Afstanden mellem gråd og smil......

Afstanden mellem gråd

og smil er meget kort,

når man er 8 uger.

Vasketøj.

Mens jeg har vasket og hængt tøj ud i dag, tænkte jeg på, hvor omfattende et arbejde det var for min mor, den dag der var storvask.
Der blev fyret op under gruekedlen, og min mor stod i røg og damp i gummistøvler og skrubbede på vaskebrædtet. Da jeg blev lidt større, skulle jeg selvfølgelig hjælpe til.
Det var en hektisk og urolig dag. Den kendte rytme var brudt. I stedet for den varme mad med to retter til middag, var der grød af en slags
På sommerdage blev tørresnoren spændt ud over gårdspladsen.
Jeg har ingen erindring om, hvordan tøjet blev tørt om vinteren.

I dag har jeg vasket fire maskinfulde på vores fællesvaskeri.
Mens tøjet blev vasket, har jeg været i Brugsen.
Senere stod jeg i solskinnet og hængte tøjet op på tørresnoren. Jeg havde ikke travlt og opdagede, at det var en næsten meditativ handling bare at række ud efter et stykke tøj, hænge det op, sætte klemmer i, række ud efter det næste, hænge det op, sætte klemmer i.............
Og jeg følte mig helt lykkelig.

Også ved tanken om at om lidt kører jeg til Viborg.
Der er en baby, der skal kigges på.
Som min datter sagde i lørdags ' det er en uge siden, du har set ham'
Og det er første gang, der er gået så lang tid.


Billedet af min mor, der er i gang med at hænge en lille klatvask op, er fra begyndelsen af 60erne, tror jeg.
Hun er nok midt i 40erne.
Jeg har fotograferet billedet, der står hos min bror.
Måske skal jeg låne det og skanne det, så kvaliteten kan blive lidt bedre.

Gambias Venner.

Alderslyst kirke var fyldt til bristepunktet, da foreningen Gambias Venner afholdt støttekoncert i eftermiddags.
Vi fik en varm og dejlig oplevelse i selskab med Helle og Dominique Morales, der sang kærlighedsduetter. Og andre arrangementer sammen med Silkeborg Mandskor.
Vi fik også den romantiske historie om, hvordan de to sangere mødte hinanden.
Helle var studerende på Esbjerg Musikkonservatorium og havde indsunget en sang til My Space.
Dominique fra Pariser Operaen hørte den smukke sangstemme på nettet og var straks klar over, at den pige måtte han møde.
Han sendte en mail, og det varede ikke længe, før Helle købte en enkeltbillet til Paris.
I december 2010 blev de gift.
Læs historien her

Helles studier på konservatoriet er sat på stand-by, mens de rejser rundt i verden og synger.
I dag accepterede de at blive goodwill ambassadører for Gambias Venner. En post som Etta Cameroun havde indtil sin død.
Hvis I ser en koncert med Helle og Dominique, så gå ind til den.
Man bliver glad helt ned i maven i selskab med dem.

Jeg var heldig at veninden inspirerede mig til at gå med.
Og bagefter bød på lækker mad hjemme hos hende.

I det hjem regerer katten Magnus.
Han er fin og flot, men et lille rovdyr og en stærk jæger.
Jeg oplevede, hvordan han kom med en fugl (dagens tredje), og hvordan fuglen blev fortæret på få minutter.
Oh, jeg bryder mig ikke om det......
Men sådan er kattens natur.
For at undgå mobning af Magnus bringes kun det her anonyme billede.
Selv om han har egen indgang gennem kattelem, skal vi også lige lægge mærke til ham på gesimsen udenfor vinduet.

Bunkermuseum.

Jeg blev noget forbløffet, da jeg på vej fra Hovedbygningen over til Skovvilla mødte det her syn.
Der blev ekserceret og kommanderet på tysk.

Silkeborg Bad blev brugt som tysk hovedkvarter under 2. verdenskrig.
Det betyder, der blev efterladt et stort underjordisk bunkeranlæg, hvor der nu er indrettet museum, og hvert år i maj arrangerer Silkeborg Bunkermuseum Bunker by Night.

