Skoven i dag.

Skoven i dag.

Mens jeg ventede på min bademakker. Hyggeligt med sådan én.

Rullinger i mit køkken

Det var først nu her til aften i et indslag i tv midtvest, jeg opdagede, at rullinger er et landsdækkende fænomen og et stort hit for tiden
Jeg havde gemt to papruller fra toiletpapir og en fra køkkenpapir og tænkte, at det måske kunne bruges til noget.
Da Chr. var her i går og så paprullerne, blev han straks optaget af muligheden for at lave rullinger.

Han bestemte, at det skulle være et lille band. To musikere og en sanger.

Først i dag forstår jeg, han har inspirationen fra børneprogrammet Ramasjang.

Ramasjang har inviteret de små til at lave toiletrulledukker som popstjerner og sende dem ind til programmet for at medvirke i Mini MGP for rullinger.

Mini MGP begyndte vist allerede i fredags og fortsætter de næste 6-7 uger.
På Ramasjang har de modtaget flere hundrede rullinger dagligt.

Således opdateret forstår jeg nu bedre Christians begejstring for rullinger.  ;-)

Det er så typisk ...

Siden min bil var på værksted for et par måneder siden og fik ordnet noget med bremserne, har den med meget uregelmæssige men hyppige mellemrum fået en lyd, der lyder som gammelt jern, der gnider mod noget. På værkstedet mener de, det er noget fugt.
I mit nabolag bor der en mand, der har forstand på biler. Han tilbød at køre med på en lille tur, for som han sagde, så ville han straks kunne identificere, hvad lyden skyldes.
Det blev her i formiddags. Og hvad skete?? Ingen verdens ting! Ikke en lyd!
Er det ikke typisk? I går var lyden der flere gange, så det ...

Billedet er fra i går, hvor vejret var så fint.

Det er altid lidt spændende, hvem og hvor mange, jeg møder ude ved søen, idet jeg helst ikke bader alene.

I dag var jeg i vandet for fjerde dag i rap.
Jeg mødte en kvinde, som spurgte, om vi skulle lave et par hverdagsaftaler i ugens løb.
Det er jeg meget interesseret i, så vi fandt ud af, at tirsdag og fredag kl 10 passede os begge. Det er jeg meget tilfreds med.
Min skuffelse over at bilen ikke gav lyd, blev vendt til glæde over udsigten til en bademakker.

Jeg har lavet min tredje kraut i dag. Fermentering. Jeg har brugt en vejledning/opskrift fra Årstiderne.

Her har jeg brugt hvidkål, rødløg og æble.
Da det hele var snittet og lagt i skålen, var den fuld til randen.

Efter grundig æltning med salt, forsvinder væsken ud af kålen og hele blandingen fylder ikke ret meget.

Det hele presses godt ned i et glas. Der skal være så meget væde, at det ligger som et spejl øverst.

Efter et par uger er gæringsprocessen så langt fremme, at man kan begynde at spise af den.
I Årstidernes opskrift står der ganske vist, at det skal gære i fire uger.
Det har jeg ikke ventet på de andre gange.
Måske skal jeg prøve det denne her gang for at se, om det så smager anderledes.

Min råkostsalat her om vinteren består af hvidkål eller spidskål som grundelement. Jeg tilsætter forskellige andre af årstidens grønsager og blander en spiseskefuld sauerkraut i og topper med valnødder eller saltede peanuts. Dressing gør jeg ikke så meget ud af i det daglige. Jeg hælder en god olie over og lidt eddike.
Det værste ved at fermentere grønsager er, at der skal lægges så mange kræfter i at ælte og vride.
Og hvorfor gider jeg det?
Fordi det er sjovt at prøve noget nyt. ;-)

Der er ikke noget nyt i det ...

Når man alligevel bliver våd, så er det sådan set lige meget, at det regner.
Det var vi enige om - vi der var på badebroen i dag i regnvejr.

Jeg har kun badet en gang i denne her uge. Og en gang i sidste uge.

Jeg ved ikke, hvorfor det er lidt svært for mig at komme afsted. Det føles ligeså opkvikkende og friskt som altid.
Men nyhedens interesse er der selvfølgelig ikke.
Jeg tænkte alligevel i dag, at jeg vil derud igen i morgen.

Og det er ikke vejret, der afgør det.



I sidste uge var der ungersvende på badebroen. Jeg tror, de var nybegyndere. Det var vist lidt svært for dem.

Efterårsferie.

