torsdag, september 29, 2016

Om opskrift og skovtur. Og irriterende blog/billedopsætning ...

Der ser drabeligt og blodigt ud, men det er bare rødbedesuppe, jeg har været i gang med.

Opskriften ligger HER hvis linket virker. Det helt tilbage fra 2010.
I dag ændrede jeg lidt, idet der også er en gulerod og en porre i. Men sådan er det med suppe. Det kommer sig ikke så nøje. Bortset fra, at når det nu er rødbedesuppe, så skal der være overvægt af rødbeder.
Jeg har haft min sidste vagt på Silkeborg Bad i denne sæson. Fra oktober begynder den kortere vinteråbningstid, og der er ikke brug for så mange til at gå vagt. Det passer mig godt.

Billedet her er af Societetsbygningen på Badet. Dengang der var Kurbad, var det her, der var spisesale, saloner, bibliotek, billiard og det store køkken i kælderen.
Nu bliver en del af bygningen brugt som børnehave af Silkeborg kommune.    
Nu driller programmet mig.
Jeg kan ikke sætte billederne ind i den rækkefølge, jeg vil.
Men det jeg vil vise, er legepladsen, i forbindelse med børnehaven. Kommunens børnehaver har åbne legepladser i weekender, og mine børn og børnebørn er tit på udflugt til en børnehavelegeplads. Sommetider deres egen kendte. Andre gange til fremmede børnehaver.
I søndags var jeg med på legepladsen ved Silkeborg Bad. Så har vi madpakker og vand med. Og kaffe og te i termokander til de voksne.
Det er spændende med en 'ny' legeplads.


 Udstillingen med skulptuer i parken er forbi. Her er det 'akrobaten' i et træ.
Nederst er Societetsbygningen, som jeg ville have placeret længere oppe!
(hvad betyder mon Societetsbygning?)

søndag, september 25, 2016

God-søndag-morgen.

Jeg bader oftest fra Østre Søbad, der ligger med parkeringsplads tæt på vejen.
I dag gik jeg til Vestre. Der er en lille gåtur gennem skoven på ca 10 min. ind til søbadet.
Denne her del af Almind sø er omkranset af skov, og her er mere stille.
Der var mange der var på løbetur. Også nogle der badede.

Andre var godt klædt på med huer, vanter og termotøj.
De kommer gående nederst til højre.
Det så meget kontrastfyldt ud, idet mange af de badede på Vestre er nøgne.





Vandet var tilsyneladende varmere i går, end det var 1. september.
Det var i hvert fald en fornøjelse at bade i dag.

Om lidt går jeg på legepladsen med te i termokanden og madpakke for at møde mine børn og
børnebørn.
God søndag

fredag, september 23, 2016

Solrige september.

Årrhhh man ...
Nogen har fjernet 'min' trappe og et stykke af badebroen ude ved Østre.
Jeg er sådan et vanedyr, der helst vil gå i vandet fra samme trappe.

Men det er bare en fiks ide. Der er stadig fem trapper og rigelig med bro at gå på.
Jeg gætter på, at bro og trappe er mørnet efter flittig brug og sikkert skal repareres.
Man kan næppe kalde det vinterbadning på en solrig septemberdag.
Det var det kolde gys at gå ned i vandet, og vinden var kold, men solen varmede.


Lis bød på drink i sin have sidst på eftermiddagen.
Det blev hurtigt for koldt, og vi måtte trække indenfor.
Men bortset fra det, så har vi haft en usædvanlig solrig eftersommer.

Eller første efterårsmåned.
For ifølge kalenderen er september den første efterårsmåned.

torsdag, september 22, 2016

Dengang i 1950'erne

Dengang i 1950'erne havde vi ikke bil derude på landet i det lille husmandssted.
Men der kom en rutebil forbi to gange om dagen.
(Billedet er lånt fra Lokalhistorisk Arkiv, Thisted kommune)
Jeg kender ikke personerne på billedet.

Rutebilen kørte fra Thisted over Vang, Vangså, Tvorup og tilbage til Thisted.
Vi var yderst sjældent i Thisted, der lå 17 km. væk.
Men når vi skulle med, så stod vi ikke derude på vejen og ventede. Der var en køreplan og et bestemt tidspunkt, rutebilen kom forbi vores hus, men det kunne nemt afvige.
Aftalen var, at når der stod en stol i vores indkørsel, betød det, at én skulle med og chaufføren
standsede og ventede, til vi kom ud.
Rutebilen fungerede også som avisbud. På eftermiddagsturen var der en bunke aviser med til de, der abonnerede på Thisted Amts Tidende. Chaufføren kastede avisen ud af bussen ved de respektive indkørsler. Vi havde i nogle år en schäferhund, der hed Bill. Den kunne gå ned til vejen og hente avisen. Den forventede så også en kage, når den kom og afleverede avisen. Det var især min bedstemor, der stod for det. Hun boede hos mine forældre de sidste 5-6 år af sit liv og døde i 1967.

Et meget yndet leg dengang var at samle på bilnumre. Vi satte os i vejkanten med en blyant og en lille notesbog og så noterede vi nummeret, når der kom en bil forbi. Der kom ikke mange biler den vej. Men der var status i at have mange numre i sin bog. Vi kendte som regel, de biler der kom forbi. Dengang kunne man ud fra nummerpladen se, hvilket amt bilen kom fra. Det var spændende, når der kom en bil fra et andet amt.
Det var iøvrigt en grusvej, der førte forbi vores hus. Jeg ved ikke, hvornår der blev asfalteret?
Jeg har tidligere skrevet om  DENGANG HER.

onsdag, september 21, 2016

Allerede julebøger ...

Der er ingen undskyldninger for at udskyde julegaverne til sidste øjeblik.


