onsdag, december 29, 2010

En travl 4. juledag

Efter en dejlig juleaften hos mig, og en rigtig hyggelig 2. juledag hos Henriks datter, var vi hårdtarbejdende 4. juledag, idet yngste holdt flyttedag.






Der blev pakket og gjort rent og pletmalet og båret ned til flyttebilen.
Der blev også holdt en lille pizzapause.


Endelig kunne dørene i flyttebilen lukkes.
Jeg synes, det er svært hyggeligt, at de nu begge bor her på fastlandet.

I aften har jeg dækket bord
 og gjort forberedelser til i morgen, da min familie kommer til frokost.

Da jeg var barn, var der altid juletræsfest i forsamlingshuset 4. juledag.
Det var ligesom, der var flere helligdage dengang.
På landet i det mindste.
Posted by Picasa

12 kommentarer:

  1. Du har ret det føltes som at julen varede længere i gamle dage. Jeg savner også juletræsfesterne.

    SvarSlet
  2. I får da noget fra hånden. Det lyder nu som om der er lagt hviledage ind i programmet, og det skal der til.

    Jeg synes, at juleferien går alt for hurtigt! Æv.

    SvarSlet
  3. Ja, det er rigtig set, der er også flere nordmænd, der undrer sig såre, når de læser på danske blogge, at kvinderne siger - pyha, godt det er overstået og ryddet væk - allerede 3. juledag!

    SvarSlet
  4. Hvor er det dejligt for dig, at du nu har begge dine piger inden for en rimelig bilafstand. Det ville jeg også være lykkelig over.

    Det undrer også mig, at julepynten skal væk så hurtigt - jeg fjerner den først efter nytår. Har det mon noget med julestress at gøre, så der er negative følelser forbundet med julepynten?

    Jeg husker også juletræsfesterne den 28. december. Med store godteposer og al den sodavand, man kunne drikke! Årh det var stort... slik var ikke ligefrem noget man fik til hverdag - og så så meget på én gang!

    SvarSlet
  5. Det var da en effektiv metode til at få julesulet væk - en hel flytning lige efter juledagene!

    Jeg husker også fra da jeg var barn, at der var julefrokoster i flere dage og 3. juledag var stadig meget jul. I dag er 3. juledag jo ikke noget særligt - man snakker dårligt om den i de ord... men så spiser vi jo også mindre :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det dejligt for dig, at begge pigerne nu begge bor på fastlandet!

    Jeg synes, at julen varede lige til helligtrekonger, da jeg var barn ... :-)

    SvarSlet
  7. Lotte, velkommen til.
    Måske bliver julen ligeså kort som i USA? Bare en enkelt dag.
    Men til gengæld har vi en masse julerier før jul, hvad vi ikke havde, da jeg var barn

    SvarSlet
  8. Eva, der har nemlig været en hviledag imellem, og det har jeg haft brug for.
    Ja, for dig, der skal på arbejde, så racer ferien nok afsted

    SvarSlet
  9. Lavendel, er vi lidt hurtigere end nordmændene der?
    Jeg så de første fastelavnsboller i Føtex d. 27. dec. Og da synes jeg slet ikke julen er forbi

    SvarSlet
  10. Ellen, jeg glæder mig over, pigerne er tættere på. Jeg kan godt forstå, hvis du ville ønske det samme.
    Men jeg tror, I har en ualmindelig god kontakt over hav og landegrænser med din datter og hendes familie.
    Ja, det var slikposer, der ville noget dengang. Og en stor appelsin.
    Hvis vi så den i dag, ville den nok virke lille

    SvarSlet
  11. Nille, det hedder vist ikke 3. og 4. juledag mere. Det er bare mig, der tænker tilbage. Nu starter udsalget allerede 3. juledag, og så er julen jo ligesom forbi.

    SvarSlet
  12. Madame, det er dejligt med pigerne tæt på.
    Nu er der vist ikke mange, der tænker på helligtrekonger, som afslutning på julen, men sådan var det engang

    SvarSlet