onsdag, juli 03, 2013

Sådan kan man også gøre ...

Med det her bidrag til udstillingen Home på Silkeborg Bad, har norske Rita Marhaug følgende forslag, hvis hverdagen bliver for presset:
"Når hverdagen er fylt med stress, mas og kjas, er det tre måter å slappe av på:

Jobb mindre.
Anskaff en katt.
Forsikre dig om at du har nok oppbevaringsplass."

Den med katten går jeg ind for. Det er så hyggeligt og afslappende at sidde med en kat.
Men jeg synes, der er for traffikeret her, hvor jeg bor.
Der bor en kat i mit nabolaget, og den er efterhånden gammel, men jeg ville være nervøs, hvis den var min.
Og indekatte går jeg ikke ind for.

Nu er stress, mas og kjas heldigvis ikke det, der fylder i min hverdag.
Nu vil jeg gå ud i græsplænen med mit mælkebøttejern og vippe nogle mælkebøtter op. Der er ingen risiko for at blive arbejdsløs her.
Når jeg har vippet en mælkebøtte med rødder op, efterlader den et hul i plænen. Jeg putter jord i og sår græs ovenpå, og måske får jeg efterhånden fornyet græsset i hele plænen.
Jeg har bare undret mig over, hvorfor de græsfrø ikke spirer, for det er længe siden, jeg begyndte.
Tidligt i morges, da jeg stod og kiggede ud af vinduet på plænen, fandt jeg svaret.
Skovspurvene og gråspurvene var i gang med morgenmaden, lige der hvor jeg havde drysset græsfrø i går.

Men jeg fortsætter ufortrødent.

8 kommentarer:

  1. Den med "nok opbevaringsplads" går rent ind her. Det har vi nemlig ikke, og derfor opstår der mange, mere eller mindre ordentlige bunker. Katten passer også, men de giver også anledning til uro, netop fordi de løber omkring udenfor og ikke altid kommer ind, når man ønsker det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, nok opbevaringsplads må være løsningen. Så kan man bare hele tiden putte sit rod ned i en skuffe. På den anden side set, så kommer man nok til at gemme for mange og unødvendige ting. Jeg ønsker mig et bryggers til regntøj og gummistøvler og rengøringsremedier, men det er der ikke i lejligheder. Der er så et kælderrum.
      Jeg kan se hos dig, at katte giver anledning til glæde - og alle mulige andre følelser. ;-)

      Slet
  2. Den med katten er jeg helt med på!
    Sikken en verden der åbner jeg for én med sådan en lille skat i huset. Bare det at sidde og betragte hende og alle hendes kunster, det er en fryd i hverdagen ☺ ☺.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette, jeg kan godt se, katten giver jer mange glæder. Godt, den kom hjem til jer at bo ;-)

      Slet
  3. Hvis man er stresset pga. arbejdspres, er det vist lettere sagt end gjort at 'jobbe mindre' ...
    De går simpelthen og venter på, at du kommer og fjerner flere mælkebøtter, så de kan få en friskt forsyning græsfrø, de små lømler ... jeg kan lige se det for mig :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, den med at arbejde mindre er for billig. De fleste i job kan ikke skrue op eller ned for arbejdet.
      Ja, jeg tror også de har fundet fidusen ;-)

      Slet
  4. Jeg går også ind for katte mod stress. Men har desværre ikke nogen selv.

    Jeg kom til at tænke på den monolog med Jørgen Ryg, hvor han fodrer de søde små fugle og til sidst lukker katten ud. "Jeg kan ikke tåle at se dyr sulte..."

    SvarSlet
  5. Ha, ha Eva. Jørgen Ryg har fat i, hvor kompliceret det er.

    SvarSlet