Thorbjørg eller Nigella?

Mens jeg gik og slog græs - ja, det er den gamle, jeg har gang i! De skide ledninger på den nye er så meget i vejen for mig, og den gamle fungerer jo godt nok, og plænen er ikke så stor. Så mens jeg slog græs, gik jeg og eksperimenterede med det her tanke-scenarium: hvis nu jeg blev inviteret til middag og selv kunne bestemme, om det skulle være hos Nigella Lawson, som ikke er bange for fløde, sukker og hvidt mel, eller hos Thorbjørg Hafsteinsdottir som lover, at man kan blive 10 år yngre på 10 uger, hvis man følger hendes opskrifter, hvem ville jeg så vælge??
Jamen, jeg ville vælge Nigella! Jeg er sikker på, at stemningen vil være sjov og hyggelig uden belæring om, hvad der er sundt (det ved vi godt) Hun var i morgen-tv i sidste uge og i avis- interview i går i anledning af en ny kogebog. Og den er ikke politisk korrekt......
Selvfølgelig har Thorbjørg gode opskrifter på et sundt liv; det vil jeg slet ikke underkende. Det er bare ligesom, der er gået religion i det!
Når det handler om et attraktivt udseende, så har det rigtig meget med gener at gøre. Og jo, man kan selv gøre en indsats! Men jeg er eksempelvis en pony, og jeg kan aldrig blive en travhest....... selv om jeg træner aldrig så meget ;-)
Hvis mit testosteron niveau var til det, så ville jeg også vælge Nigella. Desværre kan jeg ikke finde ud af at bringe et billede af hende, men hun er skøn med runde kurver, og jeg er helt sikker på at alle mænd vil være enige med mig!!
Nåmen, græsslåningen er overstået, og der er ingen middagsinvitation :-((

Brutalis

Vi mødte Brutalis med sin ejer i morges. Vejens største mand og vejens mindste hund! Brutalis havde endnu ikke fået lavet sin morgen-makeup og var endnu ikke iført sin sløjfe. Efter en lille snak på arm og foto-session, gik han hjem i en stor bue uden om Bugsy. Brutalis er nemlig bange for Bugsy Malone!

I egen kurv

Gad vide hvor meget hunde registrerer, at de ikke er på hjemmebane? Bugsy har det uden tvivl godt, når han bliver passet hos den ældste af de sødeste! Når han kommer hjem, går han lige hen til sin kurv og indtager den der bulldog stilling med forsiden af halsen strakt, og så sover han!

Jeg reducerede de 4 timers Gammel Testamentelig eksege i går til 1 time! Det er drøjt, at man på Teologi for Lægfolk planlægger de 4 timer i rap. Men det er selvfølgelig undervisernes fritid og sikkert svært at få det hele til at gå op. Anyway, jeg tog den sidste time med som handlede om Ordsprogenes bog. Dagens opmuntrende ordsprog lød sådan her, Ordsp. 13,31. "Gråt hår er en prægtig krone"!!!! Det ku' vi li' alle os gråhårede!! Men sådan er holdningen jo ikke i dag..... Det er fordi, der er for mange af os, konkluderede vores underviser. Dengang, for flere tusinde år siden, var middel-levealderen 35-40 år. Ikke så underligt, at man mente, at gråt hår var en prægtig krone!

På bagsiden af vores lokale fredags avis, reflekterede en mandlig journalist over sin alder. Præciseret som nærmere 40 end 30. Han registrer fysiske alderdomstegn, men værst er det, at han er begyndt at komme med kommentarer og vittigheder på samme måde som sin far! Han slutter sin klumme med samme sætning, som han bruger som overskrift "Jeg er bare en gammel hængerøv"

Jeg lader den lige stå og tale for sig selv sammen med "Gråt hår er en prægtig krone"

Værdierne ændrer sig gennem tiderne!!

Nu falmer.....

