Post-corona.

 En måned efter en forkølelse, der viste sig at være corona, har jeg ingen eftervirkninger. Det milde forløb skyldes sikkert de tre vaccinationer, jeg har fået indtil nu. I næste uge skal jeg have boostervacc., som blev udsat i fire uger pga positiv covid-19.

Der siges, at tab af smags-og lugtesans er det sikre tegn på corona. Det forekommer mig, at jeg også har oplevet det tidligere for mange år siden i forbindelse med forkølelse? Det, ikke at kunne smage og lugte, holdt ved i aftagende form i ca små 14 dage. Jeg blev virkelig opmærksom på, hvor meget livskvalitet der ligger i at kunne smage og lugte. Når de to sanser var sat ud af spillet, så betød det meget, hvordan madens struktur var. Hvordan mundfornemmelsen var. Den bløde, den hårde fornemmelse. Den kolde, den varme, den knasende. At der var noget at tygge i. Jeg lavede lidt lugte/duftetræning for mig selv med kardemomme, kanel, appelsin og frisk rosmarin. Hver ting i et glas, som jeg brugte ti min. dgl. til at snuse til. I løbet af et par uger var jeg tilbage til normal og nyder meget, at de to sanser fungerer igen. Jeg ved ikke, om min lille øvelse fremskyndede processen, men det var en hyggelig ting at gøre. Det må være helt forfærdeligt for de mennesker, der først får lugte/smagssansen tilbage efter flere måneder.

For et par måneder siden, begyndte jeg på et træningsforløb, som Gigtforeningen udbyder i samarbejde med Idræt om Dagen. Det er en time en gang om ugen og løber over 12 gange. Det hedder naturtræning. Som navnet siger, foregår det ude i naturen.

Det er dejligt at stå derude, om det så er regn eller solskin, og lave de kendte øvelser. 

En del af timen går med Smart Træning (link til hjemmeside), der handler om at styrke hukommelse, indlæring og koordination.

Det er sjovt. Vi leger og mister/glemmer, det vi skulle og griner meget. 

Jeg har ikke været med til det før, men det er virkelig godt for gamle hjerner.

Google fortæller mig, at DGI udbød kurser i det i 2017, så det er ikke et nyt koncept.

Når det her forløb slutter, vi jeg se mig om efter Smart Træning. Hvis jeg har tid. Jeg skal også hvile mig i løbet af dagen. Jeg siger til mine børnebørn, når jeg lægger mig på sofaen, at jeg skal lige oplades. :-)

I karateklubben, Okinawa Goju Ryu, hvor både børn og voksne i min yngste datters familie træner, er der engang imellem familietræning. Det betyder, at et medlem kan invitere en ven, forældre eller bedsteforældre med til en træningstime. 

Sådan en time var jeg med til for et par uger siden. Træningen var tilrettelagt sådan, at det ikke er alt for udfordrende. Men i Kata, som er bevægelser man udfører i en bestemt rækkefølge, gælder det igen om at huske. Det var sjovt at være med til. Jeg har flere gange stået på balkonen og kigget, men det er noget andet at være med. De mennesker, i moden alder læs gamle, der dyrker karate, har sandsynligvis gjort det siden barnsben. Det går ikke at begynde, når man er gammel.

I december er der graduering og det skulle gerne resultere i en ny farve på bæltet eller en snip i den næste farve.

På billedet sluttes der af med den leg, der hedder Gulerod. Det gælder om at få trukket den gulerod op, der ligger i armkrog med de andre i en stor cirkel. Cirklen bliver mindre og mindre efterhånden som gulerødderne bliver trukket op.

Johanne og jeg var for nogle dage siden ved at kigge på det legetøj, børnene legede med, da de var mindre.

Det er vist på tide at samle det sammen og aflevere det til genbrug. Jeg troede egentlig, hun ville have holdt noget tilbage, men det gjorde hun ikke.

Kaffestellet her er der blevet leget meget med, når diverse bamser skulle til kaffe. Men det er ikke sådan man leger, når man er otte år.

Jeg synes, det er lidt vemodigt, at den tid er forbi.

Men det er godt børnene vokser og udvikler sig og er videre med andre interesser.

Vi har været heldige, at ingen af delene er gået i stykker.

Hos Mattias bliver jeg underholdt med musik. Jeg har aldrig tænkt så meget på trommer, men finder ud af, at det er et spændende instrument.

For længe siden.