fredag, maj 25, 2018

Udstilling her og der.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad. Åbningstiden bliver delt mellem to vagter, og jeg havde den tidlige, som ikke er så tidligt endda, fordi stedet først åbner kl. 10. Men i de timer, jeg var der der, var der kun to gæster. TO!
Nu indbyder vejret ikke ligefrem til museumsbesøg, men alligevel.

Der er tre udstillinger (link til hjemmesiden)
De forskellige kunstnere har lavet masser af små billeder. Der er nok at kigge på, og jeg kedede mig ikke.









Anderledes var det på Skagen museum. Vi gik ikke i kø, men det var rimelig pænt besøgt.

Det er selvfølgelig også en anden kaliber.
Og nordmænd og svenskere kan forholdsvis let smutte forbi.
Det vidnede flere af gæsternes sprog om.

Der var børneaktiviteter som papir, farver og lego på første sal.
Men småbørn trives bedst udenfor i sol og vand.
Vi var der ikke så længe, men jeg var der alene i tirsdags, og det nød jeg meget.

For tiden er der en meget flot udstilling, der hedder MICHAEL ANKER og KVINDERNE fra SKAGEN.
Jeg har altid haft den opfattelse, at Michael Anker malede havet og fiskerne og det udendørs, mens Anna malede kvinderne og deres indedørs arbejde. Men nu fik jeg ændret den opfattelse.
Michael Anker har malet masser af kvindeportrætter og kvinder i arbejdssituationer.



Jeg maser for at få de to billeder til at sidde overfor hinanden, men det vil de ikke.

Det nederste billede er Anna Ancher i 1884. Med stramt korcet, som var den tid mode.
Billedet til højre er fra 1902. Det stramme tøj er afløst af en løstsiddende kjole.
Det blev anset for at være meget moderne og lidt vovet dengang.

Vi er så heldige nu, at vi kan gå i både løst og stramt, som det passer os, uden at nogen får ondt af det. Og hvis de gjorde, altså fik ondt, så ville vi være ligeglade.

torsdag, maj 24, 2018

En tidslomme.

Det var noget af en tidslomme at bo i Finns Bed & Breakfast.

Huset blev bygget i 1923 som sommerbolig for greve hofjægermester og kammerhere Christopher Knuth.
Der findes en udførlig beskrivelse af huset og de efterfølgende ejere. Jeg synes, det var spændende at læse om.
Knuth-familien residerede på Liliendahl gods ved Præstø.

I 1921 indtraf der en voldsom storm og mange af de store træer i skovene omkring Liliendal væltede.
Greven besluttede at sejle bjælkerne fra København til Skagen, hvor de blev brugt som byggemateriale til det norsk inspirerede bjælkehus på byggegrunden ved Sønderstrand. De følgende 20 år boede greven her om sommeren sammen med sin  veninde (som var kendt som massøse - ikke noget odiøst i det dengang). Grevinden kom aldrig til Skagen.
Greven døde i 1942, og familien solgte huset i Skagen. Efterfølgende havde huset fire forskellige ejere, indtil Finn købte det i 1992 og startede Finns hotelpension. I 1999 kom Palle til og de har siden dannet par både privat og arbejdsmæssigt.

Jeg læste om huset og ejerne, dengang Claus Dalby skrev blog. Og da jeg nu ikke ville have spoleret min nattesøvn af min egen indbildte fantasi en gang mere i sommerhuset, så ringede jeg for at høre, om der var et ledigt værelse for en nat.
Det var der, for pinsegæsterne var lige rejst.

Sådan så indgangsdøren ud til mit værelse. Alle værelser har navn efter tidligere ejere, ex grevens soveværelse, fiskeskipperens stue, overlægens værelse. Mit, det eneste enkeltværelse, hedder drengekammeret.