Egentlig er det ret misvisende at synge "nu famler skoven trint om land"
Den er slet ikke falmende - tvært imod er den meget farvestrålende. Især på en eftermiddag som i dag, da solen har forstærket farverne.
På min køkkenkalender, som er den slags, der har et billede og datoer for en hel måned, er der et sommerbillede for oktober. Kalenderen var et tillæg til Oprah's, som jeg købte, da vi var i Cape Town sidste jul/nytår.
På billedet er der en tekst "When the sun is shining, bask!" Et etiopisk ordsprog.
Så jeg kigger på kalenderen og tænker, at der var godt nok smukt dernede i Syd Afrika, men der er også rigtig smukt, når jeg kigger ud af vinduet herhjemme. På hver sin måde.

At forlade eller ....

At forlade eller at blive forladt blev temaet i den samtale, jeg havde med Søren i morges. Jeg forlod Adventkirken. Jeg blev ikke udstødt. Jeg tog selv et valg. Konsekvensen er dog at være uden for og ikke høre til. Omskrevet til sportens verden er det noget i retning af, at når man ikke spiller tennis mere, er der ikke noget ved at komme i klubben. I "klubben" er der dog mennesker, jeg har kendt og holdt af siden min grønne ungdom. Jeg har bare ikke li'som et fælles sprog med dem mere. Og det kan jeg stadig blive ked af, især nu da en engang nær og kær døde for nylig. Men det er så vilkårene lige nu. Måske finder jeg et sprog........

Så er sommeren kørt i kompostbunken - i hvert fald sommerblomsterne! Men postbudet har stadig de korte bukser på. Det tyder da på en slags sommer!

Jeg skal til kaffe hos Zahra nu og se hendes nymalede omgivelser. I weekenden skal jeg til teologi, og den mest spændende underviser er søndag kl. 8.00, så min plan om at møde lidt senere er suspenderet! Kees er for spændende at pjække fra......

Nye forsyninger

Sækken med hundefoder var ved at være tom og det samme var tilfældet med Metacam flasken, så der måtte nye forsyninger til.

Så overvejer jeg, om der skal sådan en stor portion til - om han lever længe nok til at bruge det op??

Men han har det jo godt. Nyder de 2 små daglige lufteture og æder sit foder med god appetit og pelsen ser fin ud.

Så summen af de små ting, som dyrlægen siger, er ikke blevet for meget endnu.

Vi ser, hvordan det går ...

Eftermiddags-bio

Er der noget bedre end et biografbesøg på en regnfuld eftermiddag? Min nabo tog initiativet, og iført regntøj travede vi afsted til biografen, der ligger tæt på. For en gangs skyld havde jeg ikke læst anmeldelserne, men naboen har det ligesom mig: film skal være i "feel-good" kategorien. Så var den noget for hende, var den også noget for mig!

Og det var den. "En Enkelt Til Korsør". Den var sjov og underholdende, og samtidig gav den stof til eftertanke. Hovedpersonen Jesper med en ph.d. skulle arbejde sin studiegæld af og tog arbejde som dansklærer på VUC i Korsør. Den akademiske københavner og de meget forskellige elever, var som dumpet ned fra hver sin planet, og det kom der rigtig sjove situationer ud af.

Heldigvis - at jeg ikke havde læst om handlingen! Jeg blev rigtig overrasket efterhånden som begivenhederne foldede sig ud. Go' film! Og konklusionen må være noget i retning af både at blæse og have mel i munden - på den romantiske måde, altså.......

Da vi gik over Avistorvet på Papirfabrikken var der en lille fest igang. Solen skinnede og Burbon Street Jazzband spillede. Museumsdirektøren talte om Papirfabrikkens historie og ombygning. Borgmesteren talte om, at det er Arkitekturens Dag og Silkeborg havde modtaget den fornemme arkitekturpris: "Byplan-prisen", som så i dag blev afsløret og overrakt til Årstiderne (arkitekt) og Henton Group (investor). Den store granitsten, som prisen (der på afstand lignede en stor sol) skal nedfældes i, er bestilt i Kina og vejer 12 ton!! Den var bare ikke nået frem til i dag, men vi så en lille model. Og så spillede Burbon Street igen, og der kunne købes pølser og øl.

Således beriget, var det tid til at gå hjem og lufte hund.