Der stod gøgleri på programmet første dag i efterårferien.
Biblioteket bød på en forestilling med Det flyvende kuffertcirkus.

Efter ca en halv times opvisning, hvor også nogle af børnene blev inddraget, var der mulighed for at prøve selv.

Gøgler Søren var vældig dygtig til at få fejl til at se ud, som om det var sådan, det skulle være.

Vi blev hele tiden i tvivl om, hvorvidt 'fejl' var med vilje, eller det virkelig gik galt for ham.
En strategi der fremkaldte latter og klapsalver hos børnene.

Da vi fik mulighed for at prøve rekvisitterne i de mange kufferter, opdagede vi, at det der så så let ud, i virkeligheden var meget svært.

Det var ikke til at tro, at det skulle være så svært, da vi sad og så, hvordan Søren gjorde det.

Om gamle batterier ...

Ugen, der er gået, har været fyldt med forskellige travle gøremål.
Og så er det, jeg kan mærke, at et gammelt batteri ikke holder i så lang tid som et nyt. Det er også meget længe om at lade op.
F.eks. præsterede jeg 'at lade op' i 10 timer en nat. Det var jo fantastisk dejligt at kunne sove så længe, når nu jeg var blevet så helt urimelig træt.

Jeg har haft besøg af Mattias og hans mor i dag. Mattias hjalp med at klippe staudetoppe, mens hans mor løb en tur.
Efter lidt fælles udstrækning, kørte de den fuldt læssede trillebør op til kompostpladsen, og han fik en køretur tilbage. Det var så dejligt med noget hjælp.

Jeg er i gang med at læse Linn Ullmanns bog, De Urolige.
Det er en roman om en far, en mor og et barn. De har ikke navne i romanen, men far og mor er Ingmar Bergman og Liv Ullmann.
Jeg tænker på, at berømmelse er en flygtig ting. Der er sikkert mange unge mennesker, der ikke ved, hvem de er. Den store filmmager, der greb om alles hjerter med serien 'Scener fra et ægteskab' i 1973, hvor Liv Ullmann og Erland Josephson var hovedpersonerne. Han skabte mange andre film, tv-serier og teaterforestillinger. Og Liv Ullmann havde en hovedrolle i mange af dem. Men nu er de vel næsten glemt?
Far og datter havde en plan om, at de skulle dokumentere aldringen, en bog de to skulle lave sammen.
Men da de endelig kommer i gang, har aldringen så meget fat i ham, at projektet ikke kan genneføres som de havde tænkt.

Linn Ullmann har flere bøger bag sig. Den seneste her bliver af anmeldere udråbt som et mesterværk, og den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.
Bag på bogen står der, at romanen handler om et barn, som ikke kan vente med at blive voksen, og forældre som helst vil være børn, om minder og glemsel og de mange historier, der udgør et liv.
Jeg synes, den er fantastisk godt skrevet.

En af de sætninger i bogen, der passede på mig, da jeg var træt og havde ondt i ryggen her i ugens løb, lyder sådan:
"Jeg synes, aldringen er et hårdt, tungt, uglamourøst arbejde med meget lange arbejdstider."

Tidsoptimist.

Jeg kørte min datter til flyveren i Karup i går morges.
Vi nåede det liiige.

Jeg stod lidt og kiggede.
Pludselig kom en ung mand hæsblæsende.
Han snakkede med personalet ved tjek-ind-båndet, og det så ud, som om han blev gjort klar til at gå ud.

Men han vendte brat rundt og råbte til den unge kvinde med det lille barn på armen "Jeg kommer ikke med."

Det må bare være så ærgerligt.

Måske hørte familien til Tidsoptimisterne - de der tror, der er god tid. I modsætning til Tidsrealisterne. Jeg læste en artikel om det.
Hvis man nu er en tidsoptimist, så er det ikke rart at få at vide "Du kommer altid for sent." Det er meget bedre med "Du er også sådan en tidsoptimist."
Karup Lufthavn får snart navneforandring. Det er besluttet, at den skal hedde Midtjyllands Lufthavn.
Med en beliggenhed mellem Herning og Viborg er den kvalificeret til navnet.
Og det nye navn vil sikkert tiltrække flere kunder. Mange ved nok ikke, hvor Karup ligger.
Det er et dejligt sted at starte sin rejse. God plads i cafeen og ingen lange køer.
Måske bliver der en anden passagertæthed med det nye navn.

Det er gået hurtigere med at få det gamle navn streget ud, end med at få det nye op.