onsdag, januar 17, 2018

Den tand, den tand ...

I går skrev jeg blogindlæg, mens tandlæge-bedøvelsen stadig virkede. Og da var jeg nok lidt optimistisk. Senere på dagen begyndte jeg at undre mig over, hvorfor jeg ikke bare kan få den rodbehandling og krone (betændelse eller ej) Nu.
Jeg havde meget ondt i tanden eller kæben og gik i seng med to Panodil i går aftes. Jeg sov i otte timer, så helt slemt kan det ikke have været.
I dag har jeg også gået på Panodil og været meget omhyggelig med at undgå mad i den side af munden. Jeg håber virkelig, det snart bliver bedre.

Men dagen har ikke været uden lyspunkter.
Sidst på eftermiddagen var der vagt-komsammen på Silkeborg Bad. Vi fik en rundvisning i udstillingen med vævede kunstværker. Læs HER om Artapestry.
Der er mange meget flotte billedtæpper.
Efter rundvisningen blev der budt på lækker middag. Jeg havde tænkt, at jeg måske ville gå hjem inden. Men der var så hyggeligt, så jeg blev der. Det gik også fint nok. Små bidder og kun tygning i venstre side.


Sådan et billede kan vist kun sige mig noget.

Vi var delt op i to hold, så vi var fordelt på to etager.

Men nu vil jeg gå i seng og håbe på, at situationen er bedre i morgen.

tirsdag, januar 16, 2018

En midlertidig løsning.

Jeg blev klogere på, hvorfor jeg ikke skal have en krone på tanden nu, men at jeg skal på sigt.
Tanden havde to små revner. Fyldningen er boret ud, revnerne har fået en stærk lim, der er sat en ny fyldning i, og der er sat et greb af en slags på, som skal holde sammen på det.
I teorien kunne der være trængt bakterier ned til roden, og så skulle tanden rodbehandles, inden der skulle sættes krone på.
Tandlægen tror dog ikke, det er sket. Men han ved det ikke. Han synes, det er værd at undgå rodbehandling, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor det 50 min. lange indgreb i dag. Imens lå jeg og tænkte hvorfor? Jeg fik først forklaringen, da han var færdig.
Nu skulle tanden gerne falde til ro i løbet af en måneds tid. Hvis den gør det, kan der måske gå et år eller mere, inden kronen sættes på - uden rodbehandling. Hvis ikke, ved jeg jo, hvad der skal ske.
Jeg forundres altid over lokalbedøvelse. At der kan rumsteres så meget på et lille område, uden det gør ondt. Og jeg er evig taknemmelig over at leve nu og ikke for et par hundrede år siden, da man kun havde alkohol at gøre godt med.
Min kære tandlæge har den svaghed, at han ikke altid kan holde tiden. I dag gik der en halv time over.
Det fik mig til at tænke på engang for længe siden, da jeg stadig arbejdede. Jeg havde en tid i min frokostpause. Det kunne lige nås. Men da var han også ret forsinket. Jeg har glemt, hvor meget, men det betød, at min egen aftale efter frokost, skred. Konfronteret med det, svarede han, at det sommetider kunne være svært at beregne tiden. Jeg mente, det handlede om at have luft mellem aftalerne. Men jeg kan godt se, der lettere kan opstå noget uventet under en tandbehandling, end under en fysioterapibehandling. Så jeg skiftede ikke tandlæge dengang ... Og lod efterfølgende være med at bestille tid i frokostpausen.

Jeg er begyndt at kigge efter erantis og vintergækker.

En lille tur i haven afslørede vintergækker, der er på vej op.
Nederst til venstre i billedet.

Det er også glædeligt og tydeligt, at dagene er blevet længere og lysere.


mandag, januar 15, 2018

Skånesuppe ...

