torsdag, september 24, 2015

En brøddrik.


Da min nysgerrighed, for nogle dage siden, førte mig ind i det baltiske supermarked i Stavtrup, mødte jeg en ung mand fra Litauen.
Han talte meget varmt for, at jeg skulle prøve en drik, der hedder Rigas Kvasa.

I går åbnede vi flasken. Indholdet kan godt ligne cola. Og øl.

Men smagen er meget anderledes.

Som min datter diplomatisk sagde, så skulle man nok være vokset op med den for at synes om den.


Nu har jeg googlet, og kvass er i sin oprindelige form en drik lavet på rugbrød, vand og sukker, som har stået og gæret. Altså en brøddrik. Der er ingen promille i den. Så længe har den ikke gæret.
Den er meget populær i Østeuropa og Rusland.
På min flaske står der, at det er lavet på bygmalt.

Så, nu er jeg blevet så klog.
Den kommer ikke til at høre til blandt mine favoritter.

3 kommentarer:

  1. Det lyder godt nok også særdeles specielt! Din datters diplomatiske ord er helt rigtige, men sådan er det nok med mange landes meget specielle mad- og drikkevarer.

    SvarSlet
  2. Ellen, en meget speciel drik i forhold til vores smagsløg ;-)

    SvarSlet
  3. Vi skal være åbne overfor nyt, dog betyder det ikke vi altid tager det til os som favoritter ;-)

    Jeg prøver altid noget nyt når jeg er ude og rejse, flere af tingene er fortræffelige på stedet, men forsøger jeg at gøre kunsten efter herhjemme, må jeg tilstå meget får tomlen til at vende nedad. Jeg har talt med flere der mener det samme.

    SvarSlet