I 1920, da den blev indviet, var det for de mange, der ikke havde bademuligheder hjemme hvor de boede. Nu er det blevet en oplevelse at gå derhen i de museumsagtige omgivelser og nyde det hede dampbad. I dag var det kun for kvinder, og min nabo og jeg tilbragte en meget varm time der i eftermiddags.
Det var et rigtig kulturhus, Silkeborg kommune stod bag dengang i 1920. Det store hus indeholdt både bibliotek, museum og badeanstalt. Bibliotektet er moderniseret og udvidet, museet er flyttet, men badeanstalten ligger næsten uforandret. De to gavlfigurer symboliserer biblioteket og badeanstalten. Den ene sidder med en bog. Den anden med en krukke.
Det gamle ordensreglement hænger her endnu. Èn af reglerne lød sådan "Douche må i intet tilfælde tages mere end 1 et halvt minut"
Det første man bliver udstyret med er 2 håndklæder og en lille pose sæbespåner.
Man tager en håndfuld træuld.
Her står man med sit sæbevand i de hvide fade og sæber sig ind med træuld.
Badekarret bliver hele tiden tilført koldt vand, og den modige kan så gå fra det hede dampbad og ned i det kolde vand. Så modig er jeg ikke.
På væggene er der gamle skilte og billeder fra en svunden tid.
I omklædningsrummene er der hvilebrikse, hvis man har brug for at ligge lidt efter badet
Der er ingen servering af smoothies. Ingen tykke frottebadekåber at svøbe sig ind i mens man slapper af i bambusmøbler med bløde hynder.
Men der er hyggelig stemning. Man kan købe en kop kaffe eller en sodavand og nyde den på den hårde bænk. Og bagefter gå ud i novemberluften med den hummerrøde ansigtskulør og fornemmelsen af, at ens hud er blevet babyblød.
