onsdag, november 28, 2012

I godt selskab

Selv om der kun er 8 mdrs aldersforskel, så er der virkelig stor forskel på mine to børnebørn.
I går var jeg forbi Mattias, der nu sidder smukt i knæ4stående og undersøger støvsugeren. Han går ikke alene endnu, men han er godt på vej. Han fylder 1 år i begyndelsen af december og har meget travlt med alt det, der foregår i gulvniveau.
Senere hentede jeg Christian i vuggestuen.
Klapvognen var med, men i går ville han ikke sidde i den.
Der er mange detaljer, der skal kigges på og røres ved og kommenteres med det sprog, som ikke er blevet rigtig dansk endnu.
Vi brugte omtrent tre kvarter på at gå hjem, men så var der også blevet vinket til mange biler, råbt efter fugle og hunde, samlet sten op, puttet blade ned i en rist, rørt ved hjulkapsler på parkerede biler og sagt hej til cyklister.
Han er 20 mdr. nu, og jeg synes, han er noget af det mest underholdende selskab, jeg kan tænke mig.

På vej hjem fra planlægningsmøde i dag, (planlægning af juletræsfest for Børns Voksenvenner) kom jeg forbi Cafe Evald og så, at den røde sofa var ledig.
Jeg tænkte på Tinas indlæg med små  you tube-videoer med "gode råd om blogging" mens jeg fotograferede min kaffe og avis.
Desværre kan jeg ikke finde ud af at kopiere over på min blog, men de er virkelig sjove.
Måske kender du dem allerede?

11 kommentarer:

  1. Så hyggeligt. Jeg skal nok lære dig det med youtube :)

    SvarSlet
  2. Og så bereder de jo hver for sig den allerstørste glæde, man overhovedet kan forestille sig - det lyser ud af dine indlæg, hvor meget du nyder tiden sammen med dine to drenge :-)

    SvarSlet
  3. Ja der er stor forskel på 12 og 20 måneder, men hvor får de to stor fornøjelse af hinanden, og det må være dejligt som søstre at kunne følges ad :-)
    Og jeg tror at det er den cafe, jeg har hørt om, min tidligere studiekammerat hedder i hvert fald Dorte og er fysioterapeut til daglig :-)

    SvarSlet
  4. Du er da så heldig med de to ungersvende.
    Videoerne kender jeg ikke, men jeg må da vist lige kigge....

    SvarSlet
  5. Det er skønt at have dem så tæt på hinanden - og tæt på dig også, så du kan følge dem! Alle aldre er jo skønne - men lige der, hvor de begynder at snakke er nu noget helt særligt synes jeg.

    De er nu heldige at have en mormor, der bruger så meget tid sammen med dem.

    SvarSlet
  6. Olof, det vil jeg gerne lære ;-)

    SvarSlet
  7. Ellen, du kender det selv. ;-) Som du siger, så er de et par glædesspredere.

    SvarSlet
  8. Lene, de få måneder men den store forskel, betyder at de to søstre er forskellige steder.
    Den ene på arbejde og travlt optaget af det. Den anden stadig på orlov, men på lørdag mødes vi alle. Den lille er interesseret i den store, men det er ikke gengældt. Men de får nok fælles interesser, når de bliver større ;-)

    SvarSlet
  9. Eva, jeg er heldig ;-)
    De videoer giver anledning til et godt grin

    SvarSlet
  10. Nille, du har nok ret i, at alle aldre er skønne.
    Jeg glæder mig til der kommer ord på. ;-)

    SvarSlet
  11. Åh sikke skønne børnebørn♥ Må helt sikkert være godt selskab. Og de videoer er herlige........ Men man er helt paranoid bagefter når man tager billeder af mad osv. ha ha. Viste dem for min mand og han grinte også højt! Knus

    SvarSlet