Jeg har ikke fulgt med i kalenderen, men det viste sig, at det er i morgen aften kl. 17 - 23, der er Bunker by Night.
I dag var der fuld gang i forberedelserne.
Der blev kørt kampvogne og grej ind i den smukke park.
Det siges, der vil være både tyske og britiske 'soldater', og at hele scenariet er meget autentisk.
Det var et meget stort tilløbsstykke sidste år.
Jeg var der ikke sidste år og kommer heller ikke derud i morgen. Jeg synes ikke, det er så interessant.

Det er nærmest lidt uhyggeligt. Jeg ved godt, det er et rollespil.
De så så alvorlige ud, de unge mænd, der øvede sig.

En butikshistorie

Når jeg kommer forbi Søstrene Grene, må jeg lige en tur ind i butikken og kigge på herlighederne.
Jeg har ikke lagt mærke til skiltet før:
Husk!
Køb kun hvad
De har brug for.
Venligst
Anna og Clara.

Jeg ved ikke, hvem der står bag konceptet, men jeg tvivler på, der findes en Anna og Clara med to niecer og nevøen Hilmer, der har fundet verdens sødeste bamser til os.
Men uanset hvem, så kan de strikke små historier sammen, som gør turen gennem butikken hyggelig og familiær.
Men man skal ikke gøre sig forhåbninger om at møde mænd derinde.
Det er en udpræget kvinde-mor-datter-butik.

Kro-ophold med et anderledes indhold

Baby-barnebarnets forældre skulle til bryllup på Låsby Kro i går.
Det betød, at baby og jeg tilbragte aftenen på et kroværelse, mens forældrene spiste bryllupsmiddag en etage længere nede.
Jeg fik bragt lækker oksesteg op, og baby fik sin flaske, og hen på aftenen faldt der ro på.
Jeg troede, jeg skulle læse og blogge, men hele seancen havde gjort mig så træt, at jeg faldt i søvn - afbrudt af moderens små sms'er.
Men tænk, at samvær med et lille menneske, der ikke kan tale, alligevel kan være så meningsfuldt.
Det var bare så hyggeligt.

Hvad er der med blogger her i aften?
Jeg kan ikke sætte billeder ind.

Morgensol.

Udenfor stakittet mod øst er der et lille bord med indbygget bænk.
Her skinner morgensolen for første gang i de dage, jeg har været her.
Det er kun naturens lyde, der høres:
En anden fuglesang end den derhjemme. Måske lærken?
Vinden suser stille og  baggrundslyden er Vesterhavets bølger.
Det er herligt at leje et sommerhus. Ingen rengøring og vedligehold der kalder.
Hjemme er der altid et bord, der skal tørres eller noget andet.

Der bliver en lille blogpause her fra Lynghytten.
I eftermiddag kommer hovedrolleindehaveren (jeg må snart holde op med at kalde ham det) igen sammen med sin familie, og ældstes kæreste kommer.
I morgen står der konfirmation på programmet. Min lille niece er blevet stor.
Hun var kun 3 år, da hendes far (min bror) døde for 10 år siden.
Han ville have været stolt af hende.

God Bededagsferie i Blogland.

Udsigter.......

Vi var på Kirsten Kjærs Museum i dag.
Jeg har været der mange gange, og efterhånden kommer jeg mest for at se, hvordan det går med Harald og John, de to, nu aldrende herrer, der har bygget det hele op.
De er der stadig på en egen stilfærdig måde.
John smiler mildt og siger ingenting.
Harald tager imod og forklarer, men kan næsten ikke se mere.
Man kan læse om deres liv i bogen Tilbageblik og tankeflugt.
Der er venlige mennesker, der hjælper til og som kan bruge stedets værksteder til at udføre egne kunstværker.
Der lyder stemmer med egnens dialekt og engelsk og gebrokkent dansk fra køkkenet, og i cafeen sidder en busfuld mennesker og spiser deres medbragte mad.
Der opkræves ingen entre, og der er gratis adgang til kaffe og kage.
Donationer modtages gerne, står der på et opslag.
Jeg tænker på, hvordan stedet mon vil være, hvis Harald og John ikke var der?

