Et kig tilbage på ploven ...

Hos min bror og svigerinde står et af de redskaber min far brugte i landbruget.
En plov.
Når jeg ser, hvor lille den er, så kan jeg ikke forstå, det kunne lade sig gøre. Det krævede, at han kunne styre både hesten og ploven. Og en harve og en tromle og en radrenser og en såmaskine.
Der blev gået mange, mange skridt. Gad vide, hvad en skridttæller ville have vist?

Under dueslaget hænger en smedejernsfigur
af bondemanden med sin hest og sin plov.

Min bror hjalp mig med at huske, hvordan det egentlig var dengang midt i 50erne.
Han var selv en del af arbejdet i marken. Da han var 11-12 år kunne han styre plov og heste.
I mit barndomshjem havde vi en hest, der hed Musse.
Naboen Niels havde en hest, der hed Røde.

Når der var brug for to heste i markarbejdet, så blev der lavet aftaler, så min far og Niels lånte hinandens hest.

Min bror siger, at de to heste var så vant til at være spændt for, at de altid gik stille og roligt. De vidste, når de nærmede sig skellet på marken, hvor de skulle vende, og de skulle lige have et lille nøk med tømmen for at gå det sidste stykke og vende.
Der blev aldrig brugt pisk på de to.

Så vidt vi husker, fik vores far en traktor i 1960 eller 61.

Det er underligt at tænke på, at vi har oplevet det. Den tid virker så fuldstændig anderledes. Der var kun primitive redskaber til at dyrke jorden med. Primitive - set med nutidens øjne - for engang var grejet endnu mere primitivt. Men nutidens teknologi har ændret landbruget fuldstændigt. Jeg bliver sommetider helt bange, når jeg møder en af de koloenorme maskiner derude på landet i min lille bil. Jeg kan blive i tvivl om, hvad den egentlig bruges til? Måske har sådan en stor maskine mere end én funktion? Der er ingen landmænd i min familie mere, så jeg ved ikke, hvad der foregår.
Men jeg bliver trist over udviklingen og landmandens vilkår

Vi gik en dejlig tur gennem skoven og forbi markerne i søndags. Da skinnede solen, hvad den slet ikke gør i dag..

Jeg kan godt lide at se marker, som Grundtvig skrev - 'der ser man nu kun sorten muld' ...
Man ser ikke så tit den sorte muld.
Ved nærmere eftersyn var der bittesmå grønne spirer, så inden længe er den mark, ligeså grøn som den til højre i billedet.
Dejlige efterår - især når det er godt vejr.

Den store poser æbler jeg fik med hjem, er omdannet til æblekompot, der skal laves til æblekage, når jeg kommer til sommerhuset i Vorupør. Jeg er dog ikke sikker på, at sådan en gammeldags kage eller dessert står øverst på ønskesedlen hos de unge mennesker. Det gør den hos mig på det her tidspunkt af året.