Det var virkelig dejligt og betryggende at komme til tandlæge i dag.
Tanden har en revne, og tandlæge Steen vurderede, at han kunne bore den gamle fyldning ud og lægge en ny. At der er nok af den oprindelige tand. På sigt skal jeg måske have en krone på, men ikke endnu.
 Jeg gik hjem med en tand, der var blevet forseglet med et materiale, der beskytter den og håber, at situationen ikke ændrer sig inden i morgen. Jeg blev jo klar over, at sådan et lille brud, kunne bevirke, at et hjørne af tanden faldt af.

I eftermiddags, da jeg var ved at skylle en broccoli, fik jeg en ide. I stedet for at dele broccolien i små buketter og lægge dem i en plastikpose i køleskabet, hvorfra jeg så tager en håndfuld og lægger et minut i kogende vand, inden den bliver blandet med andre grønsager i en salat, så ville jeg lave en suppe.
En broccolisuppe, der kun består af broccoli kogt i lidt vand og og derefter blendet.

Jeg kom til at tænke på Shrek, der lå inde i legetøjskassen.

De matcher hinanden nogenlunde på farven :-)









På billedet her er suppen blevet lidt blegere. Det er fordi, den er tilsat et skvæt fløde.
Den er smagt til med fishsauce, salt og peber.

Jeg har kogt gulerødder og kartofler for at få noget fyld.
Perfekt skånekost. Og en velsmagende suppe, er det også.

Min datter spurgte mig, hvorfor jeg ikke havde fået en tid tidligere hos en af de andre tandlæger på klinikken.
Det er jo fordi, jeg er så glad for Steen og har stor tillid til ham. Men havde jeg haft uudholdelige smerter, så havde jeg selvfølgelig valgt en anden. Og sikkert fundet ud af, at der også er andre, der kan ordne mine tænder.
For sådan er det jo.

søndag, januar 14, 2018

Forårsspirer og farver.

For otte dage siden tog jeg en lille håndfuld grene med hjem fra skoven.
Jeg troede egentlig, de var fra de vilde mirabelletræer, der er så mange af, men i går sprang de ud, og jeg kan se, at kun den ene gren med de hvide blomster er fra en mirabel.
Jeg ved ikke, hvilken slags træ eller busk de andre hører til, men de spæde grønne blade er bare helt vidunderlige at se på.

Og om et par måneder, vil der være en overdådig blomstring nede på stien bagved fodboldbanen.
Jeg glæder mig.






I går var der fernisering på udstillingen Farven Først på Silkeborg Bad med Jan Sivertsens billeder.

I dag førte han selv rundt  og fortalte om sine tanker og processer.
Det var meget interessant og meget farverigt.
Jeg blev smittet af farver, og nu synes jeg, der er alt for farveløst hos mig.
Jan Sivertsen har boet i Paris siden 1984. Han har haft flere udstillinger og udsmykningsopgaver herhjemme. Jeg har dog ikke hørt eller set nogle af hans billeder før. Eller også har jeg ikke været opmærksom. Nu ved jeg, at der står én af hans skulpturer i Midtjyllands Lufthavn i Karup. Jeg har sikkert gået forbi den.

Min veninde fra Aarhus og jeg indledte eftermiddagen med at spise frokost i Kunstcentrets cafe.

Lørdag og søndag serveres en lækker buffet.
Og så er der så hyggeligt der.








Min tand er en anelse bedre. Måske fordi jeg har vænnet mig til at skåne den? I går tænkte jeg, at det måske bare var en blottet tandhals? Men så ondt kan sådan én vel ikke gøre, hvis jeg ved et uheld kommer til at tygge med tanden?
Jeg har heldigvis en tid i morgen eftermiddag. Almindeligvis er jeg ikke ked af at kommet til tandlæge,  det er bare så ubekvemt at sidde der med åben mund, mens han rumsterer med værktøjet, så det er ikke noget, jeg sådan går og glæder mig til.  Men det gør jeg til i morgen.

torsdag, januar 11, 2018

En meget hyggelig cafe og meget mere.

