvarSletDet er da dejligt at pengene i fonden kommer ud til glæde for andre.
Gad vide om Bülows kaffebar er den kaffebar,hvor en af mine tidligere studiegruppekammerater også er medejer? Den ser hyggelig ud.
Det er et flot postkontor, I har med kunst på væggene! I Frederiksværk er postkontoret bare et hjørne i Kvickly.
SvarSletKaffebaren ser også meget indbydende ud!
Eva, hvor dejligt at din Musikskole har fået del i millionerne.
SvarSletSpændende, at din veninde er blandt kaffesøstrene. Det er et rigtig hyggeligt sted. Du ved sikkert, at der bliver solgt små hjemmelavet sy og strik-ting. Jeg købte en lille sanseklud, som jeg er spændt på, om mit yngste barnebarn vil synes om.
Lene, det kan muligvis godt være en fra din tidligere studiegruppe, der er medejer af Bülows Kaffebar. De præsenterer sig som kaffesøstrene Marianne, Dorte R, Karen, Gitte, Dorte H, Johanne og Lisbeth.
SvarSletDet er åbenbart et gruppeprojekt ;-)
Meget hyggeligt, men småt med plads.
Madame, det er en flot udsmykning. Her i Silkeborg er der, som i Frederiksværk, postkontor i et supermarked. Hos os Føtex.
SvarSletHerlig kaffebar :-)
SvarSletVi ser typen forholdsvis tit i England: Et værre sammensurium af forskellige møbler, service og bestik. Men det fungerer, og stemningen er i top, fordi ejerne godt gider dette her.
Sikke flotte malerier så er det jo en ren fornøjelse med posthusbesøg. Her er køen også næsten altid lang på posthuset..... Og sikke en hyggelig kaffebar. Tak for den søde kommentar på min blog♥ Knus
SvarSletEllen, det sammensurium er med til at gøre det hyggeligt. ;-)
SvarSletSelv tak Lene.
SvarSletJa, det er nok at kigge på på det posthus og i kaffebaren. ;-)