mandag, januar 16, 2017

Status.

I morgen er det en uge siden, jeg fik Jack skinnen monteret på mit ben.
I dag var jeg til kontrol og opfølgning på min knæskade.
Den skinne strammer helt utrolig meget, så det var en stor lettelse af få den af i nogle minutter, mens den blev reguleret og spændt, så knæet nu kan bøjes lidt mere. Jeg må også støtte lidt mere på benet.
Så det var to gode ting: lidt mere bøj og lidt mere belastning.

Hvad der ikke var så godt, var, at se mit lår. Den stramme manchet om låret har bevirket at musklerne allerede  er svundet meget. Hvor meget vil de så ikke svinde ind i løbet af de næste syv uger?
Og vil det være muligt at træne så gamle muskler op igen?
Det spurgte jeg om, og svaret er, at de ikke tidligere har behandlet så gamle patienter med Jack skinne. Den ældste var 59. Ellers er det unge mennesker, som typisk pådrager sig den skade under sport, og de har et stort potentiale for genoptræning.
Et overrevet korsbånd skal hurtigst muligt i gang med skinnen - senest efter 14 dage. I mit tilfælde gik der 19 dage. Jeg får heller ingen garanti for, at det vil vokse sammen, men man mener, det er værd at prøve. Men hvis det nu skader mere, end det gavner?
Det er sådan nogle spørgsmål, jeg tumler med.
Jeg vil gerne følge overlægens behandling, men hvis der ikke er dokumentation for, at den også er egnet til gamle patienter? Om en uge skal jeg til kontrol igen, så må vi tage det op igen.
Det er dejligt at kunne støtte lidt mere på benet. Det aflaster mine arme og skuldre, som er begyndt at blive ømme.

Jeg havde en meget underholdende snak med patienttransport-chaufføren. Jeg kunne høre på hans sprogtone, at hans 'modersmål' måtte være thy'sk. Og ganske rigtig. Han var 12 år yngre end mig, men vi havde mange fælles referencer. Thyboer i eksil har altid så meget at snakke om. ;-) Han havde kun boet i Viborg i fire år.

Her har været høj sol i dag. Jeg har nydt landskabet fra bilen til og fra Viborg, men jeg savner at komme ud og gå.
Jeg kiggede mine billeder igennem fra januar sidste år. D. 15. januar 2016 så der sådan ud ved Vestre kl 15.13 og vandet var 3 grader.

lørdag, januar 14, 2017

En glædesspreder.

Jeg mødte sådan et dejligt menneske en dag i lægens venteværelse.

Siden jeg kom til skade med mit ben, og ikke kan gå eller køre selv, er jeg blevet kørt med patienttransport. Der er en hel del ventetid forbundet med at være "kunde" der.
Min hjemtransport var berammet sådan, at der efter konsultationen var tre kvarters ventetid.
Jeg sagde til sekretæren, at jeg ville aflyse den transport og så bestille en taxa.

Næppe havde jeg udtalt ordene, før en ung mand rejste sig og sagde, at han kunne køre mig hjem.
Han ventede bare på lægens underskrift på et dokument.
Jeg blev både befippet og forbløffet, og hvor skulle han hen?
Han skulle ikke i min retning, men det betød ikke noget med en lille omvej.

Jeg takkede ja, og undervejs udvekslede vi benskade-erfaringer, og jeg spurgte ind til, hvem han var.
Jeg kunne jo se, han var meget udadvendt og venlig.
Min egen erfaring med at først blive henvist til røntgen 14 dage efter, skaden var sket, var ingen tid i forhold til hans oplevelser.
Han havde haft problemer med sit ene ben siden barndommen, og det viste sig, at han havde gået på et uopdaget og ubehandlet brud.
Nu var han blevet opereret og havde haft et langt genoptræningsforløb, og han var lykkelig for, at han kunne cykle. Han ville ikke kunne komme til at løbe.
Han var bare så sød! Han er lærer på en af skolerne her i byen. Heldige børn der har ham!
Og min dag fik tilført ekstra glæde.

Det fik mig til at tænke på et citat, jeg klippede ud af avisen for et par år siden.
K.E. Løgstrup:
"Med vores blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse.
Hvilken vidde og farve den andens verden får - for ham er jeg med til at bestemme med mine holdninger til ham.
Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig - og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. "

Ad knæ: Jeg har haft den bedste søvn sidste nat siden 22. december. Var kun vågen en enkelt gang og havde ikke brug for kamillete i termokanden eller panodil zapp. Dagen er også gået uden smertestillende. Dejligt.
Johanne og hendes far var her på et lille besøg, og da de gik ud, var der mange store snefnug i luften.



torsdag, januar 12, 2017

Mens jeg venter ...

