Vinterens første sne.

 

Da jeg af uforklarlige grunde ikke kunne falde i søvn i går aftes/nat, stod jeg op ved 01.30 tiden og gik ind i stuen.

Stor var min overraskelse, da jeg så, hvordan det sneede. Jeg stod længe og nød synet velvidende, at for nogle vil det være til stor gene.

Det blev tydeligt for mig, at det er på tide at få tømt den sidste blomsterkasse med hvide og lyserøde margueritter. De har holdt godt i det lune efterår.

Kl. 07.56 var udsigten anderledes fredelig.

Glimt fra Silkeborg Bad sidst på eftermiddagen.

Ørnsø ved solnedgangstid.

Post-corona.

 En måned efter en forkølelse, der viste sig at være corona, har jeg ingen eftervirkninger. Det milde forløb skyldes sikkert de tre vaccinationer, jeg har fået indtil nu. I næste uge skal jeg have boostervacc., som blev udsat i fire uger pga positiv covid-19.

Der siges, at tab af smags-og lugtesans er det sikre tegn på corona. Det forekommer mig, at jeg også har oplevet det tidligere for mange år siden i forbindelse med forkølelse? Det, ikke at kunne smage og lugte, holdt ved i aftagende form i ca små 14 dage. Jeg blev virkelig opmærksom på, hvor meget livskvalitet der ligger i at kunne smage og lugte. Når de to sanser var sat ud af spillet, så betød det meget, hvordan madens struktur var. Hvordan mundfornemmelsen var. Den bløde, den hårde fornemmelse. Den kolde, den varme, den knasende. At der var noget at tygge i. Jeg lavede lidt lugte/duftetræning for mig selv med kardemomme, kanel, appelsin og frisk rosmarin. Hver ting i et glas, som jeg brugte ti min. dgl. til at snuse til. I løbet af et par uger var jeg tilbage til normal og nyder meget, at de to sanser fungerer igen. Jeg ved ikke, om min lille øvelse fremskyndede processen, men det var en hyggelig ting at gøre. Det må være helt forfærdeligt for de mennesker, der først får lugte/smagssansen tilbage efter flere måneder.

For et par måneder siden, begyndte jeg på et træningsforløb, som Gigtforeningen udbyder i samarbejde med Idræt om Dagen. Det er en time en gang om ugen og løber over 12 gange. Det hedder naturtræning. Som navnet siger, foregår det ude i naturen.

Det er dejligt at stå derude, om det så er regn eller solskin, og lave de kendte øvelser. 

En del af timen går med Smart Træning (link til hjemmeside), der handler om at styrke hukommelse, indlæring og koordination.

Det er sjovt. Vi leger og mister/glemmer, det vi skulle og griner meget. 

Jeg har ikke været med til det før, men det er virkelig godt for gamle hjerner.

Google fortæller mig, at DGI udbød kurser i det i 2017, så det er ikke et nyt koncept.

Når det her forløb slutter, vi jeg se mig om efter Smart Træning. Hvis jeg har tid. Jeg skal også hvile mig i løbet af dagen. Jeg siger til mine børnebørn, når jeg lægger mig på sofaen, at jeg skal lige oplades. :-)

I karateklubben, Okinawa Goju Ryu, hvor både børn og voksne i min yngste datters familie træner, er der engang imellem familietræning. Det betyder, at et medlem kan invitere en ven, forældre eller bedsteforældre med til en træningstime. 

Sådan en time var jeg med til for et par uger siden. Træningen var tilrettelagt sådan, at det ikke er alt for udfordrende. Men i Kata, som er bevægelser man udfører i en bestemt rækkefølge, gælder det igen om at huske. Det var sjovt at være med til. Jeg har flere gange stået på balkonen og kigget, men det er noget andet at være med. De mennesker, i moden alder læs gamle, der dyrker karate, har sandsynligvis gjort det siden barnsben. Det går ikke at begynde, når man er gammel.

I december er der graduering og det skulle gerne resultere i en ny farve på bæltet eller en snip i den næste farve.

På billedet sluttes der af med den leg, der hedder Gulerod. Det gælder om at få trukket den gulerod op, der ligger i armkrog med de andre i en stor cirkel. Cirklen bliver mindre og mindre efterhånden som gulerødderne bliver trukket op.

Johanne og jeg var for nogle dage siden ved at kigge på det legetøj, børnene legede med, da de var mindre.

Det er vist på tide at samle det sammen og aflevere det til genbrug. Jeg troede egentlig, hun ville have holdt noget tilbage, men det gjorde hun ikke.

Kaffestellet her er der blevet leget meget med, når diverse bamser skulle til kaffe. Men det er ikke sådan man leger, når man er otte år.

Jeg synes, det er lidt vemodigt, at den tid er forbi.

