Fra hovedstaden.

Storebæltbroens flotte konstruktioner forsvandt næsten i tågerne igår formiddags på vej til København.
Da vi kom frem, var der solskin i staden.

Kulisserne til Folketeatrets opsætning af 'Indenfor Murene' er ganske enkle. Men forestillingen er spækket med store skuespillere, der yder stjernepræstationer.

Ingrid kigger på den imponerende store plakat i foyeren.

I teatret var det tydeligvis det modne publikum, der var i overtal.

På sushi-restauranten var vi de eneste gamle ved running sushi. Den slags mad har uden tvivl mest appel til unge.
Den smagte rigtig godt.

Billede fra running sushi i Budapest i april sidste år. Christian nød det.

Vi skal først med toget hjem ved 17 tiden, så der er tid til at udforske lidt mere af København.

Krokustid.

Det flotte solskinsvejr lige fra morgenstunden, inviterede til en gå-tur til mit favorit-krokus-sted i Aarhus.
Rådhusparken er et farverigt blomsterflor lige nu. Påskeliljerne står med store knopper og vil snart bidrage med den gule farve.
Men det stærke solskin er ikke ideelt fotovejr.
Som om det er noget at klage over.

På vejen kom jeg forbi det pyntede træ på hjørnet af Hendrik (ikke forfatteren - konsulen) Pontoppidansgade og Odensegade.
Jeg kan se, at pynten er lavet af tyl.

Jeg tror, jeg ville få det flotteste billede, hvis jeg lagde mig ned på ryggen.

Men det ville da se lige lovlig dramatisk ud.









I Skanseparken er der en meget dejlig legeplads, og der var allerede mange små børn med forældre eller bedsteforældre.
Indgangen til legepladsen er ret flot.
Her dog fotograferet, da jeg gik ud.

Sidste år var jeg oppe i tårnet i Rådhuset d. 15. marts.

Jeg skal til København et par dage.
Måske kommer der er rapport ...
Måske ikke.
For længe siden er der købt billetter til  "Indenfor Murene".

Rapport fra en begynder ...

Onsdag aften er svømmeaften.

I aften har jeg lavet flydeøvelser i den dybe ende af bassinet.



Jeg har svømmet hele bassinlængden  to gange!!

Og den halve længde flere gange.

Begejstringen vil ingen ende tage.







Jeg opdagede boblebadet i aften. Sad i det meget varme vand og fik kraftig vandmassage i fem min. Skønt.
Efter det afsluttende brusebad er det dejligt at tørre sig i den varme sauna.

Da jeg var klædt på og på vej ud, kom den ene af instruktørerne hen til mig og sagde, at nogen havde sagt, at jeg havde fotograferet. Det må man ikke.
Jeg havde ikke set forbudsskilte. Kun henne ved boblebadet, hvor der var en tavle med information om, hvordan man skal gebærde sig der.
Jeg havde ikke fotograferet mennesker. Men et fotoapparat i omklædningsrum og svømmehal skaber usikkerhed.
Det er fair nok.
Jeg synes bare, det er underligt, at den person, der har lagt mærke til det, ikke lige råbte "hej, det må du ikke".
Så var den potte ude.
I stedet virker det sådan lidt sladderhank-agtigt, at det skal gå gennem instruktøren.
Vi er en flok voksne mennesker.

Nå, det hører til bagateller.

Om is og spil og sko ...

Sådan kan man også markere foråret:

Paradis-is åbnede sæsonen med at byde på gratis is i går.
Køen var uendelig lang ned ad Bruunsgade.
Jeg er ikke god til at stå i kø, så jeg kunne aldrig drømme om at stille op der.

Jeg har venner, der elsker spil, brædtspil og kort og sådan noget. Jeg er ikke den store spillefugl, men jeg synes, det er hyggeligt, når vi sidder der efter en god middag og spiller.
I fredags var det Mexican Train.
Jeg havde aldrig hørt om det, men det var rigtig sjovt.

Når mine børnebørn bliver større, så vil jeg gi den gas med spil og prøve at udkonkurrere spillene på Ipad.

Christian og jeg er begyndt. Det er med en terning og nogle figurer, vi flytter.
Han bestemmer reglerne. Hans figurer er de gode. Mine er de onde, som bliver fanget, og 1 bliver sat i fængsel, hver gang han har kastet terningen.
Sådan et spil er hurtigt overstået.
I onsdags kom jeg til at fange en af hans figurer. Det skulle jeg aldrig have gjort. Han græd og var helt utrøstelig i lang tid.
Vi holder os til hans regler.