Der har været mange nætter med smerter og uro i mit knæ de seneste tre uger. Generne har været værst om natten. Jeg har 'møbleret' rundt på puder, under, ved siden af og imellem. Jeg har lavet små øvelser og været oppe at stå. Jeg har haft kamillete i termokande og panodil zapp ved siden af sengen.
Jeg har også haft computeren med i seng.
En nat kom jeg forbi et tilbud fra Ole Henriksen. Mirage serum og Platinum Beaute ganske gratis. Kun udgifter til porto. Det skulle være den vildeste antirynke behandling.
"I love it," sagde han, og jeg blev forført der i nattens mulm og mørke. Jeg bestilte begge dele og opgav mine bankdata.
Straks blev jeg nervøs og tænkte, at det hele måske var en falsk reklame? Og jeg havde fået endnu en grund til ikke at kunne sove ;-) Skulle jeg spærre mit kort?
Men næste morgen havde jeg fået en mail, at min ordre var modtaget. Og der var heller ikke trukket et stort beløb fra min bank.
I går modtog jeg den lille pakke med posten.
Så mens jeg venter på, at mit knæ heler op, så forsvinder alle mine rynker ;-)

Jeg skal bare bruge de to produkter morgen og aften.

Emballagen fylder mest. Der er kun lidt indhold, som nok skal fungere som madding.
Hopper jeg på krogen?
Nej, jeg tror ikke rynker kan fjernes i min høje alder.
Måske kan yngre kvinder reducere eller forebygge rynker med den slags creme?


Når jeg kigger på min udskrift fra banken, er der noget, jeg ikke forstår.
Den 06.01. står der: Visakøb USD 6.00 ABMRKTG* Free Shop d. 03.01.
                                 Der en en lignende postering på USD 1.99 samme dag.
Jeg gætter på, det er portoen?

Den 09.01. står der: Visakøb USD 6.00 SM* Completehealtlif d. 04.01.
                                  Samme dag og samme tekst på USD 1.99

Men jeg forstod, at produktet var gratis? Hvis ikke, hvorfor er det så præcis samme beløb?
Jeg kiggede længe på ordet Completehealtlif?
Skulle der ikke være et h? Som i health?

Det er kun småting, men jeg vil gerne forstå det.

Hvad betyder det altsammen? Mine online køb har været her i DK., så jeg har ikke erfaring på det globale marked ;-)

Med hensyn til mit knæ, så gik det helt fint med Jack anden nat. Jeg sov først fire timer. Efter vand og panodil zapp sov jeg igen fire timer. Periodens bedste nat.
Men Jack strammer og min fod hæver. Jeg ligger på sofaen med benet højt og jeg har lavet venepumpeøvelser mange gange i dag og mange små gåture eller humpeture. Det er hårdt for armene.
Dagen går med telefonsamtaler, besøg, aviser, bøger, computer, tv. Alting foregår i slowmotion.
Jeg tror, jeg skal begynde at strikke igen?
Hvis jeg får tid?








onsdag, januar 11, 2017

Nu med Jack skinne.

Mit billede er fra 9. januar 2016. Den dag var der sne nok til en snemand, som dog allerede smeltede efter et par dage.
Der har ikke været sne endnu i år.
Og hvis der kommer sne, så kan jeg ikke komme ud og fotografere og hjælpe med bygge snemanden.

Jeg er låst fast indendørs med mit dårlige knæ.
I går var jeg i Viborg. Jeg fik skiftet Don Joy bandagen til en Jack skinne.

Det var ikke et behageligt skift. Jack er tung, og den er indstillet så den strammer meget.

Fordi mit bagerste korsbånd er revet over, vil mit underben falde ned i forhold til knæet. Jack kan indstilles så den presser mit skinneben op. På mandag skal jeg til kontrol, og skinnen skal strammes yderligere.