Maleriet af de to er malet for mange år siden.

På et tidspunkt i dag havde jeg denne her udsigt.
Thisted mangler ikke shoppingmuligheder. Men jeg havde vist mistet energien, da vi kom dertil.
Min datter fandt to sommerkjoler, hun kan også hoppe i alting.

I min fantasi havde jeg kædet solnedgangsoplevelsen sammen med en lækker is.
Stor var min skuffelse, da det viste sig, at kiosken var lukket.
Turistsæsonen er ikke begyndt endnu.
Men jeg skal nok få vristet en is ud af dem en eftermiddag så.....

Mikkel Ræv kom forbi.

Han vendte sig lige om og kiggede, da min datter kaldte hans navn.
Han giver sig god tid og virker ikke så sky.
Hyggeligt med Mikkel Ræv lige udenfor sommerhusdøren.

Morgengry og kry.

Hvor er der stor forskel på kl. 23 om aftenen og kl. 7 om morgenen.
Sådan stemningsmæssigt.

Sent om aftenen er det, som om min hørelse skærpes.
Hvad var det for en lyd, som om nogen eller noget slog mod taget med uregelmæssige mellemrum?
 Mørket skjulte, hvor lydene kom fra.
Der var næsten fuldmåne, men store skyer gled hastigt hen over himlen og skjulte lyset fra månen.
Udsigten ud over klitlandskabet var blevet til utydelige konturer.
Gad vide, om man skræmmes lettere, hvis man er træt?
Jeg var træt, og det var for sent at ringe til min kusine, der bor mindre end en km. væk og sige, at jeg kom lige med min dyne og min pude.

Kl. 7 i morges måtte jeg konstatere, jeg havde sovet som en sten.
Chris MacDonalds bog 'Du er ikke alene' havde holdt mig beskæftiget til øjenlågene faldt i.
Og derefter hørte jeg ikke flere lyde fra taget.
Jeg har været ude her til morgen for at se, om der er grene, der rækker ind over huset og slår imod.
Det er der ikke.
 Træhuse kan vist godt give lyde fra sig?

Men her til morgen ser alt lyst og lykkeligt ud.
Jeg skal til Thisted og se, om jeg kan finde en kjole eller noget til niecens konfirmation på fredag.
Og selvfølgelig ned til æ haw og købe fisk til vores middag i aften, når ældste kommer.


Det dejlige bonusbarn på toppen af en klit i går.

På heden.

Vi kaldte den 'kongens knapper' da jeg var barn.
De har en meget smidig og bøjelig stilk, der gør dem lette at flette til lange guirlander og kranse.
I mange år har jeg troet, de hørte til i de magre, sandede jorde ved vestkysten, men jeg ser dem ofte i Midtjylland.
Man kan købe dem i planteskoler nu om stunder.

De er meget nøjsomme og vokser op i det bare sand.

En anden nøjsom plante med små gule blomster kender jeg ikke navnet på.
Den vokser mellem lyng og stride marehalm.
I går gik en ræv langsomt forbi, standsede lidt op lige uden for døren og gik så videre.
Desværre havde jeg ikke mit kamera hos mig lige der.

Hovedrolleindehaveren er taget hjem igen med sin familie.
Nu kan man - omend i usikre ryk -  flytte rundt med hovedet, når man sidder mod en skulder.

På fredag skal vi til konfirmation på Hotel Vilsund Strand.
Jeg bliver her i sommerhuset indtil da på egen hånd.
Det vil sige, at Henrik ikke er med.
Så jeg er lidt udenfor min tryghedszone, synes jeg.
Måske vil jeg høre lyde, der ikke er der, når jeg skal sove alene her i sommerlandet.
Der er ikke lys i nabohusene.
Jeg synes allerede, det knager lidt mistænkeligt.
Og det er helt mørkt.
Hvorfor fik jeg også den ide, at jeg kunne være her alene?
Jeg kan køre hen på hotellet......
Nej, det er latterligt.
Nu går jeg ind i seng og læser i Chris McDonalds nye bog.

