onsdag, marts 14, 2012

Babysalmesang.

Jeg har vist aldrig siddet med så store smil på læben i tre kvarter, som jeg gjorde i dag, da jeg var med til babysalmesang.
De var utrolig søde de små babyer, mellem 6 mdr. og 9 uger, der var med deres mødre til sang og rytmik.
Birgitte, der stod for det, skabte en fin, glad og tryg atmosfære med små musikinstrumenter, en masse børnesange og alle mulige bevægelser.
Der synges og hilses goddag.
Birgittes kat Mille hilser goddag til hvert enkelt barn, mens alle synger med på barnets navn.

Der bliver leget med florlette stoffer i mange farver.

Der bliver danset på kirkegulvet (Mariehøj kirke).

Farvel-sang ved flyglet.
Mødrene opfordres til at sætte de små, så de kan mærke vibrationerne i kroppen.

Jeg synes, det var en dejlig og underholdende oplevelse.
De fik virkelig stimuleret sanserne, de små. Ikke underligt, de var sultne og trætte bagefter.

Da jeg gik forbi Okkels i Nygade på vejen hjem, var det bare helt nødvendigt at købe forårets første isvaffel.
Solen skinnede, og der var lunt på bænken udenfor butikken.




10 kommentarer:

  1. Godmorgen Betty♥ Det lyder rigtig hyggeligt. Hvor er de lækre alle babyerne! Og sikke en lækker isvaffel - der er forår i luften! Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det som en skøn oplevelse. Lige nu gik det op for mig at jeg vil bruge dig rollemodel, Betty, du er med i så mange ting og udfordrer din hjerne konstant og så har du fået børnebørn efter de 60. De fleste jeg kender er blevt bedstemødre før, men jeg vil ha som mål at opleve og sanse verdenen og en skønne dag bliver jeg også bedste, forhåbentlig med babysalmesang :-)Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Det var da en ny måde at bruge kirken på, må jeg sige :-)

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig og underholdende oplevelse, du må have haft - og det er nogle skønne billeder, du har taget!

    SvarSlet
  5. Det er også et helt nyt begreb for mig - men jeg er sikker på, at de små nyder musikken og rytmerne.

    Isvaflen ser mistænkeligt god ud... det er en god indvielse af foråret!

    SvarSlet
  6. Tina, babyer er så lækre, og forbavsende forskellige. Det er vi andre også - altså forskellige ;-)
    Vel også lidt lækre. ;-)

    SvarSlet
  7. Lene, det var en skøn oplevelse. Jeg vil gerne med igen.
    Jeg er da beæret over at være rollemodel. Men det er vidst også forpligtende. ;-)
    At børnebørnene først kom da jeg var 67 og pensionist, havde jeg ikke nogen andel i. ;-)
    Men det er dejligt, jeg er færdig med arbejdslivet, og derfor ser de små mere. Til gengæld er jeg ikke så stærk.
    Jeg kender én, der var 78, da hun fik sit eneste barnebarn, og de to har haft mange hyggestunder sammen.

    SvarSlet
  8. Ellen, jeg tror, der findes babysalmesang i de fleste kirker, men måden det bliver gjort på, er nok meget forskellig. Det er uhyre populært.
    Én af min datters veninder i Aarhus siger, at hun betaler i dyre domme for at gå til rytmik med sin baby. Til noget, der ligner det, som min datter går til ganske gratis i kirken. Med kaffe og brød bagefter. ;-)
    Det er nok også en måde for kirken at skaffe god PR på. ;-)

    SvarSlet
  9. Madame, de var så kære, de babyer. Jeg prøvede at bruge film-funktionen på mit kamera. Det blev bare små sekvenser, men det skal jeg øve mig noget mere på.
    Det var en dejlig oplevelse at være med til.

    SvarSlet
  10. Nille, det er almindeligt og populært i mange kirker her.
    De små så ud til at nyde det rigtig meget.
    Sådan en isvaffel er rigtig god at begynde foråret med. ;-)

    SvarSlet