Bruddet på øverste del af skinnebenet ligger stabilt og på et område, der ikke er vægtbærende, så det passer sig selv.
Så hele øvelsen handler om at få mit skinneben til at holde den rigtig stilling og håbe på, at korsbåndet vokser sammen af sig selv.
Korsbåndet har potentiale til at vokse sammen, hvis behandlingen sættes i gang straks. Sådan er det bare ikke for mig. I går var det 19 dage siden, jeg kom til skade.
Det havde bare været så fedt, hvis vagtlægen havde sendt mig til røntgen den første dag.
Nu tæller tiden og planen fra i går.
I fire uger skal Jack være monteret på mit ben uafbrudt. Jeg må støtte så lidt, at jeg ikke ville mase et jordbær, hvis det lå under min fod. Det er ikke meget, men det er trods alt bedre end slet ingen støtte.
Fra uge fem må jeg tage Jack af og gå i bad siddende på en stol, men ellers bære den resten af tiden.
Fra uge ni må jeg tage Jack af, men sætte den på under træning og arbejde.
Fra uge 12 må jeg slutte med den. Til den tid er jeg måske så afhængig, at jeg ikke kan undvære den. Især hvis mit knæ er ustabilt.
Det er et langt perspektiv.
Overlægen sagde, jeg skulle anmelde skaden til min ulykkesforsikring, idet jeg sikkert får men efter det.
Jeg savner mit liv. Jeg plejer at være meget ude. Jeg vil gerne ud og se, hvad der gror og spirer i haven. Og se mine børnebørn. I morgen kommer min datter en lille tur med Chr og Johanne.

Nu vil jeg snart gå i seng og håbe, at natten bliver bedre end i går. Den første nat med Jack var ikke behagelig. Den strammede og gjorde ondt. I formiddags var min fod og mine tæer hævede, og jeg ringede til min kontaktperson for at høre, om det er normalt? Det er det.
Jeg gætter på, de første nætter er de værste.
Jeg må sikkert også gradvist støtte mere og mere, så jeg på den måde får mere mobilitet. Måske kan jeg snart komme udenfor?

mandag, januar 09, 2017

Mere forklaring ...

I dag fik jeg en forklaring, idet en ortopædkirurg ringede for at indkalde mig til samtale og behandlingsplan i morgen i Viborg.
Den korte forklaring er, at bruddet sidder på bagsiden af skinnebenet tæt på knæleddet, og det bagerste korsbånd er revet over.
Det havde jeg ikke lige set for mig. Men den fleksible Don Joy bandage skal udskiftes med en fast og permanent skinne i seks uger. Ingen belastning og ingen bad til det ben i den tid.
Jeg glæder mig til at høre mere detaljeret om det.

Mattias var her i går. Når vi ikke kan spille fodbold, kan vil læse et Anders And blad.  :-

søndag, januar 08, 2017

Der var alligevel et brud ...

I fredags tilbragte jeg 7 timer her i venteværelset på skadestuen.

Der er indført en smart ordning, som fungerer sådan, at ens egen læge sender en elektronisk henvisning til røntgen, og så kan man bare møde op. Ingen tidsaftale i forvejen.

Jeg mødte op fuld af optimisme, idet jeg hele tiden har fået det lidt bedre i mit knæ. Faktisk havde jeg overvejet at gå den korte afstand derhen. Men jeg tog en taxa, og tænkte at jeg kunne gå hjem.

Der var ikke særlig lang ventetid til røntgen. Men så skulle billedet selvfølgelig vurderes af en læge. Det var der til gengæld laaang ventetid på.
Da jeg ankom ved 10 tiden, var venteværelset stopfuldt, men jeg havde det hele for mig selv hen på eftermiddagen.
Lægen konkluderede, at knæet skulle skannes for at få et bedre overblik. Så var der ventetid igen. Skanningen tog kun få minutter. Ventetid igen. Billeder skulle vurderes.
Der var ingen radiologer i Silkeborg til at kigge på resultaterne, så billederne blev sendt elektronisk til Viborg. Det er jo også fint nok. Jeg fik bare det indtryk, at lægerne i Viborg havde nok at gøre med patienterne der. Eller sådan noget. I hvert fald var jeg i huset fra 10 til 17, inden jeg fik en ufuldstændig besked og kunne tage hjem.
Jeg så ingen læger i det forløb. Lægerne kommunikerer med en sygeplejerske, som giver besked videre til mig. Og beskeden var, at jeg havde et brud, og jeg måtte ikke støtte på benet. Jeg fik påmonteret en bandage, der holder benet næsten stift med kun 20 grader flex.
Jeg ville selvfølgelig gerne høre nogle detaljer, men det kunne sygeplejersken ikke give mig. Udover det er i øverste del af skinnebenet. Hun forklarede, at jeg ville få en plan og endelig forklaring efter en konference på mandag - i morgen. Måske ville jeg først blive ringet op på tirsdag.
Jeg er meget spændt på at høre, hvordan det egentlig står til med mit knæ. Jeg har selv arbejdet i mange år med ortopædkirurgiske patienter og trænet mange knæpatienter. Brud i tibiacondylen var langvarige og komplicerede og blev ofte sat sammen med skruer. Nu er det over 14 dage siden, jeg lavede det stunt. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at gøre noget operativt. Det giver ikke mening efter så lang tid, tænker jeg.
Nu er denne her Don Joy bandage en del af min påklædning nat og dag.
Jeg må tage den af og gå i bad.
Jeg er lykkelig for, at jeg ikke fik en gips på.