Jeg har været på besøg fem gange i to skobutikker her i weekenden. Henrik skulle have et par sko, og han kan ikke selv komme ud at prøve.

Det endte med at blive denne her Eccomodel, som er let at få af. Det er nemlig en vigtig detalje.

Mon ikke der er basis for at lave sådan en
jeg-kommer-hjem-til-dig-med-sko-i-udvalg-forretning?
Der skulle en stor bil til for at få plads til mange sko.
Nej, det vil nok ikke blive en god forretning.

Februar, du er ikke rar ...

I går til kor havde vi en sjov lille sang til opvarmning.
Nu triller den rundt i mine tanker med sin bossa-nova-agtige rytme og finurlige melodi.

Februar, du er ikke rar.
Du skal ikke bli' savnet.
Kulde og mørke og snesjask.
Kun lidt te-pjask
holder os endnu i li-i-i-ve.
Blues for forår.
Sig mig dog - hvornår
får vi en rigtig St. Hans blues.

Helt umulig synes jeg dog ikke februar er.

Bl.a. fordi der er så mange erantis og vintergækker i haven.

På gaden ...

Da jeg gik gennem Nygade i går, måtte jeg stå stille for at se, hvad de mange blomster, lys og kort betød.

Det viste sig, at den unge mand, der havde boet i lejligheden ovenpå var død, idet han havde taget sit eget liv.

Udfra tekster på kortene kunne jeg se, det var unge mennesker, der havde skrevet.

Jeg ved ingenting om den unge mand, så mine betragtninger er kun gætterier.

Jeg gætter på, han har været psykisk syg?

Måske har kammerater og venner ikke vidst, at han ikke magtede at leve?

Måske har han ikke kunnet mærke, at kammeraterne ville ham?

De unge mennesker stiller nok sig selv og hinanden mange spørgsmål.

Måske bebrejder de sig selv?

Den hårde kendsgerning er, at ved alvorlig psykisk sygdom, kan kærlighed og omsorg ikke standse den proces, der fører til selvmord.

Han har sikkert også forældre, der sidder tilbage med stor sorg.

Det er vanskeligt at være efterladte til én, der vælger livet fra.

Jeg synes, det er en smuk gestus at lægge blomster og kort for at ære og mindes. Efterhånden er det blevet mere almindeligt her i Danmark også.

Jeg husker dengang prinsesse Diana døde. I august 1997. Hvordan vi i fjernsynet så bjerge af blomster udenfor Kensington Palace. Det var nyt for mig med sådan en markering.

Da Henrik og jeg var i London i april det følgende år, var det tydeligt, at der havde været mange mennesker i Kensington Garden de seneste måneder. Græsset var fuldstændig slidt af på et stort område foran slottet. Der blev stadig lagt blomster foran slottet og i den smukke port, der fører ind til slottet. 

Børnebørn - og voksensvømning.

Mens Mattias' mor var hos tandlæge, var han en times tid hos mig. Han er stadig i en alder, hvor koncentrationen ikke holder til langvarige sysler.
Men at klemme lim ud af tuben og sætte et udklippet billede fast på et stykke papir, det var ret spændende. Udklip efter udklip fik et godt lag lim, og billederne blev limet oven på hinanden i en stak. Her gjaldt det mere om proces end produkt.
Min værktøjskasse kan også fængsle ham i rimelig lang tid. Så bliver der slået søm i et godt stykke træ, jeg har til formålet.
Da hans mor kom tilbage, stillede hun an til frokost, mens jeg hentede Christian, og de to fætre havde en times tid sammen.

Her i aften har jeg været til svømmeundervisning.

Efter Gerlev, troede jeg nærmest ikke, der var andre, der kunne lære mig at svømme.

Men jeg er blevet klogere ...
Især den ene af de to instruktører er rigtig dygtig.
Han gør som på Gerlev: bygger øvelserne langsomt og gradueret op.

Den mest udfordrende øvelse for mig i aften, var liggende på en madras i vandet, og derfra blive vippet af. Det er sådan en ude-af-kontrol-oplevelse, hvor man nemt kan komme til at sluge en masse vand. Forud var gået mange øvelser under vandet (hvor jeg kunne bunde - det kunne jeg også, hvor madrassen lå). Tilslut svømmede jeg hele bassinlængden. På et tidspunkt slugte jeg vand, men jeg bevarede roen, så det var stort!

Når jeg ser de halvstore børn, der er i bassinet, før vi kommer til, så glæder jeg mig på deres vegne over, at de tidligt får så store færdigheder i at begå sig i vandet.
Men jeg glæder mig også over de muligheder, jeg har så sent i livet.