I morgen aften kommer ældste datter og bliver her til onsdag morgen.




  

Godnatbillede.

Kl. 22.15 var der stadig relativt lyst, da jeg kiggede ud over heden fra køkkenvinduet i det lejede sommerhus i Vorupør.
For et par timer siden listede en ræv rundt helt tæt ved huset.
Desværre havde jeg ikke mit kamera i hånden.

Der har kun været sporadisk adgang til blogger de seneste par dage.
Det er nok at tage munden for fuld at sige, at det er som at miste én af livsnerverne.
Hvor mange livsnerver mon de er?
Nå, men det er godt, der er forbindelse igen. 

Han vil gerne sige noget........

Baby i snak med sin mor.
Jeg kan ikke huske, de var så udtryksfulde ved 5 uger dengang i 70'erne.
De blev i hvert fald ikke fotograferet så meget!

Øvelse gør mester

Jeg blev siddende lidt i solskinnet på min vej hjem og nød, at en gruppe elever på højskolen Performers House havde en undervisningstime ude i fri.

Spændende, hvad det ender med?
Men jeg er ret sikke på, det ikke er ballet-genren, de øver.

Man kan jo altid blive klogere...

'Jeg vil ikke være sådan én, der viser billeder af barnebarnet frem i tide og utide', tænkte jeg engang.
Men det var dengang......
Nu må jeg konstatere, at der er noget, man forestiller sig.
Og noget der viser sig at være helt anderledes, end man forestiller sig.

Vi har virkelig fået noget at stikke hovederne sammen om.

Og vi er vilde med det.
Med ham.

Det sublime landskab.

Der holdt ministerbil med chauffør foran Kunstcentret Silkeborg Bad i går.
Udstillingen 'Det Sublime Landskab' åbnede.
I år fylder dampskibet Hjejlen 150 år, og det skal markeres på forskellige måder, bl.a. med udstillingen af malerier fra 1800 tallet fra Søhøjlandet.

Direktør Iben og viceborgmesteren venter på dagens hovedperson

Kulturministeren holdt åbningstalen.

Silkeborg Mandskor sang deres eget nye værk 'Hjejlekantaten'
(her er svaret på, hvorfor andre kor i byen mangler herrestemmer.)

Nu hænger der store og små malerier i imponerende guldrammer i salene.
Her Wilhelm Kyhn med et motiv fra Ry egnen.
Der er lånt billeder fra en række museer og private, og der er blevet bygget ekstra sikkerhedsforanstaltninger og installeret særlig ventilation, så de gamle billeder er omgivet af den rette temperatur og luftfugtighed.

Der var omkring 300 gæster. Måske lige i overkanten af, hvad der er plads til, men det var et festligt arrangement. Vin og kransekage var der nok af, og ingen ventede urimeligt længe før de fik et glas.
Jeg glæder mig til at komme 'på arbejde' og se det hele lidt mere grundigt.




For os uden chauffør slog parkeringspladsen ikke til.
Men der er god plads langs vejen derude i skoven.
Hvis du kommer i nærheden af Silkeborg, så kig ud på Silkeborg Bad.
Udstillingen er flot, og parken indbyder til at gå en tur eller sidde på en bænk.

En mørk skønhed.

Jeg kom forbi denne her mørke skønhed i går.

En usædvanlig farve for sin art (jeg kan bare ikke huske, hvad den hedder?)

Petunia! Tak Lotte.

Julestjernen eller påskeklokken?
Hvordan ser man forskellen?
Men uanset navn, så har denne her smukke udgave har stået og blomstret med sine cremefarvede blomster på min terrasse.
Nu har den antaget en fin grøn farve og frøstandene står så dekorativt inde i midten