lørdag, juni 23, 2018

Nye kartofler?

I går kiggede vi til kartoflerne i kartoffelspanden.
Det er mit første forsøg på at dyrke kartofler på den måde. Christian var med, da vi i begyndelsen af maj puttede dem i. Nu var spændende, hvad der gemte sig i jorden.

De er for små endnu.
Jeg mener også at kunne huske, at planten skal blomstre, og det gør den ikke. Engang var uge 42 - efterårsferien - den store kartoffeloptagningstid. Så længe venter vi ikke med at kigge til dem igen.

fredag, juni 22, 2018

Hvordan sætter man fireoghalvfjerds lys på en kage?

Jeg havde fødselsdag i går. Det var derfor spørgsmålet overhovedet dukkede op :-)

Dagen sluttede med, at jeg spiste pizza og kage hos  Christian- og Johannefamilien.

Det er et svimlende højt tal for en syvårig at tænke syv gange ti. Og dertil lægge fire.
Fireoghalvfjerds. Så mange gange har jeg haft fødselsdag :-)
Det er faktisk også svimlende for mig at tænke på.

Mange siger, at alder kun er et tal. At tallet ikke betyder noget.
Jeg kan følge den tanke et stykke af vejen. Men jo højere tallet bliver, jo større risiko for at blive syg, og på den måde betyder tallet noget.
At man hurtigere bliver træt og er længere om at restituere, er en kendsgerning.

Vi løste talproblemet med at tage de først fire cifre. Altså fire lys på kagen :-)


Allerede da min yngste datter tog 2018 kalenderen i brug, sagde hun, at hun plottede en fridag ind på min fødselsdag. Det har jeg glædet mig over siden.

Min ældste datter sluttede sig til, og sammen kom de og hentede mig for at køre til Aarhus.
Der havde været tale om et besøg i Perch's Thehandel, og det blev der, vi hyggede os et par timer.




 Jeg synes ikke, det sted er så eksklusivt, som hjemmesiden lægger op til.
Der er et meget stort te-menukort og god betjening, når det handler om at vælge te. Vi valgte hver sin te og fik tre små hvide tekander.
Der var ikke gjort så meget ud af anretningen af vores scones med clotted cream. En hvid tallerken til scones og meget små skåle til syltetøj, lemond curd og flødeskum.
Da vi spurgte efter clotted cream (som annonceret på menukortet) kom det også på bordet.
Vi var selvfølgelig ikke i Storbritannien, men alligevel. Vi savnede noget, der lignede engelske tekander og kopper :-) Jeg købte 100 g af den Irske Morgente med hjem. Den er rigtig god. Betjeningen var overdreven i brug af De og Deres :-) Ikke ofte man bliver mødt med den tiltale.
Jeg ved ikke, hvem der er publikum der. Vi var der tidligt, så der var ingen gymnasieelever eller studerende. Jeg tvivler også på, de kommer senere på dagen. Der er noget altmodisch over stedet.
Men vi havde det hyggeligt, og jeg var virkelig glad for døtrenes initiativ.

onsdag, juni 20, 2018

Mit hakkejern.

Søren Ryge havde en klumme i Politiken i lørdags om hakkejernet. I hans optik det vigtigste redskab i haven.
Jeg er enig med ham. For mig er det et uundværligt redskab, og jeg er god til at bruge det. Allerede da jeg var barn, var det en del af sommerarbejdet at hakke roer. Række op og række ned. Det forekommer mig, at det altid var meget varmt, når vi gik der.
Billedet er fra 1968 fra en bog om landbruget i gamle dage. Jeg kender ikke de mennesker, men sådan så det ud + et par børn på min barndoms roemarker i 1950erne.
Min lillebror blev født i december, det år, jeg sommeren efter fyldte syv.
Da jeg en dag skulle passe den lille halvt år gamle baby, ville jeg give ham noget rigtig lækkert.
Det var efter min mening det inderste af en moden tomat, som jeg gav ham med en teske.
Da min mor hørte om det, blev hun meget oprevet. Men han blev ikke syg af det, og derefter blev historien fortalt til nabokonerne under stor morskab.
Det var ikke særlig sjovt for mig at blive til grin og underholdning.
I dag vil det aldrig forekomme at lade en syvårig passe en lille baby. Det var ikke usædvanligt dengang.