Der findes et fælles lille badeværelse. Vi opfordres til ikke at tage bad efter kl 22.
På samme måde må man ikke sidde i haven efter kl 22 (for ikke at forstyrre andre gæster og naboerne). Pejsestuen med bibliotek lukkes også på det tidspunkt, og der findes ikke fjernsyn.
Fred og ro er en slags overskrift over den stemning, der er i huset. Af samme grund er stedet heller ikke for børnefamilier.
(Min datter mener også, at det ville være alt for kedeligt :-) )



Når jeg klatrede op på stolen, havde jeg udsigt til  klitter og vand i det fjerne.
Kiggede jeg ligeud, var der en reol med forskelligt gammelt drengelegetøj og gamle bøger.

Jeg er glad for, jeg ikke skal kigge på så mange ting hver dag i mit soveværelse.
Siddende der, er det vigtigt ikke lige pludselig at rejse sig op. Især med mine korte ben er der for langt ned. :-)



Morgenmaden blev serveret som buffet. Der var hjemmelavet marmelade og snaps og kødpålæg fra slagter Munck. Og hvad der ellers er på et morgenbord.

Der var dækket op med navneskilt ved hver kuvert.
Vi var syv mennesker. Og selv om vi ikke kendte hinanden, var det hyggeligt.


















Søjlen i pejsestuen er en af de store træer, der væltede i stormen i 1921. Den var en del af nogle grantræer, der blev indført fra Tyskland i 1763.
Huset er fyldt med antikviteter, gamle møbler, malerier, fotografier og minder, der relaterer sig til Finns fortid i teaterverdenen. Der er også en del søfartsrelaterede ting, der er arvet.
Jeg bliver helt tummelumsk af de mange ting, fordi jeg ikke kan lade være med at kigge nærmere på det. Alle flader og vægge er dekorerede.
Finn og Palle er to aldrende herrer, der bidrager til stemningen med humor og venlig myndighed. De har for længe siden sat huset til salg.
Det var spændende og noget af et sansebombardement at bo der.

På vejen hjem besøgte jeg min veninde i Asaa. Hun har i mange år været el-kørestolsbruger og er for kort tid siden flyttet på plejehjem. Det var nyt og fint. Men meget småt. Hun klager ikke, men siger alligevel lidt vemodigt, at der var mange ting, hun ikke fik med. For mig var det lidt trist at se hende i de omgivelser, idet jeg tænker på, hvad hun tidligere har været omgivet af.
Men sådan er det: Der er en tid for alting.
Vi gik og kørte ned til Asaa havn, der har sin egen havfrue.

Jeg var hjemme ved 18 tiden i går. Træt, men med mange dejlige oplevelser i rygsækken.


tirsdag, maj 22, 2018

Mens vi venter på solnedgang og sengetid.

Solnedgangsscenarie i Gl. Skagen.
Først bliver der spist is fra solnedgangskiosken. Og så bliver der klappet, når solen går ned.

Jeg vil fortælle mere om Finns B&B, for det er sådan et specielt sted. Men lige nu kun en kort kommentar. Jeg har fået drengekammeret, som har en sjov stol, man bestiger ad en trappe for at komme op til det højtsiddende vindue og nyde udsigten. Jeg kan se, at trappen er utydelig på billedet.
Der er fælles toilet og bad for gæster på de fem værelser. Men man behøver ikke at bevæge sig ud af værelset, hvis man bliver trængende haha :-)
Nu vil jeg gå i seng og nyde lysguirlanden i min alkove.

Bytter sommerhus ud med B&B.

Efter tre, næsten fire dejlige solskinsdage her i sommerhuset, rejste min børnefamilie hjem til hverdagen igen i går
Jeg ved jo, det er lidt en udfordring for mig at sove alene i et sommerhus, men jeg ville blive her et par dage mere. Jeg sov også uden at høre lyde eller vågne, men jeg var rigtig længe om at komme i seng. Jeg blev ved med at trække tiden, så kl var omkring et - halv to. Jeg plejer at slukke lyset senest  kl. 24.
I morgen skal jeg besøge en veninde i Asaa. Men jeg har besluttet at flytte til en dejlig B&B, der ligger lige inde i byen den sidste nat. Sommerhuset her ligger i Gl.Skagen med stort græsareal udenfor og 15 min. gang til vandet, så det har været perfekt for børnene.



søndag, maj 20, 2018

Solvarme dage i Skagen.

