fredag, oktober 31, 2008

Lektier

Har siddet sammen med somali-enlig-mor i eftermiddag og læst en novelle af Knud Holst. Hun skal lave en personskildring og et resume. For mig er det spændende. For hende er det hamrende svært. Næsten alting er fremmed for hende. Sprogbrug og miljø er langt fra det, hun færdes i her. F. eks. plukker hovedpersonen ribs og stikkelsbær, som hun sælger. Og hvad er ribs for noget?? Så frem med leksikon, hvor der er billeder. "Nåeee, er det ikke sådan nogen ribben, spareribs, ribs, man kan marinere og lave en dejlig ret ud af??" :-) Jamen, hvordan skal man vide det, når man ikke har trådt sine barnesko på landet i Vendsyssel for mange år siden?

2 kommentarer:

  1. Vi er tit meget hurtige til at dømme - men hvordan ville vi mon klare os, hvis vi blev kastet ned i Somalia med andre frugter, andre traditioner, andre værdier...

    Det er en god menneskelig lektion - du har været heldig at have sådan en dag synes jeg!

    SvarSlet