Da min far døde i 1970 ophørte landbruget for min mor. Hun forpagtede jorden ud, og roehakkerne stod ubrugte i laden. Ikke helt ubrugte, for de var også et vigtigt haveredskab for hende.
Min mor flyttede på plejehjem i 2001, og én af de ting, jeg tog med mig var et hakkejern.
Jeg har siden brugt det i min have. Indtil for nylig. Det bar præg af, at det var gammelt, men det fungerede godt.
En dag for en måneds tid siden opdagede jeg, det var væk. Jeg sætter ikke altid rive, spade og hakkejern i kælderen efter brug. Det står tit på terrassen.
Jeg ledte inde og ude. Kunne jeg have anbragt det et eller andet mystisk sted uden at tænke over det?
Jeg spurgte mine naboer, om de havde set det? Men nej. Jeg undrer mig stadig over, om nogen har snuppet det?? Sådan et gammelt redskab? Hvorfor så ikke også riven?
Jeg synes, det er meget mystisk.
Hvis det ikke var fordi, det har en slags affektionsværdi eller historie for mig, så er det jo ligemeget. Og det er det jo - altså ligemeget. Utroligt, det har overlevet så længe.
Min nabo, der flytter snart, har sagt, jeg kan overtage hendes.
For et par dage siden købte jeg en lille håndfuld solcellelamper, der var meget nedsat i JYSK. De lyser så fint i blommetræet, når det er mørkt.
Nu vil jeg helst tro det bedste om folk, men det er let at 'plukke' dem så tæt på vejen, som jeg bor.
Men mon ikke de bliver hængende?


tirsdag, juni 19, 2018

Nu skal der vist ikke koges mere suppe på det ben ...

Det er 'Folkemøde-benet,' jeg tænker på.
I oktober 2015 var frivilliggruppen på Silkeborg Bad på tur til Jens Galschiøts værksted (mit indlæg i linket)
Jens Galschiøt er en meget alsidig kunstner med et stort værksted i Odense. Han er mest kendt for sine politiske statements.
Han var også tilstede på Folkemødet med bl.a. den store fuckfinger, han har lavet for nylig.
Han havde også medbragt en seks-otte burkaer og arrangerede et par gange om dagen burka-løb. Folk kunne melde sig til at blive burka-løbere. De var nøgne under burkaen, og det var vist unge mennesker, der meldte sig til det. Jeg så bare lidt af det den ene dag. Man kunne ikke kalde det løb, for med de mange mennesker overalt, var det ikke muligt at løbe. Men det var en markering af det, for nyligt, vedtagne burka-forbud. Jeg synes, folk må gå klædt, som de vil. Og vi har jo maskeringsforbud i forvejen, så det er vel overflødigt.

Billedet her er udenfor Jens Galshciøts telt eller 'hovedkvarter.'

Da vi besøgte værkstedet for tre år siden, købte jeg en ring.
Ud af de mange fraklip i bronze, var der nogle kreative mennesker, der havde lavet ringe (der er mange frivillige på værkstedet)

Alle ringe var i sagens natur forskellige og kostede mellem 3 og 400 kr. Jeg synes, jeg fandt en rigtig pæn en.

Jeg fik et stort kram og blev omtalt som værende "én af mine forloveder," da Jens så min ring på Folkemødet.

Og sådan var der mange sjove indslag. Alting var ikke kun alvorlige politiske debatter.

Prins Joakim og prinsesse Marie var iøvrigt med samme fly hjem som mig.
Og Margrethe Vestager. Og Hans Engel. Og og og ...
Man ender med at blive starstruck :-)  ;-)

mandag, juni 18, 2018

En sidegevinst

På Folkemødet var der mulighed for, snart sagt, at få belyst hvilket som helst emne, man var optaget af.
Da jeg så Naturfredningsforeningens telt, kom jeg til at tænke på larven, som jeg ikke havde fået artsbestemt.
Billedet lå stadig på mit fotoapp., og jeg tænkte, at der måtte være en biolog eller lignende sådan et sted.
Det var der også. Han havde bare ikke larver og insekter som sit område. Men næste dag ville der være én.
Vi fandt dog ud af hjemme vha. Google, at det er en Lille Penselspinder. Den forvandler sig til en natsværmer på et tidspunkt og hører til sommerfuglefamilien.
Da jeg kiggede op fra min samtale med biologen, opdagede jeg, at Frank Erichsen aka Bonderøven, stod lige ved siden af og fulgte med. Han kendte heller ikke larven.
Det var noget af det rigtig sjove på Folkemødet, at man lige pludselig så eller kom i snak med den ene eller anden, som man ellers ser og hører i medierne.