Men det er godt børnene vokser og udvikler sig og er videre med andre interesser.

Vi har været heldige, at ingen af delene er gået i stykker.

Hos Mattias bliver jeg underholdt med musik. Jeg har aldrig tænkt så meget på trommer, men finder ud af, at det er et spændende instrument.

For længe siden.

Ferie-tilbageblik.

 Århh, det jeg troede var en lille forkølelse viste sig at være corona. Jeg skrev en mail til min læge, fordi jeg havde en vaccinationstid dagen efter, vi kom hjem fra Mallorca. Jeg spurgte, hvornår man skulle lade sig vacc. efter forkølelse? Hun svarede tilbage, at jeg allerførst skulle få foretaget en coronatest. Hvis den var positiv skulle der gå en måned. Hvis ikke, skulle der gå en uge. Øv, jeg som er stor vaccinetilhænger.

Jeg var forkølet, men ikke sådan syg. Jeg tror nu nok, jeg hvilede en del og ikke var særlig aktiv. 

For at støtte min hukommelse. kommer her lidt fra Mallorca-dagene.

Vi boede ikke langt fra Bunyola. Dagene gik stort set med at slappe af ved poolen. Børnene badede flere gange om dagen.

Om aftenen kørte vi til en af de små byer, hvor vi spiste.

Fx Banyalbufar, som ligger fantastisk smukt oppe i højden, men med havet lige nedenfor. Der er terrassemarker og trappegader. For at komme dertil skal vi over Tramuntana bjergene. Vi kørte gennem mange stejle hårnålesving med spektakulære udsigter

En anden fin og hyggelig lille by er Esporles, der ligger i en dal. 

Vi var også i Port de Sóller, hvor C og M boede. Vi spiste sammen med dem og nød solnedgangen og udsigten til den lille havn. Vejen over bjergene til Port de Sóller går gennem en meget lang tunnel og en kortere én af slagsen. Det forkorter køreturen rigtig meget.

Vi nød solnedgangen over den lille havn.

Vi fandt ud af, at det også var rigtig hyggeligt at spise aftensmad/middag hjemme. Der var gode indkøbsmuligheder i Palmenyola og Bunyola. 

Restauranter åbnede typisk først kl 19.30 eller 20.00. Så blev det lidt sent, for maden skulle jo laves.

De sidste par aftener spiste vi hjemme og det gav en anderledes ro ved sengetid. Denne her terrasse havde en dejlig solnedgangs-udsigt. 

Med udgang direkte fra køkkenet lå en anden terrasse, som var perfekt til morgenmad.

Tidligt tre gange om ugen kom en pool-mand og rensede poolen og fejede fliser og terrasser. Det var ren luksus.

En dag var vi en tur i Palma. Vi boede ikke så langt fra hovedstaden. Det tog kun en lille halv time at køre. Men så skulle der findes et parkeringshus. Det gik nu altid godt. Min svigersøn styrer på bedste måde.

Vi var på egen hånd, altså uden guide. Det betyder så, at jeg ikke er sikker på, hvad vi så. Men der var ingen tvivl om, at vi befandt os i en storby. Masser af trafik og mennesker.

Gaudi boede i nogle år på Mallorca. Jeg gætter på, det måske var et af de huse han stod bag?

Jeg havde læst om La Seu. Den storslåede katedral i Palma. Den ligger fantastisk og spejler sig i vandet i Parc de la Meer.

Mens familien spiste frokost var jeg en hurtig tur inde i kirken. Der er så mange detaljer og historier og kunstværker, at det er helt overvældende. Hvis jeg kommer tilbage, vil jeg nok melde mig til en guidet tur. 

Et lillebitte udsnit.

En anden dag var vi i drypstenshulerne Cuevas del Drach. 

Jeg vil ikke anbefale en tur, simpelt hen fordi der bliver lukket alt for mange mennesker ind. Vi gik gennem grotten, som er belyst og i sig selv fantastisk, i en lang kø ad en sti, der sluttede ved et stort plateau, der lå med udsigt til en lille sø. Her er der bænke, hvor vi sad og nød en kort klassisk koncert, mens tre både sejlede frem med musikerne. Bagefter kan man sejle med en af bådene et lille stykke tilbage. Men når ca 200 mennesker stiller sig i kø, så vil jeg heller gå. Det er sikkert muligt at finde tider på dagen, hvor der ikke er så mange mennesker på én gang.

Jeg har før været på Mallorca for mange år siden. Dengang var det en voksentur på hotel i Alcudia. Vi var også rundt i området bl.a. ude på Cap de Formentor, den yderste spids. Mallorca er en dejlig ferieø.

Jeg er glad for, vi ikke boede hotel, da jeg nu efterfølgende ved, min forkølelse var af covid typen. 

Selv om jeg var med ude, så var vi alligevel meget vores lille gruppe og ikke så tæt på andre.

