fredag, februar 27, 2015

På gaden ...



Da jeg gik gennem Nygade i går, måtte jeg stå stille for at se, hvad de mange blomster, lys og kort betød.

Det viste sig, at den unge mand, der havde boet i lejligheden ovenpå var død, idet han havde taget sit eget liv.

Udfra tekster på kortene kunne jeg se, det var unge mennesker, der havde skrevet.
Jeg ved ingenting om den unge mand, så mine betragtninger er kun gætterier.


Jeg gætter på, han har været psykisk syg?
Måske har kammerater og venner ikke vidst, at han ikke magtede at leve?
Måske har han ikke kunnet mærke, at kammeraterne ville ham?

De unge mennesker stiller nok sig selv og hinanden mange spørgsmål.
Måske bebrejder de sig selv?

Den hårde kendsgerning er, at ved alvorlig psykisk sygdom, kan kærlighed og omsorg ikke standse den proces, der fører til selvmord.
Han har sikkert også forældre, der sidder tilbage med stor sorg.
Det er vanskeligt at være efterladte til én, der vælger livet fra.

Jeg synes, det er en smuk gestus at lægge blomster og kort for at ære og mindes. Efterhånden er det blevet mere almindeligt her i Danmark også.

Jeg husker dengang prinsesse Diana døde. I august 1997. Hvordan vi i fjernsynet så bjerge af blomster udenfor Kensington Palace. Det var nyt for mig med sådan en markering.
Da Henrik og jeg var i London i april det følgende år, var det tydeligt, at der havde været mange mennesker i Kensington Garden de seneste måneder. Græsset var fuldstændig slidt af på et stort område foran slottet. Der blev stadig lagt blomster foran slottet og i den smukke port, der fører ind til slottet. 



9 kommentarer:

  1. Hvor trist når et ungt menneske dør på den måde. Tit er det umuligt at nå ind til en med en psykisk sygdom. Og det lige meget hvor meget kærlighed og forståelse man viser. Synes også at det er en god måde at minde og ære afdøde på. God weekend♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, det er rigtig trist. God weekend til dig også.

      Slet
  2. Så trist. Jeg håber, at de tilsyneladende meget unge mennesker, der har lagt blomster og skrevet hilsener, stadig går i skole, så de får mulighed for at snakke om det skete sammen med voksne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i Midten, jeg tror, de kom henne fra skolen. De kom flere sammen, så de hjælper nok hinanden, og mon ikke det er sat tid af sammen med en lærer til at bearbejde det..

      Slet
  3. Ja, det er så trist, så trist, at man ikke er i stand til at hjælpe et sygt menneske til at blive rask igen, men vi har jo selv oplevet det på nærmeste hånd, hvor umuligt det er at trænge igennem til en syg hjerne.
    Jeg kan dog undre mig lidt over hans tilsyneladende 'gode humør', hvis han var så langt nede, at selvmord var eneste udvej. Men som du skriver: vi kender jo ikke hans historie.

    SvarSlet
  4. Ellen det er svært at være hjælpeløs i den situation. Ja, det er ikke så længe siden, I oplevede det samme. Jeg undrer mig også over formuleringen med det gode humør. Måske har han kunnet skjule, hvordan han havde det? Det er gætteri - jeg kender ikke omstændighederne.

    SvarSlet
  5. Det gør ondt på en anden måde når det er en ung der dør, når det så er selvmord kommer en anden smerte oveni. Spørgsmål der ikke kan besvares, og de spørgsmål kommer fra både nære og kammerater i perferien.
    3 af mine 4 børn har oplevet at miste en ven, en kammerat der selv har valgt at dø, så jeg har oplevet det store følelsesregister de unge mennesker bliver ramt af.
    Yngste havde en ven der valgte at gå ud foran i bil, og chaufføren i bilen var min søns bedste ven, det var hårdt og stå der støtte. Yngste skrev et afskedsbrev, både til der hvor uheldet skete, og her var der en blomst og et lys med. Der var også et brev til begravelsen. Kirken var stuvende fuld, der stod folk udenfor, der var ikke plads i kirken.
    Tak for en fantastisk indlæg. og tak for jeg måtte dele en oplevelse der blusede op da jeg læste dit indlæg.

    SvarSlet
  6. Abildjyden, det er voldsomt, at tre af dine børn har oplevet en ven, der valgte livet fra. Og at være chauffør i en bil, hvor en anden med vilje lader sig køre over, det er næsten ikke til at bære. Det må have været en meget hård tid for din yngste.
    Ja, sådan kan oplevelser komme frem i tankerne igen. Jeg læser ud af din kommentar, at I kom igennem det så godt som muligt.

    SvarSlet