en lørdag aften

Aftenen i går bød på både mad og underholdning. Ah, som det da er hyggeligt at sidde og spise sammen med gode venner - og møde andre som man ikke har set længe - og glæde sig til forestillingen. Musikken til My Fair Lady var som altid festlig og medrivende. Kulisser og kostumer var flotte og tidstro og skuespillerne, både de 3 proffe og de 25 amatører, gjorde det rigtig godt. Eliza kunne tale den jyske dialekt, og hun lærte at tale smukt dansk. Meeeen, jeg savnede i den grad det engelske sprog. Det er som om lige præcis historien om Pygmalion skal fortælles og synges på engelsk. Det er også sjovt, som der er flere lag i en oplevelse, når man bliver så gammel, som jeg er. Jeg blev taget med tilbage til begyndelsen af 60erne, da filmen var det store hit i københavnske biografer.
I garderoben var der lavet fin efterårsstemning. Vi gik mætte og velfornøjede fra Jysk Musik- og Teaterhus.

Som for øvrigt fik det navn fordi byens store erhvervsmand, Lars Larsen, betingede sin generøse donation med at huset kom til at bære hans firmas navn: "Jysk". Der var megen avispolemik om den sag. Et vittigt hoved foreslog, at den store sal skulle hedde "Dynen" og den lille sal "Puden"!!