lørdag, februar 18, 2017

Hovsa - en anden udsigt 15.30.

Ingen udsigt til den stille vej med den irriterende hvide bil i dag kl 15.30.

Min kære ældste datter hentede mig til en cafe-tur i dag. 
Målet var egentlig Den Go'e Fe , byens økologiske cafe med den hyggelige stemning og de meget gamle møbler, som må stamme fra min mormors tid. Men vi var for sent ude, så i stedet blev det Cafe Tværgade. Også et hyggeligt sted med en helt anden stemning.
For mig var det nærmest ligegyldigt, hvor vi var. Sådan en uforstyrret voksentid er guld værd. Tak for den, søde ven. Jeg elsker mine børnebørn højt og vil også gerne være sammen med dem.<3 nbsp="" p="">
Det var også utrolig dejligt at være udenfor mine hjemlige vægge.

Der er nogle, der har spurgt, hvordan jeg husker at fotografere kl 15.30? Det gør jeg, fordi jeg har stillet mit ur på telefonen. Hahaha. ;-)
Men det er jo lidt snyd, for kioskmanden i Brooklyn (min inspirationskilde) fotograferede det samme gadehjørne hver dag. Han forlod nok heller ikke sin kiosk i løbet af dagen, hvad jeg kommer til at gøre mere og mere, regner jeg med.

Jeg havde en god nat med Jack skinnen og mit knæ. Jeg tilskriver det, at jeg gennemførte skyggebelastning med to stokke i går. Nu har jeg gået mere i dag, så jeg er spændt på, om det hævner sig i nat.


fredag, februar 17, 2017

Kaffegæster med medbragt kage.

Nu skal jeg vist snart til at skrive noget andet?
Men det knæ fylder så meget, så det er blevet hovedpersonen. Jeg må støtte til smertegrænsen, hedder det. Jeg må også bare gå med en stok, hvis det ikke gør ondt.
Men når nu det gør ondt hele tiden? Både når jeg sidder og ligger. Der er sådan en 'basis-ondt'. Og hvor er så smertegrænsen?
I dag har jeg forsøgsvis prøvet at gå sådan, at jeg kun har 'basis-ondt', når jeg går. Så lægger jeg rigtig meget vægt på armene. Her til aften så gør det også ondt. Det er nok et udtryk for træthed.
Men jeg belastede for meget, da jeg gik til frisør og til bager, så nu bakker jeg lidt tilbage de næste dage.
Jeg har haft dejligt eftermiddagsbesøg.
Tak for lækker medbragt æblekage og hjemmebagte småkager, Ruth og Jørgen.
De er lige kommet hjem fra Rom, så jeg blev via deres billeder taget med dertil.

15.30 billede i dag:
Det vindue, jeg fotograferer fra, er ikke det vindue, jeg kigger mest ud af. Det ligger lidt for sig selv bag en væg, der er åbnet med en bue.
Efterhånden som jeg har fotograferet ud af det gennem mange, mange dage, så bliver jeg mere og mere irriteret på den hvide bil, der næsten altid holder der.
Mon ikke det er tegn på, at jeg er ved at udvikle en slags stue-kuller?

torsdag, februar 16, 2017

Aarrhhh ... det går så langsomt.

Aarhh, jeg synes, det går så langsomt med det ben. Jeg er kommet til en fase, hvor jeg er utålmodig og vil noget mere.
I går gik jeg hen til bageren, fordi jeg syntes, jeg fortjente en kage. Der er lidt længere end den afstand, jeg gik hen til frisøren i mandags. Men det var for langt. Jeg havde mere ondt og uro i knæet natten til i dag. Det er svært at finde niveauet. Jeg savner også min fys at sparre med. Men kagerne var gode.
I de første uger med denne her knæskade, magtede jeg kun at koncentrere mig om den dag, jeg var i. Nu tænker jeg mere frem. Mon jeg kan komme til Vorupør nogle dage i uge 9, da Chr. og hans familie er i sommerhus der?? (uge 10 skal skinnen af) Tidligt i forløbet troede jeg, at jeg ville kunne køre bil med skinnen på. Det er koblingsbenet, som kan bøjes 90 grader, så i princippet vil det kunne lade sig gøre. Jeg vil spørge, når jeg kommer til Viborg på mandag. Jeg tænker også på, om jeg kan få gang i noget ordentlig træning i uge 10?? Eller vil knæsmerterne bremse mig?
Jeg ved det godt, jeg kan ikke forudsige det - eller bekymre mig til det.

15.30 i dag er den hvide bil tilbage. Vejret har ændret sig til dis og tåge.

I går var der stadig lidt vintervejr.


tirsdag, februar 14, 2017

Vejret var det samme som i går ...

I går var der let frost og solskin. Det var der også i dag kl. 15.30.
Alligevel er lyset forskelligt. Eller er det?
Den hvide bil var væk i går og i dag. Måske er familien på vinterferie??
Det lille gule tæppe af erantis under syrenbusken begynder at være synligt nu.

mandag, februar 13, 2017

Anti-mode.


Hvad gør man, når ens ben bliver lukket ind i en skinne, der gør det næsten dobbelt så stort som det andet ben?


Jeg har fået syet en kile i buksebenet. Det er nogle gamle bukser, som jeg regnede med skulle være til havebrug.

Jeg synes ikke, det skæmmer så meget, så det gør noget.

Det meste af tiden har jeg brugt et par grove strømpebukser sammen med kjoler.

De strømpebukser har virkelig overrasket mig med at være så elastiske og samtidig så stærke.

I morgen er der tre uger tilbage med Jack skinnen!


Jeg tæller dagene og klipper et tal af målebåndet hver dag.
21 dage i morgen.

I eftermiddags gik jeg hen til en frisør her i nabolaget. Jeg plejer ikke at gå der, men det er indenfor min nuværende gangdistance.
Jeg er ikke blevet klippet i to mdr., og mit hår bliver så tjavset, så det var dejligt.













Dagens 15.30 billede.
Det har været en fin dag med let frost, solskin og blå himmel.

lørdag, februar 11, 2017

I sne står urt og busk i skjul ...


Jeg var ude i haven i dag og kigge på de tapre vintergækker og krokus, der titter op gennem sneen.

Det er sikkert godt, de har lidt snedyne omkring sig.
At de ikke står i bar frost.

Jeg gik en lille tur på vejen i det klare solskin ved middagstid.
Dejligt.




15.30 i dag:

fredag, februar 10, 2017

Nu med rød farve.

Min kære genbo synes, der skal farver på mit 15.30 billede, så hun stillede sig op i sin røde frakke  og var model.
Det er snyd at arrangere motivet, men lidt afveksling skal der sommetider til.
Jeg bliver hentet af min datter om lidt og glæder mig til at se andre vægge.