Pinsedage i solen i Skagen.

Jeg har været undervejs siden i torsdags.


Jeg har besøgt to kusinefamilier i Østervrå. Vi har hygget os med snak og dejlig mad.

Jeg har nydt landskabet undervejs. Maj måned er så smuk her i det nordjyske - også her.

Pinsedagene bliver tilbragt sammen med børn og børnebørn i et lejet sommerhus i Skagen. Vi har været her før, da Chr var tre måneder gammel.

Det er et et godt gensyn, og vejret er helt exeptionelt varmt og sommmerligt. Vi nyder det.


















tirsdag, maj 15, 2018

En tidlig skøn morgen.

Min bil skulle være på værksted kl. syv i morges, og da vækkeuret ringede, tænkte jeg, at jeg ville gå i seng straks, når jeg kom hjem igen. Men jeg skal love for, jeg forandrede mening, da jeg kom ud.
Sikke en skøn morgen.
I stedet for at blive kørt helt hjem, blev jeg sat af på bakken, så jeg kunne nyde udsigten og gå en tur langs havnen.
Mens medarbejderen fra værkstedet kørte tilbage til sin arbejdsdag, kunne jeg nyde pensionistens privilegium:
At bestemme selv.











Hjejlen, den gamle hjuldamper, ligger i dag ved siden af roklubben.

Måske er den ikke i rutefart endnu?












På stien langs Gudenå er der fire figurer med tilknytning til den nordiske mytologi.
De opstod for seks år siden, da kommunen kunne konstatere, at 20 af de 250 år gamle ege-og bøgetræer var i så dårlig stand, at de var i fare for at vælte i stormvejr.
Fire af træerne var friske nok til at kunne omdannes til skulpturer.
Det var kunstneren Søren Brynjolf, der i 2014 skabte figurerne, der overordnet kaldes Sirenerne.

Den ene er Ran, der her ses i modlys.
Hun var havguden Ægirs kone og i sit net fangede hun sømænd, som hun holdt under vandet til de druknede.
Christian har haft om nordisk mytologi i skolen, og da vi gik forbi for nogle dage siden, snakkede vi om Ran. Han var sikke på, det ikke var Ran, for figuren er jo en havfrue. Ægir havde nemlig en bondegård på havbunden og en havfrue kunne jo ikke gå rundt der.
Logisk tænkning :-)
Sådan må det være, når man er syv år. Jeg opdagede i hvert fald, at det ikke giver mening at snakke om kunstneres frihed til at tolke myter. :-)
Jeg ved (takket være app på telefonen), at min gåtur blev på 3.163 skridt, svarende til to km.
Jeg kunne ikke have gået mange skridt mere. Ikke på grund af min knæskade, som stadig gør lidt ondt. Men jeg får ondt i lysken og forsiden af lårene på begge side.
Det ville være nærliggende at tænke hofteartrose, men jeg har god bevægelighed i hofterne, så lægen mener ikke, det kan være årsagen. Det ville jeg heller ikke selv tro, men heller ikke de forandringer, som ses på skanning af min lænd skulle give symptomer på den måde.
Jeg har intensiveret udspændingsøvelser for hofter og lænd. De gør virkelig ondt, de udspændingsøvelser. De hjælper ikke. Det, der er bedst, er, at jeg ikke går for meget. Det er svært at acceptere, for jeg vil gerne gå. Men på den anden side set, så hører det med at miste færdigheder, når man bliver gammel.
Jeg er heldig, jeg har en bil.
Og endnu mere heldig i dag og endnu mere pensionistpriviligeret, at en veninde kommer og henter mig. Vi kører ud på landet for at spise frokost på Svostrup kro.

søndag, maj 13, 2018

Blomster i buket og i haven.

Morsdagsblomster fra mine dejlige døtre.

Og skønne blomstrende frugttræer.