Jeg var ikke syg. Kun lidt træt og forkølet. 

Hvis ikke jeg skulle have været vaccineret d. 21. havde jeg måske ikke fået foretaget en pcr test? Set i lyset af, at mine symptomer var så milde. Jeg havde vist glemt, at corona stadig eksisterer. 

Storebror M lod sig teste, da vi kom hjem. Han var positiv. Da han skulle til terminsprøve i skolen, deltog han, idet børnene ikke sidder tæt, når de er til prøve. Måske har andre i familien også haft positiv test? Det kan man have uden at være syg.

Jeg overholdt de fire dages isolation, der anbefales, da jeg kom hjem. Bortset fra jeg var til middag hos I og Kr. den tredje dag om aftenen. På deres initiativ. 

Dejlige dage i sol og varme.

. 

Fra sommerland.

 Vores feriested opfylder alle behov for børn: pool og bordtennis. Det er et stort hus bygget for 30 år siden, men sikkert moderniseret løbende. I hvert fald er der alt i udstyr til madlavning og et komfortabelt liv. Udlejerne flyttede herfra for seks år siden, til en nærliggende lille by, for at bo sammen med de gamle forældre.

Billedet er fra intro-pjecen.

Det er et meget rummeligt hus med tre store værelser og to badeværelser. Udenfor er der tre møblerede terrasser, der vender i hver sin retning. 

I plantagen dyrkes der mandler, figner, oliven og johannesbrød. Høsttiden er vel forbi. Der er mange mandler på træerne. Og johannesbrød, som anvendes i fødevareindustrien, hænger stadig på træerne eller ligger som nedfaldsfrugt.

Den meget populære pool, hvor  det ikke er nødvendigt at tage hensyn til andre. Det er lykken med sådan en privat pool. Vi er heldige med vejret. 

Ugen før vi kom, var der regnvejr. Der har været sol hver dag i vores uge. 25-28 grader om eftermiddagen. Morgen og aften er  der køligere, og det kan godt føles lidt koldt inde i huset med de tykke vægge og skodder for vinduerne, men det må være perfekt på en hed sommerdag.

Jeg har endnu ikke badet. Min forkølelse har drillet med hoste og snot i øvre luftveje. De første par dage også hovedpine. Min lugte- og smagssans forsvandt helt. Den er på vej tilbage, men i en forvrænget udgave. Jeg undrer på, om jeg har en lille corona? Ikke at jeg tror, det ville udløse nogen foranstaltninger? Sådan som jeg læser vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, så behøver man ikke mere lade sig teste ved forkølelser. Jeg synes, det kunne være sjovt at vide, om det er en coronavariant? Men det handler udelukkende om min nysgerrighed. Jeg vil ikke vaccineres så tæt på en infektion, så jeg aflyser den vaccinationstid, jeg har d. 20. Jeg husker fra dengang børnene var små, at de ikke skulle vaccineres, (det almindelige børnevacc. program) hvis de lige havde været syge. Ved ikke om det stadig er sådan?

Det populære bordtenninsbord.

Lige pludselig ...

Billetterne til Mallorca var bestilt tilbage i maj måned, så over sommeren havde jeg ikke tænkt på dem. 

Men lige pludselig var vi rykket frem til 13. oktober, som var dagen for afrejsen, hvor mit vækkeur ringede kl 05.10 om morgenen. Jeg havde forestillet mig, at rejsefeber ville holde mig vågen noget at tiden om natten, men sådan gik det heldigvis ikke.

Vi skulle være i Billund kl 07.00. Alle var friske, så vi holdt tiden.

Det er tre år siden, jeg har været ude at flyve, og der er næsten udelukkende selvbetjening i lufthavnen nu.

Heldigvis var det ikke mig, der stod for indtjekning hjemmefra.

Jeg kan se, hvordan der spares personale på den måde, når passagerne har ordnet det i forvejen. Der går folk rundt med "ASK me" på t-shirten, så det er åbenbart betjening nok.  

Fremmøde to timer før afgang føles som lang tid. Johanne underholder sig med at se med på storebror Ms telefon.

 Vi andre kigger også på vores telefoner, snakker og drikker kaffe. Den eneste jeg så, med en bog i hånden, var min svigersøn. Man må sige, at telefonen har erobret førstepladsen, men den kan også servicere os på utallige måder. Den er helt uundværlig. 

I flyet bar de allerfleste voksne maske.

Da vi et par dage senere mødtes med C og M, der var ankommet nogle dage før os, fortalte de, at ingen i deres fly fra København bar maske. Det var blevet italesat som frivilligt.

Mon ikke maskebrug snart bliver udfaset?

Vi bor i et stort hus med egen pool ca 8-10 km nord for Palma. Jeg og min datter udviklede noget af en forkølelse de første dage, men det er allerede langt bedre.