Det har jeg en tendens til at gøre, men i dag blev jeg mindet om, at der er 'kun' 3 måneder til jul.


Jeg gik forbi hylderne med børnebøger i dag, og her er nissebøgerne allerede lagt frem.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at være på forkant.
Tænk, hvis jeg fik købt julegaver flere måneder før jul??
Det ville være rart i december.
Men hvad skal jeg finde på???

Det bliver nok ikke bøgerne, der ligger her.





Senere på eftermiddagen ledsagede jeg ham her til svømning.


Det er leg, pjask og plask.
Det er skønt at blive fortrolig med vandet på den måde.

Man må ikke fotografere i svømmehallen. Jeg sneg mig til at tage et par billeder, når der ikke var andre børn i nærheden.




Det er ikke bare i vandet, der bliver lavet sjov. I omklædningen er der også sjove udfordringer.


tirsdag, september 20, 2016

Skru tiden tilbage - til 1950'erne.

Advarsel ... : et indlæg der handler om wc, das, lokum og sådan noget, dengang i 50'erne. ;-)

Jeg ser med stor interesse de udsendelser på DR1, hvor en 2016-byfamilie flytter tilbage til 1950'erne. Til et liv som husmandsfamilie.
Jeg var selv barn i 50'erne, og da jeg er født i 1944, kan jeg huske meget fra det årti, udsendelserne handler om.
Det er helt tydeligt for mig, at tilrettelæggerne ikke selv har levet i den tid. De har research'et og læst sig til den viden, de formidler videre til os tv-kiggere.
Der er så mange detaljer, der ikke passer. F. eks. får man slet ikke indtryk af, hvor omfattende  arbejdet var for en husmand dengang. Hele det projekt, der handler om at få gode afgrøder og sunde husdyr, så man var selvforsynende, er ikke en del af det. At forberede jorden, at så, at passe korn og roer, mens det vokser til, at høste, at bringe hjem i lade og i roekule var et kæmpearbejde, samtidig med at dyrene skulle passes hver dag.

Men nu skal mit indlæg ikke være en anmeldelse af tv-programmet, men det har sat gang i en masse erindringer, og jeg vil gerne fortælle mine børnebørn om, hvordan det var dengang, jeg var barn.
Det var et liv, der var milevidt fra det liv, de lever i dag.
Mattias på 4 år spurgte mig forleden, hvor jeg gik i børnehave? Han blev meget forbavset, da jeg svarede, at der ikke var nogen børnehave, der hvor jeg boede.

Nu var livet som husmand sikkert forskelligt, efter hvor i landet man boede. Men fælles var, at det var meget små landbrug med 5-6 tønder land. Set med nutidens øjne, var forholdene meget primitive. Det var før mekaniseringen slog igennem. Min far travede efter hesten og den relevante maskine (plov, såmaskine, harve, radrenser) og hvad de hed. Min bror kunne i en tidlig alder styre to heste og en plov.
Jeg er vokset op i Thy,  17 km. vest for Thisted.

Da jeg var i Eisenach i august, var vi inde i museet Bachhaus,  det hus, hvor J.S. Bach sandsynligvis boede i sin barndom. Han blev født i 1685. Jeg fotograferede familiens toilet, fordi jeg ville vise mine børnebørn, at sådan så det ud, da jeg var barn.
Hjemme hos os gik der en dør fra bryggerset ind til det lille rum, der var vores wc. Så løftede man låget (uden at kigge ned i den ulækre spand) og satte sig og gjorde det, man skulle.

Når man sad der, kiggede man på den dør, der førte ud i hestestalden, så det var et gennemgangsrum.

I tv-programmet står der et lille toilethus udenfor.
De kalder det das eller lokum.
Hjemme hos os hed det wc. Jeg har aldrig set sådan et lille udendørs toilethus på landet her i Danmark. På film har jeg set de små huse med hjerte på døren, men aldrig i virkeligheden.

Når faderen i tv skal tømme wc-spanden, så bærer han den ud på marken og graver et hul og tømmer indholdet deri.
Det virker helt forkert på mig. Ikke fordi jeg nogensinde så min far tømme wc-spanden, men han har selvfølgelig tømt den ude på møddingen, der lå bagved stalden. Det var jo der hønselorte og ditto fra køer og grise også endte.
Jeg har snakket med min bror og genoplivet vores toiletforhold for nylig, og vi var faktisk de eneste, der havde sådan et wc. I vores nabolag gik folk - børn og voksne ud i stalden og satte sig på hug bagved køerne.
Det var virkelig primitivt dengang. Og ikke særlig romantisk at genopfriske.
Omkring 1960 fik mine forældre bygget til stuehuset, og det resulterede bl.a. i et dejligt badeværelse.


mandag, september 19, 2016

En cafetur og en skovtur.

Man hører sommetider røster, der mener, at unges sociale relationer lider skade i den måde, og i det omfang de bruger internettet.
I dag sad jeg i nærheden af fire unge kvinder, som havde et sjovt og på alle måder aktivt samvær omkring kaffe, mobiltelefoner og samtale - såvidt jeg kunne bedømme ud fra latter og snak.
Ingen tvivl om, at mobilen var en integreret del af deres cafebesøg.
Og sådan tror jeg, det bliver ved med at være.

Da radioen blev introduceret, var der bekymring om, hvordan vi kunne administrere al den underholdning, musik og oplysning.
Samme bekymring gjorde sig gældende, da vi fik fjernsyn.
Det er jo gået godt.
Mon ikke også det går godt med internettet?

I går var vi på skovtur rundt om Slåen sø. For en fire-årig er skove og søer fulde af oplevelser og udfoldelser. Vi nød det allesammen.