Godt nytår.

Mens jeg forbereder kransekage til i aften, lytter jeg til en samtale mellem Bodil Jørgensen og Anders Laugesen på P1. Hendes stemme er så blid, mens hun fortæller om den dramatiske ulykke hun var ude for under en filmoptagelse tidligere på året. Hun kan formidle sine oplevelser om tro og håb på en rørende måde.
Jeg er i gang med og kommet til ca. midten i hendes bog "En rejse gennem bly og græs".
Den kan jeg varmt anbefale.
Hun er så alsidig i sit skuespilfag. Jeg kan ikke stå for hende i de forfærdelige roller, hun har i Rytteriet.

Jeg har kun to tidligere erfaringer med kransekagebagning.
Første gang gik helt ukompliceret. Anden gang bagte jeg af uforklarlige grunde stængerne først. Så kunne jeg selvfølgelig ikke bøje dem til ringe, som var meningen for at få et lille tårn.
(jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert, men jeg kan ikke linke til indlægget fra 2010)

Mit skæve tårn er færdigt.

Det er sjovt, at den allerførste jeg lavede i 2009 (her kommer bloggen ind som dagbog) - den første var den pæneste.

Nu skal jeg jo heldigvis ikke have karakter for det kunstneriske udtryk ...



 Der blev lidt dej tilovers, så der blev en lille petit four til mig.
Jeg ved, den smager godt. ;-)






Billedet her er udsigten fra Bruuns Bro en af dagene mellem jul og nytår.
Et symbol på rejsen.
På livet.
Vi vælger en retning, men vi er ikke herre over alt, hvad der sker undervejs.

Jeg går ud af det gamle år med glæde og taknemmelighed over mit liv og mine omstændigheder. Og kigger ind i det nye med forhåbninger om et godt 2015 - både i mine cirkler og i hele verden.

 Et rigtigt godt nytår ønskes til alle der læser med her.

Tak for hyggelige, lærerige og sjove kommentarer undervejs.

Om at røre sig og om at sidde stille ...

Nabo-Lis kommer til te og eftermiddagshygge.


Spørgsmålet er, om vi skal ud at gå stavgang først?

Aftalen er, at hvis vejret er til det, så går vi.



For nogle år siden gik vi mange ture med stave. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor vi holdt op.

Men der var en overgang, da det var moderne at gå stavgang.









Datteren sidder igen i stuen og skriver på bacheloropgaven, der skal afleveres i januar. Jeg synes, det er så træls, at den slags store opgaver altid skal afleveres i januar. Folk kan jo ikke få en afslappet jul. Der står hele tiden "opgave" i øjnene på dem.
Men bortset fra det, så synes jeg det er hyggeligt, hun er her. Jeg laver te og andre varme drikke og frokost. Jeg husker det fra hendes far, som jeg boede sammen med, da han skrev speciale. Var det ikke sådan, vi kaldte det dengang? Man må som ægtefælle gå alene til mange ting i den periode. Det må Mattias og hans far også.
Opgaven handler om den gavnlige virkning af motion på patienter med demens. Motion har en en stor gavnlig virkning på vores hjerner. Ikke at den forebygger demens. Måske udskyder den?
Jo, det er dokumenteret, at motion forebygger demens.
Men det er lidt en prøvelse for hende at sidde på sin flade røv og finde dokumentation, beskrive fakta og så længes efter at komme ud at røre sig.

Der er et citat af Buddha, der lyder sådan: "At holde kroppen stærk er en pligt, ellers er man ikke i stand til at holde sindet stærkt."

Men altså, vi kan jo ikke blive ved!
Alderen sætter en grænse.
Det synes jeg selv er svært at acceptere. Men det er en kendsgerning.

Og jeg vil ikke skamme mig over, jeg ikke kan det samme som før.
Jeg tror forresten ikke, Jesus sagde noget om motion.   ;-)

Lidt nytårsaften-planlægning.

Jeg har ikke været i arkivet for at finde billeder i dag.
Forårsblomsterne var lige for næsen af mig, da jeg stod i Føtex' frugtafdeling.

"Spiselige blomster", stod der på skiltet.
Jeg ved godt, man kan spise stedmoderblomster eller hornvioler, som de også kaldes. De vil uden tvivl også pynte på en dessert eller en forret.
Jeg gik efter et granatæble til en salat.

Jeg er inviteret til at tilbringe nytårsaften sammen med mine børn.
Vi har snakket om menu, selvfølgelig. Skulle vi lave en lækker middag med forret, hovedret og dessert? Og fordele retterne imellem os. Nej, det havde ingen af os umiddelbart lyst til

Skulle vi bestille en af de mange annoncerede nytårsmenu'er udefra og få den leveret?
Det gik vi også væk fra. Vi vil alligevel ikke sidde og snakke og nyde maden i timevis. Det er en aften med 3 små børn og Christians storbror på snart 8, så valget er faldet på en lækker hjemmelavet lasagne. Så er det ligesom ikke så bindende for børnene at blive siddende ved bordet, og vi andre kan gå til og fra og mægle, hvis der opstår kontroverser.
Jeg står for en råkost salat.

Mine venner fra København er på nytårskursus på Højskolen Østersøen, hvor vi var sammen i 2011/12. De har været der to gange siden. Hvis mine børn havde haft andre planer, der ikke inkluderer mig, så ville jeg slutte mig til Anita og Erik i Aabenraa. Det er en hyggelig, sjov og spændende måde at fejre nytår på.
Meeen, familien er nr. 1.

Aarhus-glimt.

Jeg var i Regnbuen i går. På toppen af Aros.

Her et kig gennem den grønne farve ned på Aarhus Snow Park.

Den har ikke været nogen succes, læste jeg i avisen.

Snekanonerne er fjernet, og der er tilpas frostgrader til at sneen bliver liggende. Det er gratis at bruge anlægget nu de sidste dage.

Det var rigtig koldt at gå i Regnbuen i går. Vinduespartierne mod øst var frosne, så man måtte lægge en varm hånd på for at kigge ud.




De sørgelige rester af Snowpark ser ikke så indbydende ud.



Billedet her er taget fra Rådhustårnet en dag i marts.

Da blomstrede de mange krokus på plænen omkring rådhuset.
Dejligt at tænke på, at det ser sådan ud om 3 mdr.

Smuk 2. juledag.

Vintervejret har vist sig fra sin smukkeste side i dag og indbudt til gå-tur.
Her fra Lillesø lige i nærheden.

Julesneen kom i dag.

Stor overraskelse da jeg kiggede ud af vinduet i morges.
Selv om jeg følger med i vejrudsigter, så hører jeg ikke ordentligt efter. Jeg havde i hvert fald ikke opfattet, at det ville sne i løbet af natten.
Der lå det smukkeste lag sne. Det gør noget godt for mit humør, når de mørke regnvejrsdage afløses af den hvide sne.
Mattias og hans forældre kom på besøg.
Han synes, sneen skal fyldes i bæreposer.

I går aftes var stille og rolig og meget hyggelig. Christians julegaver blev afviklet i løbet af dagen, vi fik ris a la mande  til eftermiddagskaffen, han fik sin pasta-yndlingsret (bryder sig ikke om andesteg) og han kom tidligt i seng som sædvanligt.
Vi voksne spiste sen julemiddag, da børnene var kommet i seng. Sovsen var, som den skulle være. Det er sjældent, vi spiser sovs, så den ene gang om året skal den bare 'sidde i skabet'. Det er lige før, jeg føler et vist forventningspres. ;-)

Julesjov inden sengetid.

Glædelig jul.

Rigtig glædelig jul til jer der læser med.