søndag, maj 18, 2014

Et romersk hospital set indefra ...

En fodgænger og en scooter, der begge overser hinanden i et fodgængerfelt i Roms hektiske trafik, er en meget uheldig kombination.
Vores hotel havde ikke servering, så vi indtog vores morgenmad på en hyggelig cafe på den anden side af vejen, Via Veneto.






Ellen, fra vores gruppe, var den uheldige fodgænger på vej til morgenmad.


Vi var mange, der allerede var i gang med at spise, og vi blev meget forskrækket, da vi hørte lyden af noget voldsomt. Vi blev helt chokerede, da vi opdagede, det var Ellen, der lå på vejen.

En af deltagerne i rejsen er sygeplejerske, og hun løb straks derud.
Der gik ikke mange øjeblikke før politiet var der, og hurtigt efter kom ambulancen.
Vi var glade for, hun hele tiden var ved bevidsthed, og da vi senere på dagen fik at vide, hun havde pådraget sig et bækkenbrud, var vi lettede over, det ikke var gået værre, når det nu skulle være.
Ulykken skete på rejsen 4. dag. Bruddet blev fixeret med tape, og hun skulle ligge fladt på ryggen. Da vi rejste hjem efter 7 dage, var hun endnu ikke blevet transporteret hjem.
Unitas, vores rejsearrangør har en dansk, italiensk gift, kontaktperson i Rom. Hun var en uvurderlig hjælp. Hospitalpersonalet var rigtig søde, men de taler ikke engelsk.
Vi gætter på, forsikringsselskabet udsætter Ellens hjemtur, fordi en anden dansk kvinde havde fået hoftebrud efter fald på badeværelset, og hun skulle opereres. De vil sikkert gerne have transporteret de to hjem sammen, så der ikke skal sendes ledsagende sygeplejerske til Rom med et par dages mellemrum.
Jeg kørte med Ellen til Billund, den dag vi rejste. Vi bor i nærheden af hinanden, så jeg tilbød at køre hendes bil hjem, og var derfor på hospitalet en dag for at få nøgler og beskeder til hendes naboer.

Jeg blev positivt overrasket over det, jeg så og hørte.
En fint malet gang og lidt forskellige hjælpemidler stuvet sammen (de mangler nok et depotrum).
Sådan kan der også se ud herhjemme.

Jeg har nok også haft en fordom om, at der er meget bedre her hos os.

Ellen synes, alle er søde og hjælpsomme, selvom de ikke forstår hinanden. Der er meget personale - mange mennesker i afdelingen. Hun blev meget grundigt undersøgt, røntgenfoto for knoglebrud og scanning for indre blødninger. Hun ligger på stue med tre italienske kvinder, og havde allerede lært nogle italienske ord. Hun er en glad person, det hjælper sikkert.
Hun skulle selv have nattøj og håndklæder med. Dem, der ikke selv kan spise og skal mades, opfordres til at få pårørende til at komme og hjælpe, så kl 12 myldrede det ind med hjælpere.
Meget anderledes, end det vi kender.

Den unge mand, der kørte scooteren kom ikke til skade, men han var meget rystet. Han både besøgte og ringede til Ellen, og med hjælp fra tolk fik de snakket om, at det ikke var nogens skyld. Hun synes, han er meget sympatisk.


Jeg er godt klar over, at mine erfaringer er meget overfladiske, men jeg har et godt indtryk af både politiets og ambulancepersonalets indsats.

Vi fik alle i gruppen meget travlt med at få lagt identitetspapirer og forsikringspolice i taskerne. Det hjælper ikke meget, det ligger i kufferten på værelset, hvis uheldet sker ude i byen.

Og husk altid rejseforsikringen.
Hjemtransport er ufattelig vigtigt.

9 kommentarer:

  1. Uha, det var da en skrækkelig oplevelse, men godt det ikke gik værre trods alt. Den unge mand gjorde det helt rigtige ved at besøge Ellen, og det er dejligt at læse, at du har et godt indtryk af sygehusvæsenet i Italien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det var en slem oplevelse, der kunne være gået meget værre.

      Slet
  2. Sikke da en forskrækkelse at få - især for Ellen, selvfølgelig, men dejligt at læse, at oplevelsen trods alt var god.
    Jeg må lige pudse glorien og sige, at jeg altid har vores forsikringsoplysninger både i min pung og i min mobiltelefon. Risikoen for, at man kommer galt afsted på værelset er nemlig ganske rigtigt temmelig lille ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er nemlig sjældent, man kommer galt afsted på værelset. Men jeg hørte til dem, der havde oplysningerne i kufferten ... Nu har jeg læst det!

      Slet
  3. Godt at Ellen føler sig godt tilpas. Jeg kan som sygeplejerske, der har modtaget patienter fra sydeuropa, ikke lade være med at påpege, at lejring og omlejring af patienter ikke er noget, der bruges tid på, hvorfor vi har set nogle grimme liggesår. Håber Ellen kommer hjem uden skrammer og med den gode oplevelse i behold :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, svaret til dig kom i den forkerte rækkefølge - nederst ;-)

      Slet
  4. Uh, sikke da en grim oplevelse, - som der jo så også var noget godt i. Nu er der da noget ekstra at snakke om, når I skal mødes igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det var en grim oplevelse. Men du har helt ret. Vi har virkelig noget at snakke om

      Slet
  5. Lene, det lyder ikke godt med forkert lejring. Det er sådan en vigtig faktor. Hjemtransporten gik godt, men hun har det ikke godt nu. Mange smerter. Måske giver de større dosis smertestillende i Rom ??? Hun havde ingen smerter, mens hun lå der. Og det gode humør kan jo også skyldes morfica - har jeg ikke ret i det?

    SvarSlet