Hov, jeg kom til at sætte gang i en opdatering, inden jeg var færdig med mit indlæg :-)

søndag, juni 17, 2018

Søndag ...

Mine, i går, frikadellespisende børnebørn blev afleveret i formiddags.
De skulle sove hos mig natten til i dag og havde ønsket sig frikadeller, kartofler og brun sovs. Det fik vi. Ingen problemer i den menu.
Det var straks mere problematisk, at Chr. vågnede kl 05. Det lykkedes at strække stå-op-tiden til 05.30. Men så måtte vi også i gang med dagen med havregrød.
Grunden til, det var svært for mig at vågne så tidligt, var, at jeg ikke kunne lægge en bog fra mig i går aftes.
Jeg er i gang med Bo Østerlunds interview-bog Modne Kvinder - Samtaler om livets patina.
24 kvinder fortæller om livet efter de 50.
Da jeg netop har oplevet Mette Bock på scenen på Folkemødet, havde jeg lyst til at læse hendes historie, som er en af de længste i bogen. Et meget bevægende livsforløb.
Jeg kunne heller ikke falde i søvn bagefter og sov i det hele taget lidt uroligt. Sådan er det med to små børn i mit soveværelse.
Så da børnene var afleveret, tog jeg mig en meget lang lur.

I eftermiddags var der en friluftskoncert i Indelukket med Prinsens Musikkorps. De havde Rasmus Bjerg med som solist.

Da jeg så filmen om John Mogensen
 for et par måneder siden med Rasmus Bjerg i hovedrollen, blev jeg fan :-) Så jeg ville ikke gå glip af anledningen til at se og høre ham.

Det var egentlig lidt koldt at sidde i skyggen på det tidspunkt, men jeg var heldig at komme lige til Your Are Always On My Mind og en John Mogensen-sang, jeg ikke kendte. Jeg gik glip af resten, fordi jeg frøs. Men jeg nåede at konstatere, at han stadig bærer på de 15 kg. han tog på for at fylde filmrollen ud. Måske med vilje fordi han har planlagt en John Mogensen-turne i 2019.
Indelukket er et perfekt sted til arrangementer om sommeren.

Der var også mange mennesker i dag.

På trods af formiddagslur er jeg stadig træt og har planer om at gå tidligt i seng.

lørdag, juni 16, 2018

Dagene før Folkemødet.

Jeg er glad for, jeg kom til Bornholm to dage før Folkemødet (det skyldtes udsolgte billetter), men det betød, at vi fik lidt bedre tid til at snakke og gøre andre ting.
Vi var bl.a. på Bornholms Kunstmuseum om tirsdagen.

Her lidt fotosjov. Min veninde vil ikke være med på billeder, der offentliggøres. Hendes mand er så tit eksponeret, så det er han ligeglad med.

I onsdags var der en stor begivenhed i Rønne, idet den nye campusbygning blev indviet af kronpris Frederik.
Jeg havde nogle timer på egen hånd, da mine venner var inviteret til åbningsceremonien.
Jeg benyttede tiden til at gå på det Kulturhistoriske Museum, der ligger i en gammel bygning, der oprindelig blev bygget som det første hospital på øen.

Mit billede er affotograferet fra en pjece.
Der var så mange interessante ting og historier i det hus.
Mest indtryk på mig gjorde samlingen og historien om de mere end 2000 små Guldgubber (billedet til venstre)

Og Bornholmerurets historie.
Om hvordan et hollandsk skib i 1744 med en ladning engelske  standure strandede ud for Bornholms kyst. Urene blev beskadiget og et par unge brødre hjalp med at reparere dem.
De fik så godt kendskab til urene, at de allerede året efter kunne præsentere det første Bornholmerur. Det havde kun en viser. I løbet af kort tid blev en stor forretning at bygge ure.

I går, på vej hjem fra Folkemødet, sluttede vi af med at spise en sen frokost på et røgeri i Hasle. Jeg fik saltede stege sild, der serveres med rugbrød, rødbedeterninger og sennep. En specialitet, som må prøves, men som ikke hører til mine livretter :-)

Og tilsidst et billede fra klippeøen og Folkemødets by, Allinge.