Morgenstemning ved foden af Tramuntana bjergene. Månen er stadig oppe. Lidt sener begynder hanen at gale, og det gør den langt ud på dagen. 

En weekend i det hjemlige.

 Det er nu ikke kedeligt at tilbringe weekenden i hjemlig omgivelser.

Jeg var igen ude at nyde det tågede landskab. Her er det samtaletårnet, der hedder Vendepunktet  Det står i Højskolens baghave tæt på Trækstien. Bag linket kan man læse om ideen og tanken bag.

Heldigvis er nætterne efterhånden længere. KL er ca 09.30 her, så jeg kan vel ikke kalde det en morgentur. 

Der var helt ufattelig mange meget smukke edderkoppespind langs søen. Mon det er en korsedderkop? Den har lidt mange striber både på langs og tværs.

Lidt længere indad byen kom jeg i snak med de to. Vi blev enige om, man ikke behøver et samtaletårn :-)

Undervejs ringede Pia, og vi aftalte, hun skulle komme til formiddagskaffe og rundstykker.

Her sidder hun meget optaget af en bog, jeg købte på biblioteket for 10 kr for nogle dage siden. 

Bogen hedder Breve fra ... 

Den indeholder breve fra kendte, fx. Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Asta Nielsen og mange flere. 

Den er meget interessant at slå op i. Jeg læser den ikke fra A til Z som en roman.

Hvordan mon eftertiden vil se på nutidens kendte personers beskeder til hinanden? Mail fra ... eller Sms fra ...? 

Der er for det meste ikke så meget indhold i den slags korte beskeder, som vi sender til hinanden for tiden. 

I går var jeg ude hos Mattias. Han og andre drenge øver sig i at køre på baghjul. Det gælder om at blive fortrolig med den rigtige teknik. For nogle dage siden styrtede han og fik en mindre hjernerystelse. Heldigvis er han kommet over det og er heller ikke bange for at prøve igen.

Phising igen, igen ...

 

Jeg har to gange inden for de seneste dage modtaget mails, der handler om, at NemID bliver til MitID. Jeg skal bare logge ind på det highlightede link! Det kunne jeg ikke drømme om at gøre. Det er flere måneder siden, jeg tog MitID i brug, og det fungerer fint. 

Jeg håber bare, der ikke sidder nogen med problemer og tænker, at så får de hjælp via en mail. I dag er sidste dag med det gamle system. 

I sidste uge fik jeg flere mails fra Sygeforsikringen "danmark" eller falske mails, var det. Jeg ved godt, jeg får udbetalt godtgørelse i november. Men jeg ved også, jeg ikke får en mail om beløbets størrelse (som iøvrigt var urealistisk stort) 

Det må jo betale sig for svindlere at sende den slags falske mails ud.

I går morges var jeg tidligt ude, fordi jeg havde en fys-tid kl 08.00. Jeg får en grundig behandling, der handler om stræk og tværmassage af stramme ledbånd, der giver mig lyskesmerter. Og ultralyd og akupunktur. Jeg tror, det hjælper. Men jeg skal også finde ud af at træne lidt mindre. Eller mere målrettet undgå de øvelser, der fremprovokerer smerter. Jeg ligger under for en gammeldags opfattelse af, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. Ikke for tidligt at aflære den opfattelse!

En sidegevinst var, at på vejen hjem kunne jeg nyde synet af tågen der lettede, og solen der brød frem.  Klokken er omkring 08.45. Hejren nyder også udsigten her ved Ansvej.

I mandags i sidste uge kørte jeg min datter til Karup. 

Vi startede hjemmefra kl 05.45, og efter ca tre kvarter var vi i Karup.

Det var også en af de meget vidunderlige morgener med tåge, der letter, og solen der får mere og mere magt. Billedet er taget på vejen hjem, da jeg stod ud af bilen og kiggede mod Karup fra lufthavnssiden. Resten af vejen kørte jeg uden stop, mens jeg prøvede at tilpasse mig den meget skrappe lavtstående sol. Den lyser som den stærkeste projektør, men den kommer også hurtigt højere op på himlen.

Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke sætter vækkeuret til at ringe tidligt i de her smukke septemberdage? Det er jo en stor oplevelse at være derude. 

Svaret er, at jeg nyder mine stille morgener herhjemme. Med den første kop te i hånden går jeg en runde til planterne (min svigersøn siger, stuen efterhånden ligner en regnskov) :-) Jeg er en gammel dame i en regnskov - haha. Jeg mangler bare en farvestrålende papegøje :-) Men at have god tid om morgenen er ikke en betingelse for en god dag, men en stor bonus ved at være pensionist :-)

Kl ca 06.30 ved Midtjyllands lufthavn d. 12. september.