Min natlige læsestund fra 3 -5 (sådan skal det åbenbart være for tiden) blev tilbragt i selskab med Ole Grünbaums seneste bog, der udkom her i efteråret. Fhv.provo og it-guru, sådan bliver han præsenteret på bagsiden af bogen. Han fyldte 60 år for et par år siden. Da jeg så titlen, "Den dag min fremtid forsvandt", troede jeg, den handlede om, at han havde fået en alvorlig sygdom og diagnose. Men hans fremtid forsvandt, da han fyldte 60! Det ville være i orden at blive ved med at være 59 i det uendelige - og endnu bedre 49. Men 60 - det var et problem. Et sted skriver han "Jeg vil ikke bare acceptere at blive gammel. Jeg nægter. En 60'er ungdomsoprører kan ikke blive gammel. Jeg går i cowboybukser og jogginsko. Jeg kan da ikke blive gammel" Men det bliver han. Og det hader han. Bogen er en personlig beretning om manglende status, manglende indtægter, manglende potens og anden elendighed. Han filosoferer og analyserer sig frem til at han selv må finde ud af det. Og det gør han - måske.
Bogen er faktisk sjov. Det kommer vist ikke frem i det jeg har skrevet, men det er den.
Jeg kan huske, da jeg var sidst i 50erne. Det er lidt skræmmende at hoppe over i et andet årti. Jeg begyndte i god tid at sige til folk, at jeg fyldte 60......i håb om at de ville blive fuldstændig forbløffede og sige at jeg så meget yngre ud :-)
Men man opdager jo, at der er et liv efter 40, 50 og 60. Måske bliver det lettere at acceptere jo ældre man bliver - hvis man altså bliver det.... Jeg har en veninde, hvis mor er 92 og det er hun vældig stolt af - altså moderen!
Efter formiddagens bestyrelsesmøde i Børns Voksenvenner, kørte jeg Felicia'en i vaskehal. Jeg er ikke ret begejstret for den manøvre. Jeg hader det, men der blev også støvsuget, for i morgen skal den på værksted og til syn. Ham I ved nok, synes det er helt unødvendigt sådan at gøre bilen ren til den anledning!! Men nu er den i hvert fald så ren, som den kan blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar