Juledag.

Jeg synes min medbragte, udskårne and blev god i går aftes.
Især efter den fik noget mere tid i ovnen og de sidste minutter under grillen.
Sovsen blev rigtig god. Ikke rigelig.
Jeg lod fonden koge ind, så der var en lille smagfuld rest tilbage, og det gav en skøn sovs.

Alligevel tror jeg, min svigersøn manglede noget?
Hvad ville du tro med det her indlæg på facebook?
Han skriver "så kom der alligevel svin på bordet" ...
(det er legetøjsgrise - ikke marcipan)

Der skal vist flæskesteg på bordet næste år?

Mit barnebarn var begejstret for at åbne pakker.
Koncentrationen holder ikke så længe, og han er på farten hele tiden for at se, om han kan opdage noget nyt.
Han har tit en stol med for at kunne klatre op.
I dag havde han en stol i hver hånd. Det er ikke fordi, han stabler dem ovenpå hinanden, men vel bare fordi han kan.
Og jeg kunne ikke få lov til at låne den ene.

På vejen hjem standsede jeg og fotograferede op mod Aarhusbakken, hvor jeg stod i går.

Vejret er stadig lunt med en 5-6 graders varme.
Det passer mig godt. Jeg kører til Aarhus i morgen til julefrokost i Henriks familie.

Dagens billede og glædelig jul.

Rigtig glædelig jul til dig, der læser med her.

Dagens billede viser, at sneen er forbi for denne gang.
Det glæder jeg mig over, for jeg kører til Viborg om lidt.

Må du få en glædelig og fredfyldt juletid der, hvor du er.

Ramt af snestorm.

Sneen ramte her hos mig ved 11 tiden, da jeg skulle til at køre hjemmefra.
Vejrmeldingen lød på, at den ville drive over i løbet af 5 timer.
Jeg satsede på, jeg godt kunne køre de 20 km., og da især fordi jeg skulle mødes med mine piger og deres familier til frokost og udveksle julegaver, idet vi ikke alle er sammen i morgen.
Jeg kan roligt sige, jeg aldrig har været så længe om at køre til Bording. Og undervejs var jeg rigtig glad for mine vinterdæk, og især var jeg glad for den nye motorvej, så jeg undgik Hørbylunde Bakker, hvor biler plejer at hænge og sidde fast.
Det gik godt, og da jeg skulle køre hjem sneede det ikke mere, men der var kommet et tykt lag sne.

Mattias fik sin sædvanlige middagssøvn udenfor. Godt pakket ind.
Jeg cirklede lidt rundt og bekymrede mig ...
Mon ikke det var for koldt?
Det havde forældrene helt styr på.
Godt, jeg bare kan nyde det sjove.
Jeg tænkte på min tidligere kollega, der fortalte om sit barnebarn og sin svigerdatter sidste gang vi var sammen. Svigerdatteren er fra Sydamerika, og hun kan slet ikke forstå vores trang til at lade små børn sove ude. Det er helt utænkeligt for hende. Og i hendes hjemland vil det sikkert være for varmt i lange perioder.
Sådan er det så forskelligt.

Da jeg kom hjem, var mit lille terrasse-juletræ lige ved at segne under sneen.
Det er en overdækket terrasse. På et tidspunkt stormede det meget.
I nat eller i morgen bliver det regnvejr.

I morgen kører jeg til Viborg og fejrer jul med de kære der.
Jeg medbringer en and, som lige nu er ved at forvandle sig til en langtidsstegt and - halvlangtidsstegt.
Ifølge opskriften, 160 grader i 4 timer.
Så anden bestemmer, hvornår jeg kommer i seng.
Ifølge min plan bliver det ved 23 tiden. ;-)

3 timer var nok.

Den korteste dag.

Nu går det heldigvis mod lysere tider.
Det er vintersolhverv i dag og dermed årets korteste dag.
Jeg har gået og nynnet Johannes V. Jensens sang for mig selv de seneste dage.
Den har en dejlig tekst:

"Vor jord er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt -
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage"

Billedet herunder er fra 21. dec. sidste år.
I år var vejret gråt og blæsende og temperaturen lige omkring frysepunktet.
Jeg har ikke været ude at fotografere naturen i dag.

Men jeg har prøvet at få et nissebillede af lille forkølede Mattias.
Han ville hele tiden hive nissehuen af.

Og så synes jeg iøvrigt, det har været rigtig, rigtig irriterende med alt det hysteri, der har været om jordens undergang. Medierne, især DR2 gik helt i selvsving og ryddede sendefladen for at feste og bringe skrækindjagende film.
Må jeg så be' om en mand som Ole J. Knudsen fra Steno Museet i Aarhus, som i det her interview afmystificerer fænomenet og fortæller, at mange ringer til ham for at blive beroliget.
Nu har kl. passeret midnat, så emnet er ikke aktuelt mere. Der er dog steder på jorden, hvor det endnu ikke er blevet d. 22. dec., og hvor mange mennesker er bange. Men så lyt til Ole J. Knudsen. ;-)

En anelse udenfor sæson ...

Da det blev tøvejr for nogle dage siden, og Dagli'Brugsen lagde blomsterløg frem for næsten ingen penge, måtte jeg lige prøve, om der kan komme tulipaner og påskeliljer ud af dem til foråret.
Jeg kunne se gennem posen, at der var små spirer på løgene, så der var liv i dem.
De blev puttet ned i en krukke og dækket med jord og grangrene.
Nu bliver det spændende, om de overlever.

Det er ganske vist ikke særlig julet ...

Sidst på eftermiddagen ...

Da jeg sidst på eftermiddagen gik hjem fra korets julefrokost og krydsede over Torvet, lagde jeg mærke til, at vinduerne i det smukke gamle rådhus var helt oplyste.
Rådhuset, der blev bygget i 1857, har i flere år stået tomt.
Efter en gennemgribende ombygning er der liv i huset igen. Der er bl. turistbureau.
Det er hyggeligt med alle de mange lys her i mørket.

( det er vist ikke fotoapparatet, der er noget i vejen med, men den der holder)  ;-)

Indhyllet i tåge.

Almindeligvis er der meget smukt omkring Bølling Sø, men da jeg kom forbi i går, var hele landskabet indhyllet i tåge.

Bølling Sø, lidt vest for Silkeborg, er det tredje største naturgenopretningsprojekt her i Danmark.

Det næste billede har jeg lånt fra Naturstyrelsens hjemmeside.
Jeg kan ikke finde mine egne billeder fra en vandretur derude, fordi jeg ikke kan huske om det var i 2009 eller 2010.
Det er ulempen ved mange billeder ... (og så undgå at tale om hukommelsen.)  ;-)