lørdag, juli 02, 2022

Jeg har knækket avokado-koden.

 

Jeg har fundet metoden til at få avokadosten til at spire.

Hvis sandheden skal frem, har jeg ikke selv fundet ud af det, men min frisør fortalte om det, sidst jeg var der. 

Man væder et stykke køkkenrullepapir, pakker stenen ind, lægger den i en plastikpose, som placeres inderst i det mørke rum under køkkenvasken. Jeg har ikke set den beskrivelse i nogen blomster/havebøger. Men den virker. Alle de fem sten, jeg har lagt ind i løbet af den seneste måned, har spiret.

Nu er jeg bare i tvivl. Er det rødder eller top? Det må være rodspirer. Måske har jeg pakket dem ud for tidligt? De havde sikkert fået topspirer  ved længere ophold i mørket, som den efterhånden gamle plante havde.
Avokadoplanten med det tætte rodnet, lå i en meget blød og uspiselig avokado og havde spirer i begge ender af stenen. Eller hedder den kernen? 
Det er jo ikke fordi, det er en særlig smuk plante. Jeg synes bare, det er sjovt at se, hvad der sker. Den vokser ikke mere. Det skyldes sikkert de trange forhold for rødderne. Jeg kunne sikkert tage den op og plante den i jord.
Jeg har lagt de fire tilbage i den fugtige mørke. Den femte vil jeg prøve at plante i jord.




Svømmeskolen og fodboldskolen sluttede i går, og et par trætte børn hyggede sig her i går eftermiddags sammen med mig.













Selvom jeg er storforbruger af elektroniske medier kan jeg slet ikke undvære aviser. Det føjer noget til læseoplevelsen at sidde med papirformatet i hånden, synes jeg.
Jeg abon. på Kristeligt Dagblad fredag og lørdag. Jeg får Politiken fra min genbo, når hun er færdig med den. En nabo synes sommetider, der er noget interessant i den lokale avis, som jeg skal læse og kommer med den. 
Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at læse overskrifter og skimme artikler. Ellers ville det blive for tidskrævende.

Mattias, der ikke havde været på sommerskole, havde energi til at håndtere bolden alene.
Han er meget ferm til det.

Jeg var med som kommentator :-)

Jeg holder mig langt fra at prøve at løbe eller sparke til en bold. Ikke engang at stå på mål. Det har haft sin tid.

Jeg blogger for at huske, hvad der er sket, og hvad jeg har oplevet. Men jeg er kommet helt bagud.

Jeg må lave et tilbageblik for juni måned. Jeg har været på nogle spændende sommeruniversitetsdage i Aarhus. Jeg har haft fødselsdag. Har været i Løveparken i Givskud og været ude at bade med Johanne bl.a.

Så jeg vender tilbage ...



























6 kommentarer:


  1. Det er både godt og skidt, at vi ikke længere blogger så tit. Man synes ikke, at man kan skrive om noget som helst, og når man så begynder, er der alt for meget at skrive om, så indholdet i et enkelt indlæg bliver for mangfoldigt. Det er ikke nemt ...
    Den avocadometode har jeg heller ikke hørt om. Jeg lærte for mange år siden, at man skulle sætte tre tandstikker i, så stenen kunne hvile på et glas vand og kun lige have den buttede ende nede i vandet. Det virkede fint, men som du siger, er det sjovt at få til at fungere, men det er ikke nogen køn plante :-)

    SvarSlet
  2. Ellen, du rammer så meget plet. Når jeg endelig begynder at skrive, kommer det til at handle om for meget forskelligt :-)
    Nej, avocadoen er ikke en køn plante :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan kun give jer ret med hensyn til blogskriveriet 🙂 Jeg vil glæde mig til at høre om sommeruniversitetet.

    SvarSlet
  4. Lene, det er sådan vi har det :-) Ved ikke om jeg få skrevet om sommeruni ? :-Måske ligger programmet stadig på hjemmesiden: www. teologi-for-laegfolk.dk ?

    SvarSlet
  5. Det er så sigende det Ellen for skrevet, mht. de færre indlæg på bloggen.
    Når jeg så finder en stund, får jeg læst nogle indlæg fra dem jeg følger, bliver forstyrret, glemmer jeg har læst, så kommentaren bliver "glemt", næste gang jeg kommer på, så er jeg allerede videre ved næste ikke læste. Benytter Inoreader, til min memory.
    Dejlig sommer til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan man bare se, så lang tid der er gået, inden jeg opdager din kommentar. Tak for den. Og dejlig august til dig

      Slet