fredag, februar 25, 2022

Kunst og frokost.

 

Jeg har været på Silkeborg Bad i dag sammen med to veninder. For at spise frokost og hygge os, men også for at se og nyde  kunsten. Siden d. 29. januar har der været udstilling af ukrainske kunstnere. Ukraine er blevet så nærværende de seneste dage på en virkelig tragisk baggrund.

Jeg valgte skønne rødspættefileter til frokost. Rugbrødet er særlig lækkert. De små røde nister er ikke, fordi der er tranbær i dejen. Der er rødbede i. 

Det er ingen hemmelighed, at publikum eller gæster på stedet oftest hører til på den modne ende af skalaen. Sådan var det også i dag. Derfor lagde vi også mærke til, der kom tre unge mennesker ind og fandt et bord. Vi havde travlt med at opdatere os  på hinandens gøren og laden og lagde ikke mere mærke til de tre, indtil en ung mand henvendte sig til os på norsk og spurgte, om de måtte sætte sig over til os??  What? Ja, ja.

De præsenterede sig: Elever på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers. Skolen havde flyttet undervisningen ud og eleverne overnattede på Det ny Sletten (FDF) i nærheden af Himmelbjerget. Udfordringen for de tre var, at de var blevet sat af et sted på vejen, hvor de skulle gå rundt om en sø. Der var ingen sø. De havde gået mange km. til Silkeborg og skulle selv finde tilbage igen. Men de skulle skabe kontakt til nogle mennesker, og de skulle finde den mest fornuftige måde at bruge et æg på! Og så holde oplæg for kammeraterne om, hvad de havde oplevet.

Det var vældig hyggeligt. Vi hørte om deres interesser og valgfag. De ville gerne høre om os. Hvem vi var? Jeg gad godt være fluen på væggen, når de skulle fortælle om mødet med os :-)
Bagefter spurgte vi os selv og hinanden, hvorfor vi ikke gør det noget mere? Altså kontakter fremmede. Jeg ved dog, at det ville jeg aldrig gøre. Det ville være alt for grænseoverskridende for mig. Måske var det også det for de tre? Det skulle jeg have spurgt dem om ... Men det var en dejlig, glad stund vi delte der ved bordet. 
Udstillingen, der hedder Unfolding Landscapes, omfatter mange meget varierede kunstværker af flere forskellige kunstnere. Vi var slet ikke oppe på første sal, så vi så kun en mindre del af udstillingen. 

Jeg hører og ser kun nyheder i små portioner. Det er næsten ikke til at holde ud. Så mange der vil miste livet.
Et af billederne i udstillingen hedder TRANSITION. Det er svært at se, fordi et billede på den anden side af væggen spejler sig i glasset. Men det forestiller en gruppe mennesker, der står på noget, der kunne være ladet på en lastbil i en sø eller et hav. Der er land at se forude. Men de kommer ingen vegne. Det de står på, er hamret ned i undergrunden med kraftige pæle. Så OVERGANGEN sker ikke. Jeg tænker overgang fra kommunisme til demokrati. 
Billedet er af Anna Bekerskaya fra 2015.






6 kommentarer:

  1. Hvor får du mange spændende oplevelser på Silkeborg bad. Og du har ret i at vi alt for sjældent kontakter fremmede for at tale med dem og høre deres historier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, der er mange interessante oplevelser ude omkring og måske især på Silkeborg Bad :-)

      Slet
  2. Det er mange skønne fortællinger du kan diske op med, når du har din gang på Silkeborg Bad, og denne er en af de sjældne.

    Jeg har lige en sidebemærkning til det med kontakt til fremmede. Jeg er introvert på rigtig mange punkter, men lige her har jeg en fantastisk evne til at skabe kontakt. I går fik min søn og jeg frokost på Panorama Mad & Vin i Silkeborg, vi sad udenfor, og ved siden af sad et ungt par, som vi naturligt kom i snak med, det var så hyggeligt.

    Måske har i udvekslet et tlf. nr. eller lignede med de unge mennesker, der optager deres fremlæggelse, og sender den til jer. Bare en tanke, i denne tid hvor vi alle er online.

    SvarSlet
  3. Karin, det lyder dejligt, du var på Panorama med din søn i går. Jeg har ikke været der endnu men ved, der kommer gæster fra nær og fjern for at spise deres meget berømmede burger. Og hyggeligt, I kom i kontakt med et ungt par.
    Nej, vi udvekslede ikke tlf.nr. Tænkte slet ikke på det. :-)

    SvarSlet
  4. Sikke en herlig oplevelse, du fik med de unge nordmænd. Det har vist også været lidt af en udfordring for dem :-)
    At kontakte fremmede kommer lidt an på situationen, vi alle befinder os i. Jeg kan godt finde på at gøre det, men det er ikke noget, jeg "sådan bare lige" gør, selvom det dog ikke er et helt ukendt fænomen for mig - og det er der kommet flere gode oplevelser ud af. Det var i hvert fald et frisk initiativ fra de unge mennesker.

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg har det også sådan, at det kommer helt an på situationen. I det her tilfælde havde de unge mennesker en ramme. De var stillet på en opgave. Og så tror jeg, det er meget lettere. De kan indlede med at sige, at de kommer fra der og der og de er i gang med en udfordring. Det vækker vores nysgerrighed.

    SvarSlet