søndag, oktober 05, 2014

Med hovedet midlertidigt oven vande.

Jeg var helt høj i går aftes. Jeg havde allerede på kursets første dag haft hovedet under vand.
Det var mit mål, at jeg skulle blive tryg ved at have hovedet under vand, inden jeg rejser hjem igen på fredag.
Og så havde vi allerede øvet det meget første aften. Iført svømmebriller og badehætte.
De to ting er uhyre vigtige, har jeg fundet ud af.

De meget dygtige undervisere har den ide, at vi ikke skal kende hele deres plan på forhånd. Det vil kunne gøre nogle deltagere meget nervøse ved tanken om det, der kommer.
Istedet bliver vi langsomt gennem mange øvelser gjort trygge.
Og det virker, har jeg allerede erfaret.


Udsigt og aftenstemning fra Gerlev Idrætshøjskole i går aftes.


Den middagspause-tomme svømmehal.

Snart må jeg iføre mig min våde badedragt. Det havde været smart at have 2.


4 kommentarer:

  1. Årh, pyt med en ekstra badedragt - den er jo alligevel kun tør nogle få minutter :-)
    Mon du også lærer at snorkle? Jeg har det med vand, som du har det, og at forsøge mig med snorkling, da vi var på Kreta, havde nær kostet mig livet ... følte jeg selv ... ;-)

    SvarSlet
  2. Ellen, det er rigtigt, men en våd badedragt er klam at få på. ;-)
    Snorkling ved jeg ikke, om vi kommer ind på. Jeg forestiller mig, det har meget med vejrtrækning at gøre. Indtil videre øver vi at trække en mundfuld luft ind, holde vejret, tage hovedet ned under vandet, puste ud under vandet og så tage hovedet op igen. Og at indtage fosterstilling under vand og opdage, at vandet bærer én oppe - det er virkelig en aha-oplevelse. Det er så fedt.

    SvarSlet
  3. Hvor lyder det spændende med dit ophold på Gerlev Idrætshøjskole, Betty!

    SvarSlet
  4. Gitte, det har været meget spændende.

    SvarSlet