Et tidligt ærinde bragte mig til Viborg i går, og da der også var ventetid, var det oplagt at finde en cafe, der havde tidlig åbningstid.
I Viborg er der et meget charmerende sted, der hedder Søster Lagkage.

Her kan man allerede fra kl 07.30 nyde lækkert hjemmebagt brød fra en disk med et  righoldigt udvalg.
Der er også dekorative og fine kager, som ikke frister mig om morgenen, men de bliver lavet fra bunden og er uden tvivl god kvalitet.

Indretningen er til den feminine side med en masse pynt og kitsch, og gamle møbler med puder og tæpper fra en svunden tid.

Der forhandles produkter fra RICE, som også er med til at gøre det hele farverigt.







I en vindueskarm lå et strikketøj lige klar til at gå i gang med :-)


Der var to unge mænd, der spiste morgenmad eller drak kaffe. Jeg kiggede ikke så nøje, men det var altså ikke udelukkende et pige-sted.










I dag begyndte vores kor igen efter juleferien.
Vi har en norsk korleder, og hun introducerede os til en sang på nynorsk. Hun havde overvejet, om vi bare skulle synge ordene sådan, som de faldt for os. Men heldigvis havde hun besluttet, at vi skulle lære at udtale ordene på nynorsk. Så vi gjorde os stor umage og udtalte efter hende.
Hvad hun syntes om vores anstrengelser, sagde hun ikke noget om. Uanset, om det lyder norsk eller dansk, så er det et meget dejligt digt af Einar Skjæraasen (1900 - 1966) "Danse mi vise, gråt min sang."
Hvorfor mon det hedder "mi vise" og så ikke mi sang men "min sang?"

Min tandlæge er på kursus i morgen.
Og hvorfor er jeg så godt orienteret om hans gøren og laden?
Jo, det er fordi, jeg rigtig gerne vil have en tid så hurtigt som muligt hos ham. En af mine kindtænder, som har en stor fyldning, er blevet meget følsom og øm. I 2009 fik jeg skiftet amalganfyldningen ud med et plastmateriale. Måske er der kommet en revne i den tynde skal, der er tilbage af tanden?
Det vil vise sig på mandag. Da har jeg heldigvis en tid.


mandag, januar 08, 2018

Endnu en skøn frostdag.

To dage i rap med solskin og frostgrader. Herligt.
Det betyder, at der er så smukt derude i naturen.
Else og jeg nød vores formiddagsbad. Solen er endnu ikke nået om til Østre, og det giver isen mulighed for at brede sig yderligere i vandet. Den er dog ikke nået til badetrappen.
Det kunne jeg godt tænkte mig, den gør. Men nu bliver det tøvejr igen. Jeg savner de store forskelle, der var på årstiderne engang.

Få skridt gennem skoven kommer vi til Vejlsø, der vender mod øst, og hvor solen skinner så snart den står op.



















I går var Christian også med ude på legepladsen og parken ved Silkeborg Bad.
Han var ikke så optaget af nisseskæg.
Han havde en lille notesblok med og ville tegne Sisyfos.
Kunstcentret har fået renoveret Sisyfos, og der er etableret et træksystem, så kuglen kan rulle op og ned. Den er dog ikke i gang her i vintermånederne, men den skulle gerne vende stærkt tilbage til sommer.

søndag, januar 07, 2018

Nisseskæg i skovbunden.

Det har været sådan en flot dag med frostgrader og solskin.
Efter lange regnfulde dage her i efteråret er de grene, der ligger i skovbunden fulde af vand, og når der pludselig kommer frost (som 8 minusgrader i nat) så presses vandet ud og fryser i lange istråde, der ligner nisseskæg.
Sådan lyder en af forklaringerne på fænomenet.
Der var en del af det i skovbunden i dag, og Johanne var meget betaget af det. 
Det er silkeblødt at røre ved, men det er flygtigt og smelter hurtigt. 
D