onsdag, oktober 14, 2015

"Et nyt hold grise på vej mod målet"




På min vej nordpå idag kørte jeg bagefter denne her lastbil i lang tid.


Det er fint, at den er indrettet så de nyeste EU regler om drikke - og klimaanlæg bliver fulgt, når det gælder tranport af levende dyr.


Midt på bagsmækken med billedet de to fodboldklædte, glade, kække grise får vi at vide, at et nyt hold grise er på vej mod målet!

Tjuhej, hvor det går. Og hvor er de glade der foran målet= slagteriet.

Kaldes det ikke manipulation?

Jeg har slet ikke lyst til at vide, hvor grisene kommer fra, og hvor langt de skal.

For jeg føler mig beklemt over, at det er nødvendigt at transportere slagtegrise over lange afstande. At slagterier lukkes her i Danmark, fordi det er billigere at få dem slagtet i Tyskland og Polen.
Lastbilen med den tyske tekst var på vej nordpå.
Måske handler det med målet slet ikke om slagterier? Men hvad så?

I Vorupør skinnede solen.
Fra køkkenvinduet er der udsigt over klitter til himmel og hav.



Og jeg har fået en dukkert her i Havbadet.

5 kommentarer:

  1. Du er da blevet den mest ihærdige bader.

    Jeg kender godt den der følelse af at tale noget op, som vi ser med grisene. Faktisk er der inden for mit fag en tendens til det samme. "Eleverne skal blive så dygtige, som de kan", - hvem kan dog være uenig i det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, nogle områder tales op på en måde, så vi tydeligt kan se, hvad der sker. Din sætning kan man ikke være uenig i. Men hvad ligger der i det? Det kan man måske ikke gennemskue?

      Slet
  2. Jeg kan fint følge dine tanker om at udflytte arbejdspladser (her slagterier) hvor det er noget levende der transporteres.
    Men står jeg ved køledisken med svinekød ser jeg hvad der kommer i kurven. For mig er det mere smagen jeg går efter, jeg er jo ofte alene, så jeg foretrækker et godt stykke køb, fremfor det billigvarene.
    Du er så sej mht. badning, Har du fået købt saven til vinter, hvis vi får isvinter? (hihi).

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, haha - jeg har slet ikke tænkt på det med saven. Jeg må straks ud og investere ;-) Nej, jeg ved ikke, om jeg bliver ved ;-)

      Slet
  3. Hej Betty

    Jeg vil spørge dig, om jeg må have lov at bruge dit billede af lastbilen i forbindelse med et lille foredrag? Jeg har selv kørt bag sådan en lastbil og undrede mig også, men jeg kunne desværre ikke tage et billede.

    Mvh
    Niels

    SvarSlet