onsdag, december 15, 2010

Julebagning.


Der blev bagt til den store guldmedalje i lørdags.
Henrik og jeg havde som sædvanlig brunkagerne som vores område. Vi havde lavet dobbelt portion af den slags med mandler i dejen, som rulles ud til en pølse og skæres i tynde skiver.
Men eftersom vi havde god tid, og det var bagning, det handlede om, så havde jeg lyst til at genoplive den måde, min mor lavede sirupskager på. De blev kaldt sirupskager dengang.
Det viste sig at være mere tidskrævende, end jeg lige huskede.
Dejen rulles tyndt ud på bordet.
Med en kagespore - sådan et lille hjul - ruller man dejen ud i striber på langs og på tværs, så der opstår en rhombeform.
Kagerne flyttes over på bagepladen og en mandel anbringes i midten.
På det øverste billede ligger de gammeldags sirupskager til venstre.
Til næste år laver jeg kun dem i den mere moderne udgave. De er hurtige.
Jeg lavede en halv portion i går aftes til julehygge med tyskholdet i eftermiddag.


Der bliver også slappet af og hygget, mens de sidste lige bliver færdige, og inden vi går igang med at arrangere vores sammenskudsmiddag.
Så er bordet næsten ryddet, og en hyggelig dag er forbi.
Posted by Picasa

11 kommentarer:

  1. Det kalder jeg et småkagebord!!! Hold da op, hvor er der mange!

    Jeg udsteder altid ordrer om, at der skal bages lidt i sidste øjeblik - og i hvert fald laves havregrynskugler lige inden jul. Hvis de bliver lavet i starten af december, er der ingen tilbage, når jeg lander... jeg har en meget kageglad svoger :-)

    Men selv der, tror jeg, at han ville komme til kort!

    SvarSlet
  2. Hold da op for en produktion! Godtnok bagte både min mor og jeg selv mange småkager i sin tid, men så mange på en gang, tror jeg aldrig jeg har set.
    Men hvor er det dejligt, at der er lidt til julens kaffe og I har sikkert hygget jer gevaldigt under produktionen.

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor er der mange småkager. Det ligner rå-hygge....

    SvarSlet
  4. genial ide, og de gammeldags brunkager bagte mine forældre altid :-)

    SvarSlet
  5. Nille, det lyder som en god ide, at der først bliver sat gang i produktionen lige før, du ankommer.
    ;-)

    SvarSlet
  6. Annette, der bliver bagt mange småkager.
    For nogen af deltagerne måske mest for hyggens skyld. I Henriks kagedåse var der f. eks. 2 kager tilbage fra sidste år

    SvarSlet
  7. Eva, det er lige, hvad det er: rå-hygge.

    SvarSlet
  8. Lene, det er sjovt, at dine forældre også bagte brunkager i den facon. Man ser dem ikke rundt omkring mere.

    SvarSlet
  9. Der røg jeg lige tilbage i tiden og havnede hos min farmor ;o) Hun bagte også sirupskager (ja, det hed de nemlig) i rombeform og med mandel i midten. Det havde jeg helt glemt... Tak for den reminder :o)

    SvarSlet
  10. Hej. Jeg blev fuldstændig pap da jeg kikkede rundt på din blog, aldrig har jeg set så mange småkager. I må være en kæmpe familie, eller også må det være dejligt at være nabo til jer.
    God jul og hilsen fra Lotte

    SvarSlet