Men det er så absurd, at jeg ikke må støtte på benet.
Min tredje lægevagt-kontakt, som var telefonisk, gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle bruge benet. Så jeg øvede i at gå og i at bøje benet.
Jeg kunne bøje det 90 grader. Det må ikke bøjes. Kun de 20 gr. bandagen tillader.
Nu håber jeg bare, at jeg ikke har gjort skade ved at følge de instrukser.

Jeg har færre smerter, og det er fantastisk, for jeg har døjet meget.
Men jeg er virkelig på arbejde. Det er hårdt at gå med to krykker og kun må bruge det ene ben.
Jeg kan ikke foretage mig noget ud over at flytte mig selv, og det er selvfølgelig meget værd.
Mine børn og naboer har hjulpet mig og købt ind. I morgen vil jeg kontakte kommunen for at låne en kontorstol til køkkenet (hvis man kan) så jeg kan aflaste mit ben.
Og så må jeg jo tage det i den rækkefølge det kommer.

torsdag, januar 05, 2017

Og sådan går dagene ...

Det er da utroligt, så hurtigt dagene går, selv om jeg lever et meget stille liv og passer på mit knæ.

For nogle dage siden, var vi ude hos Mattias.
Jeg stod i soveværelset og kiggede ud på fodboldmålet og tænkte, at jeg burde have været klogere.

Men vi har haft det sjovt, mens vi spillede på mål.

Det er nok slut for mig at prøve at fange en bold med fødderne.

I dag er det 14 dage siden. Jeg synes selv, jeg har haft urimeligt ondt i det knæ. Men hvordan vurderer man det?

Det har været værst om natten. Efter et par timer, blev jeg vækket af smerter og måtte op og gå lidt, lave små øvelser, drikke te, lægge elastikforbindingen om og tage et par panodil zapp.

Jeg har været til konsultation hos min egen læge i dag. Han mente, i modsætning til de to skadestuelæger, der har set mit ben, at det ikke kan udelukkes, at jeg har et brud. I morgen skal jeg røntgenfotograferes. Jeg håber ikke - jeg tror ikke. Det er trods alt blevet bedre.
Mit knæ er ustabilt til siden. Det betyder at det indvendige ledbånd er skadet. Hvor meget, kan ikke ses på rgt. Behandlingen vil være styrketræning af musklerne omkring knæet, så de kan stabilisere leddet.
Jeg er ved at være lidt træt af det hele. Men jeg ved godt, det vil tage tid at blive mobil igen.
"Du går som en gammel kone", sagde lægen.

Min datter inviterede mig med i Ikea den 2. januar. Først var jeg lidt forbeholden, men da hun sagde, de havde kørestole derude, så var jeg klar.
Der var mange andre mennesker, der havde fået samme ide på den første hverdag i det nye år.

Men der var fint plads til at komme rundt med kørestolen. Jeg var dog godt tilfreds med at se den ene etage og tilbragte resten af tiden i cafeen, indtil min datter var færdig med sine ærinder.

Ikea har dygtige indretningsarkitekter, synes jeg.

Det ser ud til at mørke farver er på vej frem. På en enkelt væg f.eks. Der var tunge gardiner og bløde, store velourpuder og store grønne planter. Og gulvtæpper.
De hvide rum med lette, lyse møbler er i overtal,  men måske er vi på vej til noget klunketid som i 1890erne? Nok næppe som dengang.



Jeg har været til middag hos gode venner for et par dage siden. De bor på 3. sal.
Mange tror, det er svært at gå på trapper med to stokke. Men det er det ikke, hvis man har en god balance, gode arme (for de bærer vægt) og den rigtige teknik. Jeg er dog glad for, at jeg ikke bor på 3. sal.
Nej, jeg tror ikke, der kan være et brud i min underbensknogle. Men nu da mistanken er rejst, kan jeg ikke lade være med at tænke på det.
Jeg savner mine badeture og mine hente-børnebørn-dage. Jeg satser på, jeg vender tilbage. Måske ikke lige i næste uge ...