mandag, oktober 06, 2008

Thorbjørg eller Nigella?

Mens jeg gik og slog græs - ja, det er den gamle, jeg har gang i! De skide ledninger på den nye er så meget i vejen for mig, og den gamle fungerer jo godt nok, og plænen er ikke så stor. Så mens jeg slog græs, gik jeg og eksperimenterede med det her tanke-scenarium: hvis nu jeg blev inviteret til middag og selv kunne bestemme, om det skulle være hos Nigella Lawson, som ikke er bange for fløde, sukker og hvidt mel, eller hos Thorbjørg Hafsteinsdottir som lover, at man kan blive 10 år yngre på 10 uger, hvis man følger hendes opskrifter, hvem ville jeg så vælge??
Jamen, jeg ville vælge Nigella! Jeg er sikker på, at stemningen vil være sjov og hyggelig uden belæring om, hvad der er sundt (det ved vi godt) Hun var i morgen-tv i sidste uge og i avis- interview i går i anledning af en ny kogebog. Og den er ikke politisk korrekt......
Selvfølgelig har Thorbjørg gode opskrifter på et sundt liv; det vil jeg slet ikke underkende. Det er bare ligesom, der er gået religion i det!
Når det handler om et attraktivt udseende, så har det rigtig meget med gener at gøre. Og jo, man kan selv gøre en indsats! Men jeg er eksempelvis en pony, og jeg kan aldrig blive en travhest....... selv om jeg træner aldrig så meget ;-)
Hvis mit testosteron niveau var til det, så ville jeg også vælge Nigella. Desværre kan jeg ikke finde ud af at bringe et billede af hende, men hun er skøn med runde kurver, og jeg er helt sikker på at alle mænd vil være enige med mig!!
Nåmen, græsslåningen er overstået, og der er ingen middagsinvitation :-((

2 kommentarer:

  1. Hej mor

    Jamen, så vil jeg skynde mig at fortælle at jeg havde tænkt mig at købe ind til at lave en lækker jordskokke-suppe nede hos Linda og Kalasi. Jeg tror nu ikke, der kommer fløde i, men håber det er ok med noget kokosmælk i stedet for - jeg skal nok gå uden om den "lighte".

    Knus moni

    SvarSlet
  2. Det lyder da rigtig dejligt, søde

    SvarSlet