En køkkendag.

Det er min tur til at lægge hus og mad til i dag. 6 af mine tidligere kolleger kommer og spiser og hygger, så jeg har skyllet og skrællet og snittet og blendet til den store guldmedalje. Men jeg har god tid, og laksen skal først i ovnen 10-15 min. før vi spiser, og inden skal vi nippe til noget pesto og tapenade og humus med noget godt brød og gulerods og agurkestave.
Vi skal snakke videre om det, vi begyndte på sidst: om vi skal udvide vores måde at være sammen på og tage på week-end. Så det skal nok blive hyggeligt.

En smertelig smuk kombination......

Denne her kombination af guldregn og syren bringer mig tilbage til maj det år, jeg var i gang med de afsluttende eksaminer til min fysioterapeutuddannelse. Det var kort tid før jeg fyldte 22, og jeg var forlovet med Per. Men lige der før afslutningsfesten, blev han forelsket i en anden.
Jeg boede ved siden af en kæmpestor guldregn, og en syren som også var et stort træ. Og de blomstrede så fortvivlende smukt. Der gik jeg så rundt med mit grædende hjerte og syren + guldregn blev = smerte!
Efter min turnustid flyttede jeg til et helt andet sted end det planlagte i det store, smukke norske land. Jeg kendte ingen og ingen kendte mig, og det var en god ny begyndelse.
Smerten forsvandt, og familien Fossum forsvandt fra min radarskærm. Og der kom andre kærlighed'er.
Mens jeg sidder og skriver, kommer til til at tænke på den sang, som var lavet til vores afslutningsfest. Den gik på melodien "der bor en bager"
Verset om mig kunne ikke tages ud, så jeg sad der med min solbrændte hånd og en bleg streg der, hvor ringen havde siddet, mens der blev sunget:
"Skøn Betty elsker lidt norsk at lære,
så norsk det skal hendes lærer være.
Hun derfor særundervisning får,
vi ved blot ej hvori den består"
Ak, ak......
Engang var der en sang, hvor omkvædet var noget i retning af "åh, disse minder - det er dem der gi'r livet kulør". Og sådan går det til, at erindringens kludetæppe bliver kulørt. Det svære blegner, og det sjove bliver mere farvestrålende. Og som titlen på Johannes Møllehaves nyeste bog "Det ender godt"

Georgine eller Dahlia.........

Jeg tager chancen igen, og putter et par af de her sære, tørre knolde i jorden. For 2 år siden, var sneglene klar, så snart der kom grønne spirer op af jorden, og der kom ingen blomster ud af det. I år har det været så tørt, så jeg tror ikke der er så mange snegle. Jeg har læst, at hvis man dækker jorden over knoldene med bark, kan sneglene ikke lide at komme der, så det skal prøves. Jeg har undret mig over de 2 navne som denne skønne blomst har og troet, at det var 2 lige så skønne kvinder, der havde lagt navn til. Men sådan er det slet ikke. En russisk professor og botaniker, der hed Georgi har fået sit navn udødeliggjort gennem blomsten, som han har beskrevet. Han levede fra 1729-1802. I Østeuropa hedder blomsten Georgine.
Her i Vesteuropa bruges navnet Dahlia mest. Det stammer fra en svensk botaniker, der hed Andreas Dahl. Han levede fra 1751-1789.
Jeg har altid været vant til at bruge Georgine navnet, og det hedder de for mig. De flotteste eksemplarer, jeg har set, er i haven ved Nolde Museet syd for Tønder på den tyske side af grænsen. De står i lange rækker i alle mulige former og farver, og jeg synes, det er en større oplevelse at gå i haven i august/september end at se billederne inde i museet.

Nøjsomme planter.

Det fascinerer mig meget, når jeg ser planter, som kan vokse hvor der er meget lidt jord og plads. Selv en liljekonval kan klare sig i en lille sprække mellem fliserne.

 

 

 

 

 

Mors dag

De sødeste inviterede på Mors dags brunch. Uhm.....

 

 

 

 

Sminge sø

Lidt nord for Silkeborg breder Gudenåen sig ud og bliver til Sminge sø. Yngste og jeg har været på aftentur derud med termokanden i håb om at høre nattergalen. Der er et meget rigt fugleliv i området. Vi så en andemor med ællinger og svaner på reder et par steder. Men vi hørte ingen nattergal. Det blæste og var koldt. Ikke engang fugletårnet gav læ, så det blev kun en kort tur.